hvad sker der for mig???

hej
jeg lider af det problem at jeg ikke længere kan styre mine følelser, og handlinger på baggrund af følelserne...
går noget galt for mig, ja så enten skærer jeg i mig selv, eller stopper med at spise. jeg ved ikke hvorfor, tror måske lidt at det er for at bede om hjælp, men så snart det kommer til stykket, ja så tør jeg ikke indrømme hvad jeg har gjort, og bortforklarer mig derfor fra det... jeg har ofte forsøgt at stoppe, og lige nu er en af de tider hvor jeg intet gør, men jeg ved at det blot ligger og lurer lige om hjørnet, jeg kan simpelthen ikke klare modstand mere...
-eller dvs, når jeg står i situationen klarer jeg mig fint, men når jeg så er alene, og får mulighed for at tænke det igennem, ja så går det galt!
jeg har været ude i selvmordsforsøg få gange, men er altid blevet opdaget i tide af forskellige venner og bekendte! men jeg er kommet til det punkt hvor jeg bliver fristet til at sige desværre til at de fandt mig!
jeg hverken gider eller orker mere!
jeg ved godt at det lyder måske lidt latterligt for nogle af jer, det synes jeg da klart også selv... men jeg kan ikke selv styre det!
jeg ved sådanset ikke hvorfor jeg har skrevet herind, jeg tror faktisk ikke helt at det kan hjælpe, men det skader vel ikke at forsøge???

Hej Anni.
Det lyder som om at du virkelig er nød til at søge hjælp.
-Jeg vil starte med at sige at det er helt 100% sikkert at du vil få det bedre på et tidspunkt. Så hvis du kunne sige til dig selv, at hvis du skal tage livet af dig selv, må du vente med at tage den beslutning til du har det bedre.
Hvis det er en depression "hvilket det lyder som" -Ja så mangler du et transmitterstof i hjernen som heder saroten. Det kan afhjælpes med medicin.
Du burte tale med din ejen læge om det, og hvis du ikke føler at du kan det, kan du evt tage en tur på den psykitiske skadestue.
Til slut vil jeg bare sige at det bestemt ikke er noget sludder det du skriver, men at det er normalt på et eller andet tidspunkt i sit liv at man får en depression.
Jeg tror nok at det er ca 10% af befolkningen.
Hvordan den udtrykker sig er dog ganske forskelling fra hinanden.
Jeg håber at du kan bruge det til noget
Stine

Det lyder som det min far engang havde, det gik også ret skævt for ham. Min mor fik nogle piller bestilt til ham og KÆFT de hjalp enorm meget! Før kunne man slet ikke snakke med ham, han spiste heller ik og man kunne aldrig få ham til at gå en tur eller bare rejse sig op fra sengen. Man kunne se i hans øjne at han havde det dårligt. Efter han tog medicinen blev han/hans sind TOTALT FORANDRET, man kunne starte en samtale med ham, gå i byen med ham osv... Ting som jeg havde savnet i over et halvt år! Ved godt at det her nok ikke kan hjælpe så meget, men hvis jeg skulle sige en ting så ville det være: kontakt din læge, og find ud af hvad for noget medicin - hvis det kan hjælpe i dit tilfælde - du skal have.
Mvh den ensomme Bjørn

Søde ven.
Du har brug for at tale med nogen om dine problemer. Når man ikke kan kontrollere sine følelser og hvad der gemmer sig bag dem ender det ofte med at man forsøger at kontrollere de ting man kan. F.eks. sulte sig selv, gøre skade på sig selv m.m. Det er svært at skulle takle disse problemer selv.
Det er ingen skam at bede om hjælp. Men du skal ønske det. Du søger selv hjælp herigennem og det er et godt tegn. Men det du behøver er professionel hjælp. Prøv at søg på nettet. Der er altid nogle rådgivningscentre du kan kontakte anonymt. Ellers så tag ind til din læge eller hvis du ikke ønsker din egen læge, kan du vælge en anden. Du vil altid kunne få hjælp men du bliver nødt til at tage skridtet selv.
Må lyset skinne på din vej.
knus
Pige27