3tilføjet af

MEP'erne vedtager forbud mod katte- og hundeskind

For lige... at runde et af mine første indlæg af, i sin tid🙂
Kopi:
Det er efter flere års kamp i Parlamentet, at MEP'erne tirsdag med stort flertal kunne vedtage et forslag om forbud af katte- og hundeskind, der strammer op på Kommissionens oprindelige forslag. Afstemningen er resultat af et kompromis med Rådet, så det forventes at lovgivningen vil kunne blive endeligt vedtaget af Rådet snart og kunne træde i kraft fra 31. december 2008.

Det var billeder af hunde og katte, der blev pelset levende, for at deres skind kunne bruges til pelsfrakker, legetøj eller figurer til dyr, der i 2003 fik et rekordstort antal MEP’ere (346 ud af 626) til at skrive under på en erklæring, der opfordrede Kommissionen til at indføre et forbud mod katte- og hundeskind.

NGO’ere, der arbejder inden for området, anslår, at omkring to millioner hunde og katte alene i Kina årligt dør for at forsyne det europæiske marked, og det var især de brutale aflivningsmetoder, der fik mange MEP’ere og den tværpolitiske gruppe for dyrevelfærd til at gøre en stor indsats for at sikre et europæisk forbud.

MEP’erne er derfor glade for, at Kommissionen nu ønsker at indføre et generelt forbud mod markedsføring og import og eksport af hunde- og katteskind i EU.

Det lykkedes Parlamentet i afstemningen om Eva-Britt SVENSSONS (GUE/NGL, SE) betænkning at stramme op på Kommissionens forslag ved at udelukke enhver mulighed for at indføre katte- og hundeskind i EU. Kommissionen havde foreslået at tillade katte- og hundeskind, hvis det var sikret, at dyrene ikke var blevet avlet til direkte til skindproduktion, eller hvis man indførte en hundepels eller små kattefigurer til personlig brug. Den mulighed ønsker MEP’erne nu lukket, da de mener, det vil føre til et stort smuthul, der kunne underminere forordningen. I forhandlingerne med Rådet er MEP'erne dog gået med til, at Kommissionen kan tillade katte- og hundeskind på det europæiske marked i særlige tilfælde i forhold til undervisning og udstopning.

MEP’erne ønsker at skærpe sanktionerne for dem, der overtræder reglerne, ved at understrege, at medlemsstater, der beslaglægger ulovligt indført katte- eller hundeskind, skal kunne destruere det samt have mulighed for at inddrage den ansvarliges licens til at handle med alle former for skind.

Desuden ønsker MEP’erne, at medlemslandene hvert år skal aflægge beretning om lovgivningen til Kommissionen, som et år efter den anden årsberetning skal aflægge rapport til Parlamentet og Rådet.

Fra debatten:
Christel SCHALDEMOSE (PSE) var meget tilfreds med den nye lovgivning, da hun talte under debatten mandag aften: "Det er en god lovgivning, fordi vi med den sender et klart signal til de mange borgere i EU, som har bedt os om at gøre noget for at forhindre, at hunde og katte bruges til skindproduktion, og vi viser dem her, at vi faktisk lytter til deres bekymringer, og gør en aktiv indsats for at stoppe dyremishandling. Det er også et vigtigt stykke lovgivning, fordi det har vist sig, at vi ikke kan stoppe salget af hunde- og katteskind alene ved hjælp af forbud i de enkelte medlemsstater," sagde hun, og nævnte at hun under udvalgsbehandlingen af forordningen var blevet præsenteret for mange skind fra hunde og katte, der var blevet købt i Europa, bl.a. et skind lavet af fire golden retrievere, det var købt i København. "I Danmark har vi allerede et forbud, men det virker åbenlyst ikke godt nok, og derfor har vi behov for et effektivt forbud på EU-plan," sagde hun.
Kilde: http://www.europarl.europa.eu/news/expert/infopress_page/063-7958-169-06-25-911-20070615IPR07883-18-06-2007-2007-false/default_da.htm
Dog synes jeg, der er længe til 2009🙁Krampen
tilføjet af

Der er alt for længe til 2009

- hvad står MEP for?
tilføjet af

Du tvinger mit ansvar om på ryggen :))

tilføjet af

Aha - nåh den slags

- så er jeg med.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.