Opsumering af mine forslag - som jeg ser det

Det er da en udmærket ide med en opsumering. Jeg ville nok hellere gøre det således:

----------------------------- FORSLAG TIL STØRRE OFFENTLIGE UDGIFTER ---------------------------------
### Gratis mad i vuggestue, børnehave, skole. Læs mere her http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=206&posting=1377899
Pris 4.8 milliarder om året.
### Gratis pasning i vuggestue, børnehave, SFO, fritidsklubber mm. Læs mere her http://www.folketinget.dk/samling/20051/spoergsmaal/S2656/svar/supplerende/20060309/254947.PDF
Pris 6.1 milliarder om året.
### Gratis bus og tog for alle over hele landet. Læs mere her http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=206&posting=1377899
Pris 10.4 milliarder om året
### Gratis tandlæge (luksustandpleje må man selv betale for). Læs mere her http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=206&posting=1377899
Pris 5.3 milliarder om året
IALT NYE UDGIFTER FOR 26.6 milliarder om året

----------------------- FORSLAG TIL BESPARELSER PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER ------------------------
### Folk med lønninger op til 300.000 skal betale det samme i efterlønsbidrag som nu. Tjener man mere skal efterlønsbidraget derimod stige med 7% af indkomsten over 300.000 (tjener man eksempelvis 500.000 bliver efterlønsbidraget altså 14.000 større end nu). På kort sigt giver det 3 milliarder i skattestigning, men jeg sætter alligevel ikke punktet under skattestigninger, da det på længere sigt vil få vellønnede til at fravælge efterlønsordningen. Dermed sparer vi på sigt ca 12 milliarder om året på efterlønnen. Den store fordel er, at vi også får en masse ekstra hænder på arbejdsmarkedet. Læs mere her http://nyalliance.dk/show/102/Ny_Alliances_skattepolitik.htm
Besparelse: 12 milliarder om året
### En aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor vi stiller krav til virksomheder og offentlige kontorer om et ordentligt psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Er fraværet for højt, vil virksomheden være forpligtet til at lade et firma med speciale i at få skabt et godt arbejdsmiljø afhjælpe problemet. Læs mere her http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=70&posting=1373944 og her http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=70&posting=1374820 Et realistisk mål vil være over en årrække at få halveret sygefraværet, hvilket vil give besparelser på sygedagpengene på 7 milliarder om året. Derudover vil det betyde en merproduktion i virksomhederne på ca 11 milliarder om året (medens tiltagene for at nedbringe sygefraværet vil koste dem i omegnen af 4 milliarder om året). I det offentlige vil det svare til 30.000 ekstra hænder, så der er også tale om et potentiale for bedre offentlig service, medens udgifter til nedbringelse af sygefraværet vil koste ca 3 milliarder om året.
Besparelse: 3 milliarder om året
### En højere grad af udliciteringer i kommunerne. Ramböll har for Cepos beregnet, at besparelsespotentialet er ca 15 milliarder om året http://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Stort_udliciteringspotentiale_15_mia_kr_juni_2008.pdf
Besparelse: 15 milliarder om året
### Udflytning af statslige institutioner til provinsen. Målsætningen må være, at da kun ca en fjerdedel af befolkningen bor i KBH-området bør også kun en fjerdedel af institutionerne ligge i KBH-området. I stedet bør man lave regionale statskontorer, hvor flere statslige filialer kan servicere borgerne i provinsen. Pga lavere lønninger og huslejer i provinsen forventes en besparelse på mere end 10 milliarder om året. Læs mere her http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=70&posting=1372810
Besparelse: 10 milliarder om året
### Energibesparelser i det offentlige. Potentialet er en årlig besparelse på 1 milliard på elregningen og 3 milliarder på varmeregningen. Læs mere her http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=70&posting=1373401 og her http://www.rockwool.dk/sw108561.asp
Besparelse: 4 milliarder om året
### Besparelser på IT-området i den offentlige sektor. Ved at benytte opensource forventes en besparelse på 3.7 milliarder om året http://ing.dk/artikel/44420 Læs mere her http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=70&posting=1380092
Besparelse: 3.7 milliarder om året
IALT BESPARELSER PÅ 47.7 milliarder om året
(det får jo de borgerliges besparelsesforslag til at ligne ligegyldige slag i luften)

-------------------------------------- FORSLAG TIL SKATTELETTELSER ---------------------------------------
### Afskaffelse af top- og mellem-skat. Fordelen er, at det giver vellønnede mere incitament til overarbejde, så ialt forventes ekstraarbejde svarende til 60.000 nye hænder på arbejdsmarkedet. Men det skal jo lige betales først. Det umiddelbare provenutab er for mellemskatten 9.6 milliarder og for
topskatten 18.7 milliarder http://www.skm.dk/tal_statistik/provenuoversigter/545.html
Desuden benyttes 7.8 milliaarder til skattelettelser "i bunden". Det kunne eksempelvis ske ved en skattefinanciering af TV-licensen, samt større beskæftigelsesfradrag.
IALT SKATTELETTELSER PÅ 36.1 milliarder om året

------------------------------------- FORSLAG TIL SKATTESTIGNINGER --------------------------------------
### Idag er ratepensioner favoriserede ved at renteindtægter kun beskattes med 15% i forhold til de almindelige 33%. Det betyder, at det for folk med tegnedrengen i orden kan betale sig at låne penge for at indsætte dem på sådan en ratepension. Regeringen afviser økonomernes bekymringer over dette egentlige skattehul http://www.byggeklar.dk/nyheder/generelt/nyhed.html?nyhed=5 så fidusen er helt lovlig. Men den fjernes let: Lav en normal 33% beskatning af ratepension, så slipper vi for at hælde 15 milliarder surt optjente skattekroner i de riges lommer hvert år. Sammen med de 12 milliarder vi sparer ved at de vellønnede presses ud af efterlønsordningen kan det financiere afskaffelsen af top- og mellem-skat, og så får vi på sigt en ordentlig ekstraproduktion.
SKATTESTIGNING I ALT 15 milliarder om året
--------------------------------------------- OPSUMERING ---------------------------------------------
Som det ses er forslagene samlet set fuldt financierede. Der er besparelser og ekstraskatter på ialt 15 + 47.7 = 62.7 milliarder om året, medens der er ekstraudgifter og skattelettelser på 26.6 + 36.1 = 62.7 milliarder om året.
På sigt er der dog tale om en kraftig overfinansiering. Det lavere sygefravær (svarende til 70.000 fuldtidsstillinger), den ekstra arbejdsindsats pga afskaffelsen af top- og mellem-skat (svarende til 60.000 fuldtidsstillinger) samt de facto afskaffelsen af efterløn for de vellønnede (svarende til 70.000 fuldtidsstillinger) giver en voldsom ekstraproduktion i samfundet (svarende til 200.000 ekstra hænder på arbejdsmarkedet).
Skatteindtægterne fra de 50.000 af alle disse ekstrahænder på arbejdsmarkedet skal benyttes til at sikre holdbarheden af finanspolitikken på langt sigt (pga stigende udgifter til de ældre i fremtiden). Men de sidste 150.000 hænder på arbejdsmarkedet (heraf mange vellønnede) vil jo give voldsomt forøgede skatteindtægter (måske 20-30 milliarder om året), så planen er jo "langtidsholdbar" på den måde, at der er plads til et forbedret serviceniveau, samt skattelettelser "i bunden" (altså til de lavtlønnede.
Ellers vil de svage på bunden jo især nyde godt af serviceforbedringerne (gratis bus og tog, tandlæge, gratis mad til børn i skole/vuggestue, gratis børnepasning, gratis licens samt højere beskæftigelsesfradrag). Så den sociale profil synes jeg bestemt er i orden, men det er da kun et pluds, at den med tiden kan blive bedre.
Ellers er det værd at bemærke, at der er større skattelettelser end skattestigninger. Det skyldes naturligvis de meget store besparelser jeg foreslår - men kigger man besparelserne igennem vil man se, at det næppe er ting der føles som besparelser for borgerne. Jeg har så at sige ledt efter steder, hvor vi kan spare penge ved at stoppe "vanetænkningen" i stedet for at benytte den klassiske tilgang med, at besparelser skal gøre ondt på brugerne. Hvorfor dog det, når ineffektiviteten stadig florerer i samfundet - så lad os dog fjerne den først.

http://politiken.dk/archive/00269/wulff_11_07_2008_269370a.jpg
Måske knap så seriøst som mine forslag, men jeg kan ikke udstå betontænkning....

1. Licensen afskaffes. Al tv-reklame finansieres med støtte fra staten mod at der skal bringes nyheder og borgerinformation.
2. Al skat beregnes før lønudbetaling som 33 % af den udbatalte nettoløn. Hvis der fx udbetales 21.000 kroner betaler arbejdsgiveren 7.000 til skat. Et tilsvarende tiltag indføres for selvstændige. Derved spares masser af penge på administration.

Foreslog du ikke bare at tv-licensen skulle skattefinansieres?

Jo, jeg foreslog at vi bruger noget af skattelettelsen "i bunden" til at fjerne TV-licensen. Var dit forslag ikke også, at lade licensen financiere via skatten?

Men at lade den skattefinansiere er vel ikke det samme som at fjerne den - eller hvad?

Umiddelbart synes jeg det lyder som om du ønsker et kontrolsamfund a'la DDR. Et samfund, hvor folk skal tvinges til at opføre sig på den rigtige måde - de skal have det rigtige antal børn, tvinges til at undgå druk, narko osv. Sådan et samfund tror jeg bare sender problemerne væk fra overfladen - og i undergrunden bliver de negative følger af problemerne meget værre. 30'ernes alkoholforbud i USA skabte som bekendt Al'Capone, samt kriminalitet i uhørt omfang - det kan da umuligt være den tankegang du mener vi skal sætte vores lid til?
Reklame finansieret TV er i orden med mig, men jeg tror ikke danskerne er interesserede. Men hvem ved - jeg kan jo tage fejl.

Det var blot nogle forslag jeg fandt og ville høre hvad du synes om...

Hvad med at den gratis mad i vuggestuer, børnehaver og skoler finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af børnechecken. Det bør jo ikke være de gamle på plehjemmene
eller folk uden børn der skal betale for de ofte mere velhavende forældres børns mad.
I øvrigt er mad i vuggestuer allerede inkluderet i betalingen for en vuggestueplads.

Børnechecken er en stor fordel for børnene i de udsatte familier, fordi den hjælper disse forældre til at kunne give børnene en nogenlunde opvækst. Så den har jeg bestemt ikke lyst til at skære i.
Jeg forstår heller ikke din sammenkobling med pensionisterne - de har da fået gratis transport med bus og tog, gratis TV-licens samt gratis tandlægebehandling (ofte en betydelig udgift for pensionister) med de tiltag jeg har foreslået. Så jeg har da absolut ikke taget pengene fra dem, tværtimod er de blandt dem der nyder godt af mine forslag.
Jeg er ikke enig i mediebilledet der siger, at pensionister er nogle stakler - de fleste pensionister sidder på nogle enorme formuer. Hvis jeg skulle hjælpe pensionisterne ville det blive med nogle mere langsigtede tiltag - eksempelvis en tilbageførsel af ATP-ordningen, så den blev solidarisk opbygget som den var det før VKO tog penge fra de svageste pensionister og gav dem til de rige pensionister.
Endnu mere fremadrettet kunne man forestille sig, at satspuljemidlerne blev øremærket til en solidarisk opsparing til alle pensionister (efter samme model som ATP-ordningen var i gamle dage). Da satspuljebeløbene på den måde ville være en stærkt voksende indbetaling ville det med tiden blive et ganske væsentligt tilskud til pensionen, især for de svageste pensionister.
Jeg vil gerne gøre noget konstruktivt for pensionisterne, men som med de andre forslag jeg er kommet med, vil jeg hellere tænke strategisk end i de pebernødder vi taler om, når det eksempelvis drejer sig om børnechecken. Sådan en solidarisk satspuljepension er der fremtid i - i modsætning til forslag om højere folkepension fordi madvarerne stiger i pris et enkelt år (efter 10 år med fald i madvarepriserne). Pensionister må ligesom os andre leve med tilfældige udsving i dagligvarepriserne.

Jeg har aldrig rigtig forstået idéen med satspuljen. Er det ikke bare at fodre hunden med sin egen hale eller hvorfor er det en god idé?

Jeg har prøvet at konkretisere min ide om satspuljen i forbindelse med pensionsmidlerne her http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=206&posting=1382572

den måde Socialdemokratiets regering udliciterede på i 90'erne var genial. Man sagde at velfærdsstatens centrale ydelser til borgerne skulle forblive sociale sikkerhedsstrukturer i en lighedsregulerende interesse - det være sig udliciteringer på undervisnings-, sundheds-, og børne- og ældreområderne - og undlod dem derfor. I stedet for forbeholdt man udliciteringerne på områder såsom infrastruktur (Københavns Lufthavne, DSB) og kommunikation (Tele Danmark, Datacentralen) samtidig med at man i sin sociale idé gav borgerne lov til at få tilskud til brugen af disse ydelser.
Herved adskiller VK-regeringens sig væsentligt hvor man har åbnet på for privathospitaler, privatskoler og udliciteringer på ældreområdet siden 2002. Det fører kun en vej - den dårlige mod et samfund som USA's. Af samme grund er jeg ikke enig med dig i at udliceteringer skal ske på børne- og ældreområdet - tværtimod.

Samtidig skal skattelettelserne kun gennemføres hvis man samtidig rammer de arbejdsfrie fortjenester - ellers gør man de rige rigere - og der skal også ske en brandbeskatning af miljøsynderne så skatten omlægges miljømæssigt. Skattestoppet bør i den forbindelse ophøre.