0tilføjet af

Religion betyder yoga

Hej Kosmos,
Du skrev: "Jeg kan godt lide den version du her kommer med. Det er ganske enkelt genialt. Nu er det ikke nyt for mig, idet Bibelen taler om det samme, men den måde at pege på Energien som sjælelig er interessant. Det får jo vidtrækkende konsekvenser i forhold til den måde vi behandler alt på."
Ifølge den vediske version har Gud 3 energier - Den indre energi, som manifesterer den evige åndelige verden; den ydre energi, der manifesterer den materielle verden, og den mellemliggende energi, der er sjælene. Sjælen kaldes tatastha-shakti eller den mellemliggende energi, fordi den kan være under indflydelse af enten Krishnas åndelige energi eller af Hans materielle energi. Den besidder en minimal grad af uafhængighed og kan vælge at været styret enten af Krishna eller Maya. Men styret vil den altid være.
Sjælen er en atomisk partikel af Guds bevidsthed og kan ikke eksistere uafhængigt, ligeså lidt som en gnist kan eksistere uafhængigt af ilden. Sjælen vil altid være afhængig - den vil enten være styret af Krishna direkte, eller den vil værer styret af Krishna indirekte gennem Hans illusoriske energi, Hans materielle energi - Maya.
Når den er styret af Krishnas åndelige energi, befinder sjælen sig i sin oprindelige, evige position af viden og lyksaglighed. Når den er styret af Krishnas materielle energi, Maya, vil sjælen leve i forglemsel og uvidenhed om sin virkelige position og tro, at den er sin fysiske og psykiske krop.
Bhakti-yoga, eller hengivenhed til Gud, er en videnskabelig metode til at føre sjælen fra dens nuværende forvildede position i den materielle energi tilbage til dens oprindelige position i den åndelige energi. Og det er religion. Ordet re-ligio, fra latin, betyder at genforbinde. Vi kender ordet lego, der betyder 'jeg forbinder.' Så religion er ikke en eller anden sekterisk tro på Gud, hvilket de mindre intelligiente ynder at fremføre og hænge sig i. Det er den proces igennem hvilken vi kan genforbinde os med Gud.
Det tilsvarende ord på sanskrit er yoga, der betyder at forbinde eller at forene. Vi kender ordet fra engelsk - to yoke the horses to the wagon - at forbinde eller tøjle hestene til vognen.
Krishna siger:
Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er det religionens fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde. (Bg. 9.2)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.