Håb for dig!
Håb for dig!
Jeg er en fyr på 27 år der har haft en meget voldsom depression i 2005. På et tidspunkt var jeg så langt nede at jeg ikke kunne være nogen steder og jeg var bange for at jeg var ved at blive sindssyg.
Jeg blev ved med at søge efter hvad det var jeg kunne fejle ved at læse om forskellige tilstande på nettet. Det var ikke en god ide, for når man har det dårligt kan man få alt til at passe på hvordan man har det. F.eks. var jeg bange for at være blevet skizofren, hvilket jeg på ingen måde var eller er. Men der var så meget larm inde i hovedet at jeg ikke kunne være nogen steder. Jeg har prøvet at føle mig inde i den berømte bobbel, og sågar delt op i 2… sådan føltes det. Det gik bl.a. ud over mit syn og min balanceevne. På et tidspunkt var der så mange ting galt at jeg på ingen måde kunne forestille mig en vej ud af det.
Det er utrolig vigtigt at man ser en psykiater eller psykolog som man har tillid til og som først og fremmest giver dig håb. Det havde jeg ikke. Jeg havde en af hver slags, psykologen var sådan set fin nok men psykiateren var helt forfærdelig og gav mig på ingen måde håb og sagde at jeg bare skulle vænne mig til at leve et andet liv end jeg havde været vant til. Jeg havde ellers altid været verdens gladeste fyr så det var svært at indstille sig på og ikke lige frem det mest opløftende at høre når man har det dårligt!
Men jeg var så heldig at få en anden psykiater, og han var og er helt kanon. Han startede ganske enkelt ud med at sige ”vi starter lige med at lægge ansvaret for at du får det godt igen over på mig” og ”der er altid håb uanset hvordan man har det!”. Det er hvad man har brug for at høre når man har det dårligt. Jeg fortalte ham bl.a. at jeg ikke havde lyst til at leve mere og at den eneste grund til at jeg var i live var min familie.
Han gav mig logiske svar på alt hvad jeg spurgte om. Det var umuligt at tro på selv om jeg gerne ville, fordi jeg havde haft det så dårligt i så lang tid, men blot nogle uger senere begyndte det at gå fremad. I øjeblikket har jeg det virkelig godt og går i byen på fuldt blus og er også tilbage på arbejde igen.
Det jeg vil sige med alt det her er, at der er håb for alle uanset hvor dårligt man har det. Ens sind kan ”genskabe” sig selv igen, og man kan få det virkelig godt igen. Så tro på det uanset om det virker helt umuligt for det gjorde VIRKELIG for mig! God kamp og held og lykke til dig der uden tvivl får det godt!
Jeg er en fyr på 27 år der har haft en meget voldsom depression i 2005. På et tidspunkt var jeg så langt nede at jeg ikke kunne være nogen steder og jeg var bange for at jeg var ved at blive sindssyg.
Jeg blev ved med at søge efter hvad det var jeg kunne fejle ved at læse om forskellige tilstande på nettet. Det var ikke en god ide, for når man har det dårligt kan man få alt til at passe på hvordan man har det. F.eks. var jeg bange for at være blevet skizofren, hvilket jeg på ingen måde var eller er. Men der var så meget larm inde i hovedet at jeg ikke kunne være nogen steder. Jeg har prøvet at føle mig inde i den berømte bobbel, og sågar delt op i 2… sådan føltes det. Det gik bl.a. ud over mit syn og min balanceevne. På et tidspunkt var der så mange ting galt at jeg på ingen måde kunne forestille mig en vej ud af det.
Det er utrolig vigtigt at man ser en psykiater eller psykolog som man har tillid til og som først og fremmest giver dig håb. Det havde jeg ikke. Jeg havde en af hver slags, psykologen var sådan set fin nok men psykiateren var helt forfærdelig og gav mig på ingen måde håb og sagde at jeg bare skulle vænne mig til at leve et andet liv end jeg havde været vant til. Jeg havde ellers altid været verdens gladeste fyr så det var svært at indstille sig på og ikke lige frem det mest opløftende at høre når man har det dårligt!
Men jeg var så heldig at få en anden psykiater, og han var og er helt kanon. Han startede ganske enkelt ud med at sige ”vi starter lige med at lægge ansvaret for at du får det godt igen over på mig” og ”der er altid håb uanset hvordan man har det!”. Det er hvad man har brug for at høre når man har det dårligt. Jeg fortalte ham bl.a. at jeg ikke havde lyst til at leve mere og at den eneste grund til at jeg var i live var min familie.
Han gav mig logiske svar på alt hvad jeg spurgte om. Det var umuligt at tro på selv om jeg gerne ville, fordi jeg havde haft det så dårligt i så lang tid, men blot nogle uger senere begyndte det at gå fremad. I øjeblikket har jeg det virkelig godt og går i byen på fuldt blus og er også tilbage på arbejde igen.
Det jeg vil sige med alt det her er, at der er håb for alle uanset hvor dårligt man har det. Ens sind kan ”genskabe” sig selv igen, og man kan få det virkelig godt igen. Så tro på det uanset om det virker helt umuligt for det gjorde VIRKELIG for mig! God kamp og held og lykke til dig der uden tvivl får det godt!