7tilføjet af

Rask efter anoreksi?

Hej(:
Jeg er en pige på 16 år, som har lidt af anoreksi!
Jeg skriver herinde fordi at jeg har nogen spørgsmål, som jeg utrolig gerne ville have svar på.
Så hvis du har haft anoreksi engang, men er kommet helt ud af det nu. Så ville jeg blive rigtig glad hvis du gad at skrive til mig.
På forhånd tak :)
tilføjet af

RE:

Det har jeg, og det er jeg.
Hvad vil du gerne vide? :o)

Kh Helena, 22
tilføjet af

Okay(:

Jeg ved ikke hvor gammel du var da du var syg.
Men jeg fik en spiseforstyrrelse da jeg var 12 år gammel, og kunne godt tænke mig at vide om der er en chance for, at jeg begynder at vokse igen?
Da jeg jo hverken var færdigudviklet eller færdig med at vokse.
Du kan selvfølgelig ikke vide det, hvis du har været færdig med at vokse og udvikle dig, da du fik anoreksi :s !
Mit hår har også altid været enormt tykt, og jeg tabte jo meget af det, da jeg var rigtig tynd. Men nu hvor jeg har en normal vægt igen, syntes jeg stadig, at jeg taber meget af mit hår :s og det kan jeg bare ikke forstå.
Jeg ved ikke om man kan have en efterreaktion eller sådan noget? ..
Det samme hvad angår at jeg fryser hurtigt endnu.
Og min menstruation er heller ikke kommet igen endnu.
Men tænkte på om kroppen, bare kunne være rigtig lang tid om at opfatte, at alt er som det skal være ..
Jeg ved godt, det kan være meget forskelligt sikkert, fra person til person. Men det er også kun, hvis du ved noget om det, eller har prøvet det samme selv? 🙂
Og ellers så bare mange tak for du svarede mig(:
Kh AAA.
tilføjet af

RE:::

Jeg fik anoreksi, da jeg var 15 - sammen med en depression.
Nej, jeg aner jo ikke, hvordan din krop er skruet sammen, og hvordan den har reageret på at være udmagret - det er jo enormt hårdt for systemet og kan give varige mén. Jeg var ved at dø af at være så undervægtig, men jeg er fint udviklet i dag - man kan ikke 'se', jeg har været syg. Jeg begyndte også at tabe hår - som man jo gør - men sørger du for at spise en sund, varieret kost, vil dit hår netop få næring igen og blive tykkere.
Mht at fryse så er det et enormt handicap for mit vedkommende. Jeg fryser af ingenting! Jeg har altid sindssygt meget tøj på, og alligevel får jeg evigt og altid kuldegysninger og fryser helt ad helvede til. Vinter er rædselsfuld for mig at komme igennem, da jeg ikke kan holde den bidende kulde ud. Nogle gange er det faktisk helt ekstremt - tidligere fik jeg ofte panikanfald af at fryse. Det sker heldigvis kun sjældent nu, men jeg kan gå ud ad mit gode skind af at fryse for meget. Jeg har det faktisk aldrig for varmt (medmindre jeg er syg, self). Jeg tror, det vil hjælpe (os begge) at få gang i kredsløbet. Jeg tror ikke, min blodcirkulation og kredsløb er optimale - hvis du dyrker hvilken som helst form for motion (alt gælder! Selv turen ned i kiosken på 10 mins) og ofte og spiser nogle gode ting, tror jeg, det vil hjælpe dit blod til at cirkulere bedre og derved vil du gradvist fryse mindre. (Nu kommer foråret og sommeren jo også - yay)
Og ting tager tid. Jeg døjede med min krop, længe efter jeg var blevet psykisk rask. Det tog mig så længe at få mit system på rette køl. Det tager jo enormt hårdt på ens system og organer at nægte sin krop næring.
Mht menstruation - jeg tror, det bedste, du kan gøre, at spise en masse, der sætter gang i systemet og kredsløbet i din krop igen - og så hjælpe det på vej ved bare at røre dig en smule (nu ved jeg ikke, hvad du dyrker af motion) - men naturligvis skal du heller ikke være for hård ved din krop mht motion, da din krop stadig er medtaget af dit sygdomsforløb. Giv det lidt tid, vær tålmodig og hjælp din krop med at komme til hægterne igen. Gør netop en aktiv indsats med kost og motion - så går det hurtigere ;o)
Håber, du kunne bruge mit svar og skidegodt gået, at du kom igennem din sygdom - jeg ved, det har været pissehårdt.😉

Stort knus
Helena
tilføjet af

Tak(:

Tak skal du have for svaret 🙂
Ja - kunne sagtens bruge svarene.
Det er rart at vide at noget af det måske nok kommer en dag, ihvertfald at have lidt tro på det 😉
Og tak - kan kun sige i lige måde - også super godt gået af dig(:
Knus!
tilføjet af

Hvis

Hvis der er nogen af jer, der har haft anoreksi i en tidelig alder og har erfaringer med om man har nogen chance for at vokse videre igen når man er oppe på en normal vægt igen?
Så ville jeg bare blive virkelig glad hvis i gad at skrive til mig(:
Knus 🙂
tilføjet af

Et par gode råd og et spørgsmål

Jeg kender et par stykker som voksede et par centimeter efter at være kommet sig over deres anoreksi. Jeg selv har dog ikke været en af de heldige🙁Så jeg tror ikke du skal regne med at vokse mere og hvis du er heldig bliver det kun et par centimeter.
Kender du noget til grå hår? Jeg er ikke ret gammel og grå hår ligger ikke til min familie, men i løbet af meget kort tid har jeg pludselig fået en del grå hår! Jeg har fået afvide at det kan være stress, hormonforstyrrelser eller mangel på noget i min kost, men ingen kan give et præcist svar eller fortælle hvad jeg skal gøre ved det. Kender du noget til det?
Jeg har selv været syg i 12 år, i behandling i næsten 3 år og været "normal" i 1 1/2 år, så det er ikke fordi jeg er underernæret endnu :)

Nu har jeg læst hele tråden og mht din menstruation bør du nok tale med en læge. Jeg kender en del der ikke fik deres menstruation af sig selv, så det kan være den skal sættes igang med lidt hjælp fra en læge...
tilføjet af

Artikel om anoreksi til Woman

Hej piger
Jeg er journalist på Woman. Til en artikel i bladet skal jeg bruge en kvinde mellem 20 og 35 år, der har haft anoreksi, men som er rask nu. Er der en af jer, der kunne være interesseret i at medvirke?
I skal selvfølgelig vide meget mere om, hvad artiklen går ud på, men det er næsten nemmere at forklare, hvis I ringer til mig på: 61 28 05 07 eller sender mig en mail på: christinana@benjamin.dk
Venlig hilsen Christina Nyvang Andersen, journalist på Woman
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.