Sm og SM.

Så vidt jeg lige kan få øje på er der faktisk to former for Sm der gør sig gældende i denne verden.
Den ene, er den hvor det hele bare en en leg og hvor ingen af parterne i virkeligheden ønsker at forholdet Hersker og slave, virkeligt skal være til stede.
Her tænker jeg på ting som stopord, grænser, udetalelser som: > det i virkelgiheden slaven der bestemmer<
I et sådant forhold kan ingen af partene da være særligt seriøse omkring det, den underkastede underkaster sig ikke, men vil gennemleve nogle selvkomponerede seancer.
Og den der så skulle bestemme, gør i virkeligehden ikke andet end hvad slaven så har besluttet.
Der er da hverken tale om underkastelse eller reel magt, men udelukkende om en simuleret leg.
Hvad et reelt herkser/slave forhold så er, behøver jeg vist ikke komme ind på.
Men søger man en partner på diverse datignsider, vil man opdage, at der findes i tusindvis af mennesker der ønsker at lege og udkleve nogle fantasier de selv har skabt, og ganske få der virkeligt har et reelt ønske om at leve i et sadomasochistisk forhold.

i forhold til hinanden. ej heller nødvendigvis mere eller mindre seriøst.
Er man helt ny, enten man ikke har prøvet i praksis at leve sine fantasier, følelser eller behov ud, eller man blot har fundet en ny partner, da mener jeg klart, at bl.a stopord og/eller pauseord er et must. Ihvertfald ind til man ved, om der er ordenlig kemi, mellem hinanden, samt om man skal bygge forholdet på noget fast, eller noget mere uforpligtende.
For mig er det en leg, omend en leg med alvor. Og jeg har, selv efter 30 år sammen med min mand, et stopord. Stopordet er dog aldrig blevet brugt, men jeg har det, som en forsikring, jeg bare håber og tror på, aldrig kommer i brug.
Selvom det er en leg, så er det ikke mindre seriøst, end det er for dem der ønsker et totalt 24/7 forhold. Det er en del af mig, og min sexualitet, som ikke bare kan tages af og på. Men jeg ønsker ikke en styrring i hverdagen, i forhold til fælles anliggender i vores forhold. Da er vi fuldstændigt ligestillede, og taler om tingene, og finder en fælles løsning.
Andre jeg kender, har valgt, at han har det sidste ord, også at han har retten til at tugte, i fald hun går over fælles aftalte regler/grænser.
uanset hvilken form man vælger, eller føler, er den rette, da kræver det enighed, og ikke mindst tryghed ved sin partner.
Og uanset, om man vælger ikke at have et stopord, eller på anden måde vælger, at være fuldt underdanig, så er den eneste man kan stole 100% på, sig selv. Og INGEN har ret til, at overhøre eller tilsidesætte en andens anmodning om at stoppe. Hvis man som underkastet siger stop, min grænse er nået, og den dominerende kan høre eller mærke at det ikke er en del af aftalen/legen, ja så mener jeg at han har pligt til at stoppe.
Den underkastede har efter min mening, altid både ret og pligt til at passe på sig selv, da man selv, er den eneste der 100% kan mærke hvis grænsen er nået. Hvis partneren så ikke respekterer dette, selv i et 24/7 forhold, så mener jeg ikke det har noget med SM at gøre. SM eller anden form for dominans og underkastelse bør udelukkende foregå mellem ligeværdige og enige voksne.
Ja, i bund og grund er det mig som m´er der "bestemmer" Men er legen i gang, ja så er det ham der styrer. Dog ikke mere, end at han promte stopper, i fald han kan høre på mit tonefald, at nu er grænsen nået. er det en god dag, ja så kan han af og til godt rykke grænsen lidt. Men kommer der ægte tårer og gråd, så stopper han omgående og øjeblikkeligt.
Så et SM forhold, kan sagtens være ægte og seriøst, selvom der skelnes mellem alvor og leg, eller at hverdagen holdes udenfor.
Kærlig hilsen [l]
Carmen