Svineri overalt!!!
Kære debattører!
I pengebegærlighedens mekka, hvor finansfyrsterne finder og søger sin trøst, er vi bare deres middel til formålet, nemlig rigdom på rigdom. I bund og grund aner vi ikke, hvad der tilsættes vores madvarer og gør vi, kender forbrugeren, som regel ikke, eventuelle skadevirkninger deraf. Når vi kører i vores biler udsender vi skadelige partikler og kender, til dels, skadevirkningerne deraf. Ryger vi, kender vi mange af skadevirkningerne.
Men, men, men, at alle de andre skadevirkninger på helbredet, bliver sammenblandet med rygerdebatten er da ikke af nogen relevans. Hvem kan ændre tilsætningsstoffernes ophavsmænds holdning i vores mad, hvis den er skadelig, ved at fodre dem med diverse undersøgelser. De færreste industrier ændrer sine produkters sammensætning medmindre det kunne relatere til en federe konto. Der skal en meget slagkraftig opinion til, før disse pengepugere ændrer stil i menneskehedens velværes interesse. Det er der mange eksempler på, hvis man kigger på den danske fødevareindustris kontroverser med EUs lovgivning. Derimod er rygningens tillagte vane en selvstændig handling og kan forandres af rygeren selv. Ergo er sammensmeltningen af diverse industriers svinske tilgang til produktfremstilling og disses skadelige påvirkninger af menneske og natur ikke af samme karakter som rygerdebatten og bør ses som et selvstændig emne.
Venligst
Søren Banjomus
I pengebegærlighedens mekka, hvor finansfyrsterne finder og søger sin trøst, er vi bare deres middel til formålet, nemlig rigdom på rigdom. I bund og grund aner vi ikke, hvad der tilsættes vores madvarer og gør vi, kender forbrugeren, som regel ikke, eventuelle skadevirkninger deraf. Når vi kører i vores biler udsender vi skadelige partikler og kender, til dels, skadevirkningerne deraf. Ryger vi, kender vi mange af skadevirkningerne.
Men, men, men, at alle de andre skadevirkninger på helbredet, bliver sammenblandet med rygerdebatten er da ikke af nogen relevans. Hvem kan ændre tilsætningsstoffernes ophavsmænds holdning i vores mad, hvis den er skadelig, ved at fodre dem med diverse undersøgelser. De færreste industrier ændrer sine produkters sammensætning medmindre det kunne relatere til en federe konto. Der skal en meget slagkraftig opinion til, før disse pengepugere ændrer stil i menneskehedens velværes interesse. Det er der mange eksempler på, hvis man kigger på den danske fødevareindustris kontroverser med EUs lovgivning. Derimod er rygningens tillagte vane en selvstændig handling og kan forandres af rygeren selv. Ergo er sammensmeltningen af diverse industriers svinske tilgang til produktfremstilling og disses skadelige påvirkninger af menneske og natur ikke af samme karakter som rygerdebatten og bør ses som et selvstændig emne.
Venligst
Søren Banjomus