Spg til Rasmus Ankersen

Hej Rasmus,
Jeg har lige læst om dig forskellige steder på nettet og noget undrer mig.
Du siger talent ikke findes men at der findes 6 veje til en vinder?
Er det rigtigt forstået?
Jeg var selv på vej til tops i tennis, da jeg var ung, men fik en albueskade og måtte desværre stoppe. jeg havde ellers en brandgod træner, som mente at jeg havde talent.
Jeg er nu selv far til to drenge som brænder for fodbold og jeg vil gerne hjælpe dem til tops - men hvordan gør jeg det hvis ikke jeg kan bruge al min tid på det? jeg har jo også arbejde osv...

Mvh Jan

i detaljer.

Hey Jan...
Tak for dit gode sporgsmaal.
Der findes bestemt talent, men det betyder meget mindre, end folk tror. Og specielt i fodbold, der er saa kompleks en sport, er der mange genetiske profiler, der kan lykkes. Med hensyn til dit sporgsmaal om, hvad du kan gore for dine drenge: i min bog "Opdragelse af en vinder" angiver vi tre kvaliteter til at pace paa en god maade. Det er kaerlighed, kompetence og konsekvens. Laes dette uddrag:

Pace med kærlighed
De pacende forældre jeg mødte i guldminerne var kærlige ud over alle grænser. Kærligheden er det, der sikrer "ingen mellemregninger". At man kan være ærlig med fokus på målet, og at man gør det for barnets bedste. Når det går galt for forældre, er det, når de pacer for hårdt uden kærlighed eller lige så slemt med misforstået kærlighed ved at pakke deres børn ind i vat og uærlighed. De lider af berøringsangst over for at stille krav til og være ærlige over for dem, og pludselig står børnene i et talentshow på TV, hvor Simon Cowell som den første fortæller dem det, deres forældre aldrig har turdet fortælle dem: At de synger ad helvede til, og at der er lang, lang vej til at blive god. Det er det, der kaldes misforstået hensynsfuldhed. Hvordan kan dine børn stole på, at du ikke lyver, når du roser dem, hvis du ikke også fortæller dem sandheden, når den ikke er så behagelig at høre? Ærlighed er ligesom varmt vand. Det brænder i starten, når du stikker fingrene ned, men med tiden vænner du dig til det og begynder at holde af det.
Pace med kompetence
Kompetence er det, der sikrer, at man som forælder kan give de rigtige inputs og hjælpe med de rigtige ting. Derfor er det ofte en fordel, hvis børn med ambitioner inden for sport har forældre, der selv har dyrket sport, gerne på et højt plan. Ofte er det dog ikke tilfældet. Har forældrene ikke selv den faglige kompetence, skal de mestre en endda færdighed. Det er det, som den succesfulde golftræner i Korea, Wong Park, kalder ”Shopping”.
- Den gode forælder laver sin research og finder den bedste golftræner i området, den bedste fysioterapeut og de bedste sparringspartnere. Præcis som du kigger efter den bedste læge og tandlæge til dig selv.
Da jeg besøgte Spartak Tennis Club i Moskva hørte jeg igen og igen om Anna Kournikovas mor, der viste vejen for de andre sultne russiske forældre. Selv vidste hun ikke meget om tennis, men hun pressede konstant på for at give sin datter de bedste vilkår. Som Katja Charkasov, der trænede sammen med Anna Kournikova i Spartak, men aldrig selv nåede til tops, forklarede mig:
- Annas mor spurgte altid træneren, om Anna kunne få ekstra træning, når de andre var færdige. Det gjorde mine forældre aldrig.
For Wong Park er det helt afgørende, at forældrene ikke passiviserer sig selv, blot fordi de ikke ved noget om sporten.
- Forældrene skal se det som en delt vision mellem dem selv, træneren og deres barn. Det kan godt være, at de ikke selv har den faglige kompetence, men de skal forstå visionen. Sulten skal ikke bare komme fra barnet. Den skal komme fra hele familien.
Pace med konsekvens
Konsekvensen er det, der sikrer det konstante drive for at gøre det, der skal til. Godt pace handler om at holde børnene op på konsekvenserne af deres ambitioner. Som Rausa Islanova fortalte mig:
- Hvis vi laver en aftale om, at Marat skal løbe et bestemt antal gange for at komme i form, så forventer jeg, at han gør det. Selvom det måske pludseligt ikke er så sjovt, lader jeg ham ikke slippe.
Målt på to parametre: ”Vigtighed i forhold til ambitionen” og ”Lyst til at gennemføre det”, findes der dybest set fire typer af aktiviteter. De aktiviteter som både er vigtige, og som atleten har lyst til, er ikke noget problem. Så er der de aktiviteter, som ikke er vigtige, men som atleter har lyst til. De er i virkeligheden irrelevante at gennemføre. Det samme er de aktiviteter, som ikke er vigtige for ambitionen, og som atleten heller ikke har lyst til. Problemet kommer med de aktiviteter, som er vigtige for ambitionen, men som atleten ikke har lyst til. Det er en almindelig misforståelse, at de bedste altid har lyst til at gøre det, der skal til. Det har ingen, særligt ikke hvis vi taler om krævende toppræstationer. Men det der kendetegner de bedste er, at de også gør de vigtige ting, selvom de ikke har lyst. Det er her, at de særligt som unge har brug for at støde mod en mur i kraft af deres forældre, som siger: ”Det kan godt være, du ikke har lyst nu, men du gør det alligevel, for det er vigtigt, og du bliver glad for det bagefter.”
Igen og igen så jeg i guldminerne forældre, der holdte deres børn op på konsekvenserne af deres ambitioner. Hvilke 12-årige børn eller teenagere for den sags skyld har selv en ide om, hvad der virkelig skal til? Formentligt de færreste, og derfor er der brug for ansvarlige forældre, der synliggør konsekvenserne af en stor, flot ambition. Som den koreanske golftræner, Douglas Koh, forklarede mig:
- Mere end noget andet lærer sydkoreanske forældre deres børn, at man ikke kan få det hele. Du bliver nødt til at ofre.