Forbandede sorg

Mit hjerte bløder
Min sjæl er knust
Udtørrede tårer
Kun saltet tilbage
En krop som bankekød
Gigtpine i alle led
Gelé i benene
Kan knapt stå
Knapt sidde
Alt håb er ude
Et livslys er slukket
Sorgen overvælder mig
Jeg overgår til et andet jeg
Bliver ukendt
Fremmedfyldt
Forening med døden
Jeg er ramt af sorgen
Indtil min mindste nerve
Men jeg skal kæmpe mig ud
Snige mig afsted
med tiden i hånden
intet skal stjæle min glæde
ingenting skal smadre min sjæl
jeg skal indfange håbet med livet
det trøstesløse skal miste taget
jeg skal leve med lyse minder….Leif 2007