Findes der talent?

Hvad er det, der gør, at nogen mislykkes, mens andre lykkes?
Med andre ord: Hvad er nøglen til succes? Er det talent – eller er det hårdt arbejde?
Vi hører ofte om fx en sportsstjerne, at han eller hun er et stort talent. Men hvad betyder det egentlig? Betyder det, at han/hun er født med et særligt talent-gen eller betyder det, at han/hun har knoklet hårdere end de fleste for at blive rigtig god til netop sin sport?
Eller er hårdt arbejde overvurderet? Kan man komme sovende til succes? Hvad mener du?
Har du nogen talenter? 😉
I dag kan du debattere med Rasmus Ankersen, som er coach og rådgiver for topsportsfolk og erhvervsledere. Han er gæst her i Gæsteværelset ml. kl. 15 og 17.

Det ligemeget om der findes talent eller ej
Træn og bliv god til det som du ville være god til.
Alle danskere ville i realiteten have haft chancen for at blive en landsholdspiller på det danske fodboldlandshold hvis de havde trænet effektivt og smart i 10000 timer. Men Der ville stadig være nødt til at blive valgt 21 spillere ud til landsholdet. Men pølen af gode fodboldspillere ville bare være størrere, og der ville derfor være et større spillemateriale at prøve af.
Talent eller medfødt prædisposisition eller hvad vi nu vælger at kalde dett, har selvfølgelig en betydning i forhold til sådan nogle fænomerner/evner som sport & musik & Humor
Men Hvad har erhvervsledere med talent at gøre?
Hvorfor hive ervhversliv og ledelse ind i et sted, hvor det ikke hører hjemme.
Så kan vi også begynde at snakke om at man kan have et talent som en forælder, eller en hundeopdrætter,etc.

ved at dyrke interesse for det.

Jeg er saadan set enig i, at begrebet "talent" er en teoretisk konstruktion og ofte bliver en begraesende faktor. Altsaa, betyder det 10%, 80% eller 90%? I don't know. Men det virkelige interessante er jo at diskutere de 90%, 20% eller 10%, som vi kan gore noget ved. Hvad vil du? Hvor god vil du vaere? Etc. Etc. Talent skal forstaas som en muskel. Ikke som en skostorrelse.

Trumpherne er måske ofte nepotisme og "sociale løft", vennetjenester og grundig relevant social inklusion og en passende respekteret social rang og status, men man skal jo nok også have lidt force indenfor den genre man promoveres i.

Når Palæstina anerkendes
vil kristendommen blive fri
betyder det noget
tror jeg du vil si
Når kristendommen bliver fri

Naturen lister
afsted
behersket
begrænset,
med følger
de røde lister
i flok
og de lister
er mange nok

Jeg har undervist i guitar i mange år og talenterne lærer hurtigere og har bedre forståelse for musik end dem der ikke har samme talent. Det er dog ikke det samme som at de bliver proff for da skal der mindst 10000 øvetimer til og netværket er altafgørende herhjemme i andedammen.

Hvis vi holder os inden for det brede spektrum af "normalmennesket", så tror jeg ikke der er den store grundlæggende forskel på mennesker.
Der SKAL indsats til.
Man bliver ikke badmintonstjerne, hvis man sidder på bænken og kigger på.
Man bliver ikke Nobel-fysiker, hvis man leger med farvede kugler hele dagen.
Man bliver ikke Statsminister, hvis man ikke arbejder dag og nat for det man brænder for.
Der skal vilje og beslutsomhed til, og ofte en umenneskelig indsats, hvis man vil andet end at flyde med strømmen.
Det er opvæksten der afgør hvem man udvikler sig til. Hvilke indput man får, og på hvilket tidspunkt, er afgørende.
Alt indlæring er et spørgsmål om repetition. Vi efteraber i stor udstrækning, og bruger det så i vores egne problemløsninger.
Det hjælper ikke at læse højt af en bog, og så tro det lærer nogen noget.
Det skal repeteres igen og igen, i mange forskellige sammenhænge, inden der er dannet de rette bindinger i hjernen.
Efterfølgende, vil hjernen have nemmere ved at behandle ny information, i forhold til den eksisterende indlæring.
Jeg tror, at man lærer hele livet, og man på forskellige tidspunkter, er modtagelig for forskellig indlæring. Når det man tidligere har lært, danne åbning for at tilegne sig ny viden, kommer det helt af sig selv. Når først man har fattet, at mor forsøger at kommunikere med lyd, så er der grundlag for, at man udvikler sprog.
F.eks. matematik-talenter, har været modtagelig for matematik i en tidlig alder, og samtidigt været udsat for en form for indlæring, der udvikler deres "talent".
Efterfølgende har man en matematikfordel frem for andre. Hvis det er spændende at være matematiknørd 😉
Er man politiker, og snakker dagen lang, om politiske problemstillinger, er det naturligt, at ens børn også bliver politisk engagerede. Det er en indlæring, som børnene har være udsat for, siden de var helt små.
Det er dem, hvor mønsteret danner nye sammenhænge, der formår at skabe ny udvikling. Alle andre, er bare fyld og backing.
Det er for mig forklaringen på ordsproget; Alle kan lære at regne, men få regner den ud.
Det jeg er god til, som jeg kan langt bedre end de fleste, er mit "talent".
Det er ikke noget jeg er født med, det er noget jeg har lært i en tidlig alder. Helt som jeg kan lære at overskue komplicerede matematiske problemstillinger, eller lære et nyt sprog, er det jeg kan, også noget andre kan lære.
Det du ser som talent, er ligegyldigt for andre. Din opfattelse af verden omkring dig, er helt forskellig fra andres opfattelse. Der kan være ligheder, men det er aldrig samme opfattelse. Sandt og falsk, afhænger i stor udstrækning af den enkeltes selvopfattelse.
Ludviv Holberg beskriver denne problemstilling i Erasmus Montanus.
Summen af vores indlæring, er hvad tegner os som person, og det er ikke noget man skal pille ved. 😉
George Orwell har beskrevet meget fint i romanen 1984, hvad der sker, når man ønsker at systematiserer menneskets tanker.
Vi har også haft en del historiske eksempler, som tydeligt viser hvor retningen går hen, hvis man begynder at rette på den menneskelige diversitet. Eins zvei drei vier....

Nonsens. Talent kan du ikke komme ret langt med uden en lige så god håndfuld held.
Der er Feks. rigtig mange sindsyge musikere ude i verden som er langt mere talentfulde end mange af de bedst betalte musikere i verden. De får så ikke noget stort brake fordi de ikke møder de rigtige mennesker, eller fordi de ser forkerte ud rent fysisk.
Held har meget at sige.

De musikere jeg kender, og har kendt, er kun talentfulde i det omfang de har øvet og øvet, i en lang uendelighed. Der er ingen, der bliver multi-musikkunstner, ved at gå rundt i instrumentbutikken. De fleste gode musikere, er opvokset med instrumenter og musik, fra de stod i kravlegård.
Musikere repræsenterer, om nogen, hvad "talent" er. Jo bedre, de er til at samle summen af deres indlæringer ( erfaringer ), og udtrykke det i deres musik, jo bedre musik præsenterer de.
Dem jeg kar kendt, som er gode til boldspil, eller anden motorisk udfoldelse, har alle øvet, øvet og øvet. At det måske ikke forekommer som øvelse, men som leg, er her helt underordnet.
Held er et ord som kun bør indgå i forbindelse med spil.
( For mig, er det kun idioter der tror på held, uden for spil )
Man skaber sine egne muligheder, eller man undlader at skabe dem.
At "kende nogen" er noget man kan arbejde på. Jo mere man arbejder på det, jo flere kommer man til at kende.
Økonomi er ikke en målestok for et "talents" succes !
Mange "talenter" stræber ikke efter økonomisk anerkendelse, eller måske anerkendelse over hovedet.
Mange "talenter" møder op på arbejde hver morgen, og går hjem klokken 16 hver dag, i gennem et helt arbejdsliv, uden at der er nogen som helst, der skænker en tanke over, at de kan noget, som de fleste ikke kan.
Hvis f.eks. man er skolelærer, der har et "talent" for, at lære ungerne lige det de har brug for, så ungerne forstår en sammenhæng, bliver man ikke engang respekteret for det.
Men er det et "talent" nogen skolelærer, er bedre til at undervise end andre. Nej, det er fordi de har en sum af evner, de er bedre end andre. En sum af viden, som de har tilegnet sig, gennem helt almindeligt arbejde.
Jeg er ikke skolelærer, men det jeg kan, søger jeg ikke anerkendelse for, selvom jeg ved at jeg har et "talent", som sætter mig i stand til at gøre noget, langt bedre end andre.
Jeg har arbejdet hårdt for at løse opgaverne, som jeg har haft i baghovedet næsten så længe jeg kan huske tilbage. Så det har taget mig et halvt liv, at samle tilstrækkelig viden. Men jeg vil helst glemmes for noget af det jeg kan, og søger kun økonomisk vinding på andet.
Man skal jo være lidt narcissistisk, hvis man søger anerkendelse, for noget man ikke kan se andet mål med, end at man har haft evnen til at løse opgaven, eller haft en økonomisk gevinst på det.

Mange vil måske mene, at Michael Laudrup fik talent pga. prægning af sin far Finn Laudrup som også var en fremragende fodboldspiller. Men meget af det er altså også i generne.
Se nu f.eks. min kæreste - motorikken er lig nul. Vi har dyrket både volleyball og roning sammen, men kæresten er bakket ud pga manglende boldøje (langsyn +4/+5), har meget korte arme og ben osv. Rent fysiske ting, der gør at talentet ikke er til disse udfoldelser. Så har min kæreste heller ikke nogen rytmisk sans. Det mener jeg til gengæld at man kan lære, men kun i den tidlige barndom. Jeg selv gik på en musisk og teatermæssig børnehave i 3 år (gik ikke i børneklasse) fra mit 3.-6. år, hvor vi børn blev stimuleret med klassisk musik og skulle bevæge os til det. Idag lytter jeg ikke så meget klassisk, men spiller jazz og rock på gulvbas, elguitar og trommer.
Til gengæld har jeg så ingen sans for at læse bøger, jeg har altid lidt af koncentrationssvigt, som man har fundet ud af ligger i noget arveligt mht. mit svælg/kranium, som kun svært lader sig operere. Dette har jeg lært at leve med (selvom det er en lidelse - gennemførte godtnok en universitetsuddannelse, men kunne ikke efterfølgende bestride et job på det niveau, så nu har jeg ufaglært kontorarbejde, hvor jeg kan klare dagen og vejen).
Nogle vil måske mene, at det er lidt ekstreme tilfælde, jeg nævner fra min dagligdag og at jeg ikke kan projicere det over på noget generelt. Men det falder mig for brystet, at nogen mener, at "alle kan blive verdensmestre til alt" med den rette træning. Det er simpelthen en lodret løgn.