14tilføjet af

"Luksusfælden"? -eller- "Etikfælden"?

Kunne TV 3 ´s program "Luksusfælden" omdøbes til "Etikfælden"?
Luksusfældens eksperter opfordrer til økonomisk ansvarlighed, men er økonomisk ansvarlighed virkelig lig med dyreetisk uansvarlighed?
Min kritik går på at, hver gang eksperterne har mødt en hund i en familie med økonomiske problemer, er hunden blevet reduceret til en økonomisk post.
I stedet for at være en del af familien, er den, som bilen, kolonihaven eller restaurationsbesøgene, blevet en post, der helt - og helst - bør fjernes.
"En hund er en tikkende bombe under dit budget" - Det bliver danskerne lært.
Tv-mediet er et retorisk kraftfuldt medie.
Med stor magt bør følge stor etisk bevidsthed, - dermed grundlag for dét passende forhold magt og etisk ansvar imellem som vi kalder for- og kender som retfærdighed.
Det gør mig frustreret og trist at se et program, der indirekte lærer os, at hunden ud fra et økonomisk ansvarligt perspektiv, med fordel kan -og bør - behandles på lige fod med den nye bil, sofaen o.lign. Faktisk... er det, ifølge eksperterne, i orden at prioritere f.eks. en brudekjole til 10.000 kr, en bryllupsrejse til Thailand og fladskærmen over din hund.
Som man - måske kan høre på mine eksempler, så har jeg lige oplevet endnu et afsnit, hvor eksperterne rådede familien til at skaffe sig af med deres hunden.
De bad familien finde et nyt hjem til hunden(som sagt er jeg allerede uenig med dette råd), men de gjorde ikke familien opmærksom på at de via et internat kunne skaffe hunden et nyt hjem - måske var det symbolske beløb dette koster også for meget at skulle bruge på posten "hund"?
Da eksperterne kom igen for at besøge familien, kom manden med den forklaring: Fordi "hunden havde knurret af deres søn" - og "så var hun også meget syg" - så havde de altså fået hunden aflivet. - En hund, der efter min overbevisning -ikke så gammel ud, ikke virkede syg og på ingen måde virkede agressiv.
Jeg skriver dette indlæg i håbet om at det kan gøre - om ikke andet så en lille forskel-
jeg tror ikke på, at man på landsdækkende tv kan fremstille hunden - familien havde et billede af hunden som hvalp ved siden af et billede af deres lille søn - som et spørgsmål om økonomi; som en accessorie - uden dette kan have betydelige sociale konsekvenser.
Dyreetik kan ikke adskilles fra etik.
De topos vi tillader at strukturere vores opfattelser af dyrene, kan ikke adskilles fra vores opfattelse af "den anden".

- I den her konkrete forbindelse er det enkelt-
Jeg tror på at gode råd om en ansvarlig økonomi kan forenes med en ansvarlig dyreetik- Jeg tror på at gode råd om en ansvarlig økonomi bør forenes med en ansvarlig dyreetik-
Og, jeg håber og tror de fleste er enige -
tilføjet af

enig

kan kun give dig ret. I det nye afsnit sløjfer de posten hund, til 1400kr, og erstatter den med en opsparing på 5000 kr. hvad var lige det?
tilføjet af

HUND ER DET BØRNENE I NÆSTE SÆSON ???

KUNNE IKKE VÆRE MERE ENIG ... DET ER SIMPELHEN SÅ SMAGLØST!!
Er helt hold op med at se programmerne af denne grund, de sælger folks kæledyr som jo for de fleste mennesker er en del af familien og råder dem til ikke at få børn... hvad blir det næste ??? skal folk sende ungerne på børnehjem for at spare penge på tøj og mad til dem ???
Så kan de medvirkende ellers sidde tilbage gældfrie men uden dyr og børn ... Tror ikke de er blevet rigere på livskvalitet
tilføjet af

den anden side...

Jeg er enig med det du skriver om at en hund ikke kan betragtes som en udgift på lige fod som en bil, men de personer som er med i luksusfælden burde nok have tænkt sig lidt mere om og overvejet deres økonomi før de anskaffede sig en hund eller et andet kæledyr.
Efter min mening er der al for mange mennesker som køber et kæledyr, alene af den grund af de mangler et eller andet i deres liv, og når de så senere har fundet noget i livet der er mere interessant end deres hund, så skaffer de sig bare af med den, det er helt forfærdeligt.
tilføjet af

uetiske hundejere

Jeg bliver harm over gentagne gange at opleve mennesker i Lukusfælden, der økonomisk ikke er i stand til at forsøge sig selv, men åbenbart mener at de er i stand til at påtage sig det økonomiske ansvar for et dyr.
Det uetiske i disse familier slås endnu engang fast, når de ikke engang har så megen kærlighed for dyret, at de gider lette røven og sende dyrene på internat, men er villige til at ofre penge på aflivning i stedet.
Så betød dyret så ikke så meget alligevel.
tilføjet af

Hunden ER en økonomisk post

Og det offentlige giver ingen tilskud til hunde, som der gives til både børn og voksne.
Hunden er naturligvis ikke en ting på lige fod med en sofa og fladskærmen. Men at bilde sig selv ind at den er lige så vigtig som børnene - det er jo dumt. Selvfølgelig er den ikke det. Og når folk er så uansvarlige at de anskaffer sig den form for økonomiske belastninger, når de dårligt har råd til en busbillet til arbejde, så er der altså kun en vej for hunden - og det er ud.
Om den skal aflives eller i et andet hjem, må være op til ejeren.
tilføjet af

tror mere det handler om

at folk simpelthen ikke tænker sig om når de anskaffer sig et økonomisk krævende dyr.
og ja, dyr er en økonomisk post. Og mange unge mennesker tænker ikke over hvor meget det koster at holde dyr før de anskaffer sig sådan et.
Synes det er groft af programmet at sige at de skal af med deres dyr, men kan tilgengæld også se problematikken, at et dyr kan ødelægge hele ens buget og økonomiske balance, og en familie der allerede har mange problemer med økonomien burde ikke anskaffe sig en hund fra starten af(!).
F.eks. Min golden retriver kostede i sin tid 14.000kr da vi anskaffede os den, hvilket også var rimeligt nok med de papir vi fik på den osv. - man kan jo også sagtens købe en hund for langt mindre, men dette er også kun et eksempel - han er jo så ved dyrlægen min. én gang om året, betalt hundetræning, mad til sådan en stor hund, alm. hundetilbehør.. og ekstra omkostninger ved dyrlægen, bare forrige år kostede han os over 25.000kr i dyrlæge tjek, for at få konstateret at han havde allergi.
Hvor mange regner 25.000kr udover alm. 'kæledyr'udgifter i deres budget?
Efter den regning har vi skulle ofre en masse penge på medicin og vacciner, og hvis det ikke var fordi at min familie på daværende tidspunkt var så ressourcestærke, tror jeg også han var blevet aflivet.
tilføjet af

Nu er der som

bekendt forskel på kronisk syge hunde og raske hunde.
Om man vil ofre penge på et sygt dyr, der ikke kan gøres rask (f.eks. allergi) er en smagssag. Nogle vil, andre vil ikke.
Jeg har 3 hunde (Dobermann) og de koster mig i foder godt 1.000 kr. om måneden, ca. 2.000 om året i vacciner og dyrlæge + forsikringer = ca. 1.600 kr. om året + evt. betaling for træning.
Sygeforsikring har jeg kun på de 2 yngre, da den ældste er for gammel til at kunne være forsikret længere.
Så prisen for en hund er meget variabel - som så mange andre poster i ens økonomi.
tilføjet af

Har kun set een udsendelse

hvor der ikke var husdyr indblandet.
Men ud fra det I fortæller, finder jeg løsningen med at afskaffe en hund utrolig uigennemtænkt.
Rent bortset fra den glæde som hunden bibringer sine ejere, glemmer man at hundejere rent faktisk får en del motion ved at lufte dyret, man glemmer at når der er nedgangstider og livremmen skal spændes ind, er kæledyr noget, der oftest forhindrer en depression, osv.
Fordi folk har kvajet sig økonomisk og har brug for at komme ud af suppedasen, kan en hund være med til at gøre overgangen for dem lettere, selv om det måske tager lidt længere tid end planlagt fra starten.
Jeg ville aldrig afskaffe min hund i en sådan situation - det er bare for meget.
tilføjet af

Du fatter det slet ikke

Folk anskaffer sig en dyr, selvom de slet
ikke har råd til det. En indbygger i Danmark
har en sygesikring, men det er ikke tilfældet
for et dyr. Så dyret er en meget kostbar
investering, og derfor en post der vægter
tungt i budgettet. Programmet er set ud fra
den betragtning meget dyreetisk. At andre
mennesker har en uansvarlig omgang med dyr, er
en sørgerlig kendsgerning.
tilføjet af

En økonomisk post

Nu er det mennesker med en økonomi der kan tippe til den ene eller den anden vej. Og en hund kan være en tung post hvis den bliver syg, bider en anden eller ligende.
Og når man ser hvor langt de er ude økonomisk.
Så må jeg sige at hvis det kan hjælpe på at fremtidige udgifter ikke eksalere. Så må den gå.
For hvis jeg skal vælge mellem mad og forsikringer til familien eller beholde hunden. Så ryger hunden.

Det er ikke normale situiationer de mennesker har skabt for dem selv. De har brugt mere end de havde. Her er dyrehold en luksus ting de ikke har råd til.
Helst ville jeg beholde hund, men her er det ikke normale omstændigheder.
tilføjet af

Uenig....

De har mennesker har så dårlig økonomi at alle midler må bruges. Skylder man formuer væk er man vel så uansvarlig at man slet ikke bør holde dyr!
tilføjet af

Enig uenighed?

Hej
Jeg synes din pointe er god
- For uansvarlig økonomi kan nok ikke adskilles fra uansvarlig dyreetik.
Det er overordnet er et spørgsmål om manglende ansvarlighed.
Der har været flere, der har gjort opmærksom på at hunden faktisk er en økonomisk post.
- Og at nogle familier i disse økomomiske situationer helt reelt ikke har råd til at beholde deres hund.
Jeg kan godt se at nogle familier kan være ullykkeligt tvunget til at finde et nyt hjem til deres hund. At familien gør alt de kan for at finde et nyt og godt hjem til hunden, - at familien tager ansvar for konsekvenserne af deres valg, måske ligefrem "deres økonomisk sorte uheld" - de tager ansvar på en empatisk måde. - Det er ikke disse familier(personer) min kritik går på.
Det er eksperternes prioritering i luksusfælden jeg synes er decideret skræmmende.
Jeg kan godt se - man kan ikke leve af idealisme alene, men det materialistiske må omvendt ikke blive et amputeret begreb.
Det jeg synes er uhyggeligt, er, hvordan eksperterne for det første ikke (også)anbefalede et internat og understregede, hvordan det at afskaffe sig sin hund selvfølgelig er en følge af meget ekstreme økonomiske forhold - og at det er meget beklageligt! For det andet forholder eksperterne sig ikke kritisk til aflivningen af hunden, og - de siger indirekte god for en sådan handling, - og prioritering, når de giver kvinden (den kvinde som de har forsøgt at lære, at hun skal fokusere mere på ikke materielle glæder)en en kjole til 10.000 kr som hun forståeligt nok måtte have. De forærer parret guldringe og signalerer at det er en acceptabel prioritering, at et bryllup og en rejse til Thailand er vigtigere end familiens hund.
- parret havde et billede af hunden som hvalp hængende ved siden af deres lille søn.

Hvad ville luksusfælden lære danskerne om etisk og økonomisk ansvarlighed, hvis de i stedet havde givet alle de penge til hundens forsikring indtil parrets økonomi var blevet bedre?
- Jeg er glad for den interesse I viser for emnet - oervejelserne er værdifulde
tilføjet af

Værdien af komplementerende betragtninger

Hej
Jeg har mest set det fra den dyreetiske vinkel - så synes det er rigtig interessant at høre argumenter, der taler for at beholde hunden ud fra andre vinkler - her - den livskavlitet hunden bidrager med. Det er jo rigtigt gode overvejelser! - som man synes at "helt at have glemt" i forbindelse med luksusfælden.
tilføjet af

jovist

Vores hund havde bare sådan et ringe liv at det var en enten eller.
^ Ringe liv i den forstand at han havde kløe heletiden, hvilket også er heltbredt 100% nu, så længe vi holder vores vacciner.
Men hvad hvis din hund bliver kørt over eller på anden måde kommer til skade og skal opereres akut, er der så penge til det?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.