skal eller skal ikke blive sammen

Hej alle I kloge kvinder derude..håber virkelig at I vil kommenterer mit indlæg.
Jeg har været sammen med min kæreste i 2 år og vi har lige købet et hus sammen som vi går og sætter i stand, men jeg er bare SÅ meget i tvivl om det skal være ham og mig længere. Min kæreste er godt uddannet med godt job, en flot fyr, klog, sød. Men han har også forandret sig meget det sidste års tid. Bla bliver han let sus på mig og vrisser af mig, han retter altid på de ting jeg gør fx åbner bildøren forkert, tager sikkerhedssilen forkert på, eller sætter tallerkner forkert i opvaskmaskinen. Det er rigtig mange små ting han kommentere og på en hel dag bliver det meget anstregene for mig og jeg føler efterhåneden at jeg gør alt forkert og bliver ked af det.
Når jeg til gengæld beder ham om at gøre noget bliver han altid meget sur og starter en diskussion over ingenting. Vi har kun en bil og hvis jeg en sjælden gang beder ham og at hente mig en aften inde i byen bliver han sur og tvær. Sex har vi heller ikke meget af..
I december fandt jeg ud af ved et tilfælde at han var mig utro via nettet. Her skrev han sammen med andre piger og udgav sig for at være single og fik billeder af dem og andet. Han skrev også sammem med tidligere ekskærester. Jeg fandt ud af at han faktisk har gjort dette her på nettet det sidste halve år og jeg blev enormt ked af det og ville gøre det forbi. Han forsvarede sig med at det gav ham et kick og at han trængte til bekræftelse. Jeg var roigtig såret for jeg prøver virklig at gøre meget for vores forhold og siger titi til at ham at han er dejlig og gør mig ofte lækker for hans skyld. Men han lovede at stoppe og var selv helt knust over det hele, så jeg valgte at give det en chance til. Men! Hver dag tænker jeg "gad vide om han stadigvæk gør det" og når jeg spørger ham bliver han irriteret på mig.
Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre..der er bestemt også gode tider og han kommer ofte og giver mig et knus og siger at han elsker mig..men skal jeg tro på dette? Vi har jo også lige købt dejlig hus sammen og vi hygger os for det meste med at sætte det i stand.Hans familie er jeg også glad for om omvendt. Jeg kommer selv fra et tidligere forhold som jeg har lært meget af, bla syntes jeg selv at jeg er blevet meget tolerant og og opmærksom. Men jeg finder mig altså heller ikke i havd som helst og det kan ikke være rigtig at min kæreste altid skal gøre min ked af det.
Men samtidig elsker jeg min kæreste men jeg har heller ikke lyst til at være ked af det og føler mig dum og ligegyldig og bare acceptere tingene som de er...
Skal jeg give det en chance til eller prøve at flytte for et stykke tid? Jeg ved det sgu snart ikke lænere, håber at du kan give et råd til hvad jeg kan prøve at gøre

Sorry at mit indlæg blev så langt, har bare ikke snakket med nogle om dette før, så det er rart at få lidt luft🙂
Hilsen Majse

Du er MEGET mere værd en at lade dig behandle sådan, og der er 1000 vis af andre mænd til dig, som ikke går bag din ryg. Drop ham du fortjener bedre.

Hej Majse
Dit indlæg rammer mig meget. Jeg føler med dig. Det er ikke rart, at man hel tiden skal blive rettet på og at det hele er ved at køre helt ned af bakke.
Jeg kender til noget af det du skriver. Jeg er selv kommet ud af et forhold for to måneder siden. Vi havde været sammen i 4 år og var også flyttet sammen. P mange måder passede vi rigtig godt sammen og vi forstod at hygge os og have det sjovt. Alligevel gik det galt. Vi havde meget forskellige opfattelser af livet, og vi skændtes tit over småting. Han rettede også meget på mig og omtalte tit hvordan han gerne ville have at hans kæreste så ud. Noget som jeg slet ikke kunne forene mig med, fordi jeg ikke er på den måde han synes om. For at gøre en lang historie kort og komme til pointen med mit indlæg, så er jeg rigtig glad for at vi gjorde det forbi, for ingen af os var lykkelige. I dag taler vi ofte sammen og vi har det rart når vi ses. Vi er ikke kærester, men nyder bare hinandens selskab. Vi var gode til at nyde hinanden, men ikke det daglige ræs. Jeg fandt ud af at det slet ikke var så slemt ikke at være sammen med ham, som jeg troede. Det er dog en smule besværligt, når man har hus osv sammen.
Jeg kan selvfølgelig ikke sige at du skal gå fra ham. Du skal selv ville det. At han har lavet det der over nettet er et minus, som du skal tage emd i dine overvejelser, vil han fx gøre det igen? Er du i tvivl, så vil han sikkert.
Hvis du vælger at give det en chance, synes jeg I skal have en alvorlig snak. Dete r ikke til at være i et forhold, hvor den ene part er ked af at bliver pirket til. Han skal respektere at du ikke gør tingene på den samme måde som ham. Du skal fortælle at det sårer meget at han er så sur hele tiden, men at du er meget glad for ham, og at det skal ændre sig hvis I skal blive sammen.
Held og lykke
-Christina

Jeg er ikke et sekund i tvivl, når jeg råder dig til at droppe ham! Og det HELST IGÅR!!!
Hvis han kan finde på at være dig utro, og tilmed LYVE sig single, vil jeg mene at løbet er kørt der....Du er ALT for værdifuld og god til at spilde dit liv på den her måde....
Kom ud af alle de bindinger med hus osv. og få startet på en frisk!!Meget muligt at du tror at du elsker ham, men tro mig, du vil sagtens kunne elske igen, bare en anden der gør sig fortjent til din kærlighed og værdsætter den.......Lykke til!!!!😉

for du skriver det hele selv. Ingen behøver stikpiller hele tiden og utroskabet bekræfter bare at han ikke er værd at beskæftige sig med. At han behøver et kick fra andre end dig...ja, hvad skal jeg sige?
Der findes mange andre der kan give dig det du søger!

Har et godt råd sidden op min opslagstavle:
Andre menneskers reaktioner handler altid om dem - aldrig om dig.
Hvis du ikke er klar til at gå fra din kæreste, så synes jeg at du skal bruge Jeres tid sammen til at øve dig i ikke at tage hans luner på dine skuldre og til at øve dig i at tage ansvar for dine egne følelser - altså det er ikke hans "skyld" at du bliver ked af det; det er din måde at reagere på. Og det virker på mig som omm at den måde at reagere på gør dig handlingslammet.
Så mit råd til dig er: Tag en beslutning om at han er ikke den du skal blive gammel med, men én person du er sammen med for at lære noget om dig selv, så så længe (en uge eller tre år) du er sammen med ham, er du i skole for at lære dig selv at kende og få mere hensigtsmæssige reaktionsmønstre.
Held og lykke med det.
-t

lad du ham sætte huset istand selv,så får han det som han vil...
Se at komme afsted inden han æder al selvværd fra dig.
Der findes jo så mange rigtig søde mænd,som sagtens kan finde ud af,at behandle deres kvinder ordentlig.
Dit liv bliver en gyser,hvis du bliver sammen med ham.
Afsted med dig,,ud i livet..foråret og du er hurtig videre.
Jeg synes da ikke det tyder på,at han er så vældig klog...tror du ikke det er noget han har fået dig til at tro,ved at nedgøre dig?
Al mulig held til dig pige.
Kh.Drude[s]

han nedbryder dig jo fuldstændig mentalt - ingen gider da sådan en sur idiot.
Læs dit eget indlæg igen, forstil dig at det var din søster eller bedste venindes kærste - hvad ville du sige til dem, hvad ville du råde dem til.
Vi lever tit for at drøme, men du er nødt til at være realistis, han behandler dig elendigt, og det er sådan det er !
Og så liige et spørgsmål, ja undskyld kunne faktisk ikke lade være med at trække på smilebåndet - HVORDAN kan man åbne en bildør på en forkert måde ??? Eller tage en sikkerhedssele forkert på ???
Held og lykke - og husk nu ikke at blive hængende blot pga økonomi og huskøb !
Ayla🙂

Hejsa,
Jeg forstår sgu godt din frustration. Selv i sammen situation, fangede konen i udenoms affære, baseret på lidt for meget spændende tid på nettet :-(
Hun vil ikek skilles (siger hun) men har abselut ingen intentioner om at gøre dette ægteskab bare en lille smule varmt - Vi bliver sammen for børnenes skyld (som hun siger).
Problemet er bare; dette er ikke nok for mig. Jeg har nu prøvet at leve sådan i 3 år, det holder simplet hen bare ikke. Min egen glæde er gådt, inspiration og glæden ved at komme hjem er simplet hen ikke til stede, og jeg er begyndt at snerre af mine egne børn (og er helt sikker på at det bare er at frustration over min egen situation).
Jeg kan give dig det samme råd, som jeg selv bør tage (husk, jeg har ikke taget det endnu :-)) - men er det noget du har fortjent.
Jeg føler ikke at jeg har fortjent dette - føler du selv at du har ?
D