Parkeringsafgift
Nogen der ved, hvad det koster at lade en parkeringsafgift gå til incasso ved skat - både når man taber og vinder?
Jeg mener
Jeg mener at der først kommer en opkrævningsafgift på ca. 250,00
Og hvis du slet ikke betaler mener jeg den bliver indregnet i din skat for året. Således at hvis du skal have skat til bage så får du det mindre udbetalt.
Har du en rest skat så bliver den det højere og din restskat bliver så renteberegnet incl din P- afgift.[:|]
Hej ;-)
Og hvis du slet ikke betaler mener jeg den bliver indregnet i din skat for året. Således at hvis du skal have skat til bage så får du det mindre udbetalt.
Har du en rest skat så bliver den det højere og din restskat bliver så renteberegnet incl din P- afgift.[:|]
Hej ;-)
Er der billede af at Du har Parkeret Bilen
Ellers. gælder dette for EuroPark, PrivatDanmark som der Ellers skifter navn jævnligt
iflg. Dansk Lovgivning.
1. Generelt
2. Personlige bøder
3. Selskabers oplysningspligt og domspraksis
1. Generelt
2.Private parkeringsselskabers mulighed for at opkræve afgifter for ulovlig parkering følger normalt af de såkaldt privatretlige regler. Grundtanken er her, at man ved at parkere på en parkeringsplads stiltiende har accepteret de regler og standardvilkår som gælder for området – dog under forudsætning af at disse i det hele taget må anses for at være såvel forståelige som forventelige.
3.Spørgsmålet er blevet afprøvet flere gange ved domstolene som dog samtidig har fastslået, at det alene er parkeringsselskabet der skal dokumentere hvem der var fører af bilen på det pågældende tidspunktet.
Normalt vil ejere af bilen være fritaget for at skulle oplyse hvem der i stedet kunne have været føreren efter reglerne om vidnefritagelse.
2. Personlige bøder
Bøder for overtrædelse af reglerne om parkering vil som udgangspunkt alene være personlige. Således at forstå, at de skal udstedes til den pågældende fører af bilen og ikke nødvendigvis ejeren. I sagens natur medfører det en række bevisproblemer for parkeringsselskaberne, som på den baggrund i realiteten er nødt til at fotografere føreren af bilen i forbindelse med bødens udstedelse. I modsat fald risikere firmaet at ejeren vil kunne fralægge sig ansvaret og dermed parkeringsbøden ved at oplyse, at han på udstedelsestidspunktet befandt sig et andet sted og derfor ikke kunne være føreren. Retspraksis har i sådanne situationer endvidere langt sig fast på, at der normalt ikke kan afkræves vidneforklaringer. En grundsætning der er fremkommet via en landsretsafgørelse fra 2005, hvor et ægtepar kunne dokumentere at de ikke kunne have været førere af den pågældende bil på det pågældende tidspunkt. Parkeringsselskabet afkrævede dem i stedet at oplyse hvem der i stedet var føreren – hvilket blev afvist af landsretten ud fra betragtninger om reglerne om vidnefritagelse i sager hvor man risikere at inkriminere sig selv eller sine nærtstående.
3. Selskabers oplysningspligt og domspraksis
Samme problemstilling stod parkeringsselskabet Citipark med i 2004, hvor en bil tilhørende et aktieselskab med omkring 50 medarbejdere blev tildelt en afgift for ulovlig parkering på et parkeringsanlæg administreret af Citipark ved Fisketorvet i København. Firmaet oplyste under sagen i byretten og ankesagen i Vestre Landsret, at man grundet medarbejderantallet ikke var i stand til at fastslå hvem der på den pågældende dag havde været fører af den pågældende firmabil. Uanset om denne argumentationsform måtte anses for at være i overensstemmelse med virkelighedens verden valgte såvel byretten som landsretten at afvise Citiparks krav om, at aktieselskabet hæftede for parkeringsbøden pådraget af en medarbejder eller andre med forbindelse til virksomheden. Retterne afviste samtidig at gøre brug af de almindelige ansættelsretlige principper, hvorefter en arbejdsgiver normalt hæfter for de skadevoldende handlinger eller undtagelser dens medarbejdere påfører andre under arbejdets udførsel.
Om dommen er korrekt vil formentlig vise sig ved efterfølgende domstolsprøvelser. Men indtil det sker må dens principper stå fast – at heller ikke virksomheder som udgangspunkt kan tvinges til at oplyse hvilke af dets medarbejdere som har været skyld i pådragelse af parkeringsafgifter.
iflg. Dansk Lovgivning.
1. Generelt
2. Personlige bøder
3. Selskabers oplysningspligt og domspraksis
1. Generelt
2.Private parkeringsselskabers mulighed for at opkræve afgifter for ulovlig parkering følger normalt af de såkaldt privatretlige regler. Grundtanken er her, at man ved at parkere på en parkeringsplads stiltiende har accepteret de regler og standardvilkår som gælder for området – dog under forudsætning af at disse i det hele taget må anses for at være såvel forståelige som forventelige.
3.Spørgsmålet er blevet afprøvet flere gange ved domstolene som dog samtidig har fastslået, at det alene er parkeringsselskabet der skal dokumentere hvem der var fører af bilen på det pågældende tidspunktet.
Normalt vil ejere af bilen være fritaget for at skulle oplyse hvem der i stedet kunne have været føreren efter reglerne om vidnefritagelse.
2. Personlige bøder
Bøder for overtrædelse af reglerne om parkering vil som udgangspunkt alene være personlige. Således at forstå, at de skal udstedes til den pågældende fører af bilen og ikke nødvendigvis ejeren. I sagens natur medfører det en række bevisproblemer for parkeringsselskaberne, som på den baggrund i realiteten er nødt til at fotografere føreren af bilen i forbindelse med bødens udstedelse. I modsat fald risikere firmaet at ejeren vil kunne fralægge sig ansvaret og dermed parkeringsbøden ved at oplyse, at han på udstedelsestidspunktet befandt sig et andet sted og derfor ikke kunne være føreren. Retspraksis har i sådanne situationer endvidere langt sig fast på, at der normalt ikke kan afkræves vidneforklaringer. En grundsætning der er fremkommet via en landsretsafgørelse fra 2005, hvor et ægtepar kunne dokumentere at de ikke kunne have været førere af den pågældende bil på det pågældende tidspunkt. Parkeringsselskabet afkrævede dem i stedet at oplyse hvem der i stedet var føreren – hvilket blev afvist af landsretten ud fra betragtninger om reglerne om vidnefritagelse i sager hvor man risikere at inkriminere sig selv eller sine nærtstående.
3. Selskabers oplysningspligt og domspraksis
Samme problemstilling stod parkeringsselskabet Citipark med i 2004, hvor en bil tilhørende et aktieselskab med omkring 50 medarbejdere blev tildelt en afgift for ulovlig parkering på et parkeringsanlæg administreret af Citipark ved Fisketorvet i København. Firmaet oplyste under sagen i byretten og ankesagen i Vestre Landsret, at man grundet medarbejderantallet ikke var i stand til at fastslå hvem der på den pågældende dag havde været fører af den pågældende firmabil. Uanset om denne argumentationsform måtte anses for at være i overensstemmelse med virkelighedens verden valgte såvel byretten som landsretten at afvise Citiparks krav om, at aktieselskabet hæftede for parkeringsbøden pådraget af en medarbejder eller andre med forbindelse til virksomheden. Retterne afviste samtidig at gøre brug af de almindelige ansættelsretlige principper, hvorefter en arbejdsgiver normalt hæfter for de skadevoldende handlinger eller undtagelser dens medarbejdere påfører andre under arbejdets udførsel.
Om dommen er korrekt vil formentlig vise sig ved efterfølgende domstolsprøvelser. Men indtil det sker må dens principper stå fast – at heller ikke virksomheder som udgangspunkt kan tvinges til at oplyse hvilke af dets medarbejdere som har været skyld i pådragelse af parkeringsafgifter.
Jeg
mener bestemt, kravet først skal forbi Skat's incassofoged, før det kan lægges oven i skatten. Der synes at herske en besynderlig lovløshed på området. Således kan man opleve kommunale embedsmænd, der fortolker love, hvilket jeg mener kun domstole har ret til. Alligevel kan fortolkningen ikke ankes til andre end Skat's incassofoged - eller man kan selv lægge sag an. Hvem gider det for 510 kr?
Interessante
oplysninger, men de gælder vist kun for de private selskaber.