4tilføjet af

Lås gravide misbrugere inde

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) vil gøre det muligt at tilbageholde gravide alkohol- og stofmisbrugere mod deres vilje, så man undgår alvorlige skader hos deres spædbørn.
»Vi bliver nødt til at redde børnene fra en kummerlig skæbne. Det er på tide, at vi får sat problemet på dagsordenen,« siger Karen Jespersen.
I forbindelse med Barnets Reform vil hun udarbejde det utraditionelle udspil om tvangsindlæggelse, som skal præsenteres for partierne i august med henblik på at lave lovgivning i løbet af efteråret. Pengene skal hentes fra Satspuljen.
Alvorlige hjerneskader og hjertefejl er en stor risiko for børn af kvinder, der misbruger alkohol eller narkotika under graviditeten.
Sundhedsstyrelsen registrerer hvert år op mod 100 børn med alvorlige helbredsproblemer, fordi moderen misbrugte stoffer eller alkohol under graviditeten.
I dag er det kun muligt at tvangsindlægge gravide alkoholmisbrugere i kortere periode med den enkelte gravides samtykke.
Karen Jespersens forslag om tvangsindlæggelse møder opbakning hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.
»Jeg er positivt indstillet, for de alkoholikere og misbrugere, jeg har mødt, mener, at tvang kan være nødvendig for at blive tvunget til at blive stoffri,« siger sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).
Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen er også positiv over for forslaget.
May Olofsson, der som overlæge på Familieambulatoriet i Hvidovre har 30 års erfaring med behandlingen af de hårdt ramte børn og mødre, hilser forslaget fra Karen Jespersen velkommen: »Som udgangspunkt vil de gravide kvinder gerne gøre det bedste for deres ufødte barn. Forslaget om tvangsindlæggelse er derfor en rigtig, rigtig god idé, fordi det vil hjælpe de allerhårdest belastede misbrugere, som ønsker at tage imod behandling, men ikke kan.«
Kilde: http://www.berlingske.dk/article/20090315/danmark/703150079/
Kommentar: Jeg kunne ikke være mere enig! Det må være barnets tarv, der tæller frem for forældrenes. Kan de ikke tage ansvar for deres ufødte barn, må systemet gøre det.
Hvad mener du?
tilføjet af

Lås alle socialister inde

og for min skyld kan man smide nøglen væk.
Karen Jespersen er præcis lige så populistisk som DF.
tilføjet af

Du vrøvler, bs!

Hvad har socialister med dette at gøre? Karen Jespersen er fra Venstre!
tilføjet af

på papiret ja, men hun er

en gammel socialist, var endda med i venstresocialisterne fra starten.
Så opdagede hun at for at få indflydelse skulle hun melde sig ind i soc. dem..
Bagefter var venstre mere på mode. Forstår heller ikke at de ville tage sådan en gammelkommunist.
tilføjet af

i USA tager

man ganske simpelt barnet fra moren så snart de er blevet født hvis du er misbruger .Jeg syntes det er i orden.Mange af de nyfødte er fødte med enten skader eller skal selv nedtrappes.Stakkels børn,sikken en mor at ha og så findes der ikke flere undskyldninger og rød,vi taler om skadede nyfødte børn.Barnets burde altid komme først og så kan moren fortsætte sit misbrug hvis det er det hun har lyst til minus barnet.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.