Tager han mig for givet?
Mit liv, har været ret så kaotisk den sidste måneds tid, grundet min mand og hans kommunikation med en anden kvinde, og min kommende eksamen.
Min mand, mødte kvinden i forbindelse med noget hobby, for over en måned siden, og siden har de uafbrudt holdt kontakten med at sms og med at ringe til hinanden. Min mand har indrømmet overfor mig, at han i få minutter blev forelsket i hende, fordi han mente at det gik så godt med os, fordi vi ikke har lavet meget sammen.
Det var dybt sårende for mig, at få det at vide, fordi selvom vi ikke har haft tid til hinanden, har jeg ikke set det store problem i det. Han fortæller at han kommer hjem og keder sig, fordi der ikke er noget at lave. Som jeg ser det er der altid noget at lave i lejligheden, især når han altid er utilfreds med den, og i minde øjne laver han mindre og mindre. Så på den baggrund, kan jeg godt forstå, at han har fundet hende tiltrækkende, siden hans liv har været så ”sølle”.
Så nu er det jo godt, at han har fundet en der kan løfte hans miserable liv, og holde ham vågen til sen på aftenen, fordi før faldt han i søvn på sofaen inden kl. 21, men ak nej ikke længere, hvor godt og glædeligt!
Han må meget gerne have kvindelige venskaber, men jeg har bedt han holde venskabet på lavt blus, indtil jeg i det mindste har vænnet mig til tanken. Hun er trods alt en han blev lun på et kort øjeblik, men især nu hvor jeg er stresset pga. uddannelse og har meget at tænke på. Men nej ikke engang det kan han give mig. Han fortæller at hun sms 500-600 gange dagligt med venner, derfor betyder det intet, og at det vil være mærkeligt hvis hun sms og han ikke svarer tilbage, ja det kan være sandt nok, men det betyder noget for MIG. Desværre har jeg altid følt, at han aldrig ser tingene fra mit syn, altid tager parti med gamle venner, det er altid mig der er galt på den. Ok fint, det er gamle venner, men en fremmed kvinde???
Jeg ved tilfældigvis at han har fortalt hende, at de ikke skal sms for meget, men det overholdes ikke, og at hun har sms og fortalt at hun håber at han snart for fred for at sms. Det der har jeg tolket som om han har bagtalt mig, overfor denne fremmede kvinde, og jeg ser det som meget illoyalt. Jeg ville aldrig drømme om, at kritisere ham overfor mine venner eller familie.
Sagen er den, at på trods af alt, har han valgt at besøge hende to gange. Den første gang var han der i 12 timer, anden gang kun 4, men i mine øjne kunne han have ventet lidt. Det er lige som om han ikke tager hensyn! Han siger at han kan lade være med at se hende mere, men jeg syntes ikke det er rimeligt, bare de ikke har SÅ meget kontakt. Og nej jeg er overbevist om at de ikke har været i seng sammen, eller er lune på hinanden. Er ret sikker på han elsker mig, på en anden eller anden måde.
I går før vi spiste så jeg han modtog en sms, jeg ville se hvem det var fra og trykkede ganske lidt hvor den lyste op, det var fra hende, men jeg læste ikke indholdet, det kommer ikke mig ved. Men han påstår at jeg har, men det har jeg altså ikke. Og nu er han gal, men jeg gjorde det for at afprøve ham, fordi jeg i sjovt sagde, at han kunne folde tøj fordi jeg læste og han bare så tv og sms. Så var det han var blevet sur og sagt at han slet ikke sms. Og nu er jeg i tvivl fordi det er ikke første gang han lyver.
Jeg føler nemlig, at der altid er en imellem os, en der altid ved hvad vi foretager os sammen, det er derfor bl.a jeg har bedt ham ikke sms så meget. Jeg vil have PRIVAT LIV MED MIN MAND!
Det har jeg nævnt overfor ham, og sagt at det ikke vil overraske mig, at han også har fortalt hende at vi har været ude og bowle. Han sagde, at det har han ikke, men det er løgn det lyser ud af ham. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om løgn bliver for ham ligesom at trække vejret, hvor vil jeg så have ham?
Han har tit sagt, at jeg ikke viser mine følelser, derfor har jeg været sød overfor ham, sendt søde sms, klaret det meste i lejligheden og gjort meget for at hygge. Men det er også galt. Jeg har også spurgt hvordan jeg kan gøre ham glad, hvad hans drømme er, hvad jeg kan hjælpe ham med, men ikke et eneste gang, har han i det mindste spurgt, hvordan jeg har det.
Jeg føler mig forvirret, taget for givet, at han ikke tager hensyn. Jeg føler, at han bare vil have mig væk så han kan sms i fred med denne kvinde, i stedet for, at vi lære hinanden at kende igen, at det er os det har det hyggeligt. Jeg føler mig ren udsagt som en ligegyldighed. Er jeg gal på den?
Min mand, mødte kvinden i forbindelse med noget hobby, for over en måned siden, og siden har de uafbrudt holdt kontakten med at sms og med at ringe til hinanden. Min mand har indrømmet overfor mig, at han i få minutter blev forelsket i hende, fordi han mente at det gik så godt med os, fordi vi ikke har lavet meget sammen.
Det var dybt sårende for mig, at få det at vide, fordi selvom vi ikke har haft tid til hinanden, har jeg ikke set det store problem i det. Han fortæller at han kommer hjem og keder sig, fordi der ikke er noget at lave. Som jeg ser det er der altid noget at lave i lejligheden, især når han altid er utilfreds med den, og i minde øjne laver han mindre og mindre. Så på den baggrund, kan jeg godt forstå, at han har fundet hende tiltrækkende, siden hans liv har været så ”sølle”.
Så nu er det jo godt, at han har fundet en der kan løfte hans miserable liv, og holde ham vågen til sen på aftenen, fordi før faldt han i søvn på sofaen inden kl. 21, men ak nej ikke længere, hvor godt og glædeligt!
Han må meget gerne have kvindelige venskaber, men jeg har bedt han holde venskabet på lavt blus, indtil jeg i det mindste har vænnet mig til tanken. Hun er trods alt en han blev lun på et kort øjeblik, men især nu hvor jeg er stresset pga. uddannelse og har meget at tænke på. Men nej ikke engang det kan han give mig. Han fortæller at hun sms 500-600 gange dagligt med venner, derfor betyder det intet, og at det vil være mærkeligt hvis hun sms og han ikke svarer tilbage, ja det kan være sandt nok, men det betyder noget for MIG. Desværre har jeg altid følt, at han aldrig ser tingene fra mit syn, altid tager parti med gamle venner, det er altid mig der er galt på den. Ok fint, det er gamle venner, men en fremmed kvinde???
Jeg ved tilfældigvis at han har fortalt hende, at de ikke skal sms for meget, men det overholdes ikke, og at hun har sms og fortalt at hun håber at han snart for fred for at sms. Det der har jeg tolket som om han har bagtalt mig, overfor denne fremmede kvinde, og jeg ser det som meget illoyalt. Jeg ville aldrig drømme om, at kritisere ham overfor mine venner eller familie.
Sagen er den, at på trods af alt, har han valgt at besøge hende to gange. Den første gang var han der i 12 timer, anden gang kun 4, men i mine øjne kunne han have ventet lidt. Det er lige som om han ikke tager hensyn! Han siger at han kan lade være med at se hende mere, men jeg syntes ikke det er rimeligt, bare de ikke har SÅ meget kontakt. Og nej jeg er overbevist om at de ikke har været i seng sammen, eller er lune på hinanden. Er ret sikker på han elsker mig, på en anden eller anden måde.
I går før vi spiste så jeg han modtog en sms, jeg ville se hvem det var fra og trykkede ganske lidt hvor den lyste op, det var fra hende, men jeg læste ikke indholdet, det kommer ikke mig ved. Men han påstår at jeg har, men det har jeg altså ikke. Og nu er han gal, men jeg gjorde det for at afprøve ham, fordi jeg i sjovt sagde, at han kunne folde tøj fordi jeg læste og han bare så tv og sms. Så var det han var blevet sur og sagt at han slet ikke sms. Og nu er jeg i tvivl fordi det er ikke første gang han lyver.
Jeg føler nemlig, at der altid er en imellem os, en der altid ved hvad vi foretager os sammen, det er derfor bl.a jeg har bedt ham ikke sms så meget. Jeg vil have PRIVAT LIV MED MIN MAND!
Det har jeg nævnt overfor ham, og sagt at det ikke vil overraske mig, at han også har fortalt hende at vi har været ude og bowle. Han sagde, at det har han ikke, men det er løgn det lyser ud af ham. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om løgn bliver for ham ligesom at trække vejret, hvor vil jeg så have ham?
Han har tit sagt, at jeg ikke viser mine følelser, derfor har jeg været sød overfor ham, sendt søde sms, klaret det meste i lejligheden og gjort meget for at hygge. Men det er også galt. Jeg har også spurgt hvordan jeg kan gøre ham glad, hvad hans drømme er, hvad jeg kan hjælpe ham med, men ikke et eneste gang, har han i det mindste spurgt, hvordan jeg har det.
Jeg føler mig forvirret, taget for givet, at han ikke tager hensyn. Jeg føler, at han bare vil have mig væk så han kan sms i fred med denne kvinde, i stedet for, at vi lære hinanden at kende igen, at det er os det har det hyggeligt. Jeg føler mig ren udsagt som en ligegyldighed. Er jeg gal på den?