smerten

Grader føleserne ud
Det slemt
Men det skal jo ske
Selv om tåre i hjertet
Kan alligvel
Ingen se
Smilet er den bedste facade
Elsker så mange i stedet for hade.
Mit sande jeg droppede jeg for længst
En fejl så stor at den ikke kan redes
Dengang var jeg så fuldkommen
At jeg ikke kunne hades
Den tid er nu slut
Det liv er nu brudt.
Jeg fortryder intet
Fortryder kun alt.
Dengang smilet var nomalt
Dengang kærlighed var noget skønt
Nu den blot en smerte
Der gør smilet ekstra kønt

Hvis man har altså smerte i sig....?
Jeg kan godt lide dit digt...

trods ikke selv når ens eneste ene for eks. kommer og meddeler at samværet er slut!
jeg kender følesen af at skulle smiæe når der intet er at smile over
:-)