Regnbuetonehymne

Der hvælver sig
en regnbue
i mit hoved
med smilerynkenoder på.
Nodelinierne kan dirre
så et pausetegn
balancerer usikkert,
går armgang
for at finde tilbage
til sin plads.
De kan bølge stille
som en skovsø
0g give noderne
lyst til at lægge sig
afslappet på ryggen.
Når pauken lyder,
eller trianglen,
får neuronerne
bløde basunkinder.
Ved trompetfanfaren
står blodpladeskaren
og slår takt
med travle fødder.
Hormonerne gynger
lige nu
i fuldkommen hormoni.
Tonerne svæver gennem
dendritter og axoner
ved lyden af sexofoner.
Basnøgler padler
gennem blodets bånd,
sender talrige fingerkys
med dopaminduft på,
tager besked med
om at strække og bøje
smilemusklerne.
En stille pause:
Regnbuetonehymne.

Skriv dog pladderet i en bog eller lignende så dem der er interesseret kan købe den.
Jeg syntes digte og vers er det rene vrøvl og pladder.