kærlighed og følelser, uhh... hvor svært

nu har jeg læst med på rigtig mange indlæg her i de forskellige debatter og der er rigtig mange gode ideer, svar og overvejelser. At der så også er nogle det er som "goddag mand økseskaft" må man nok tage med, når man kaster sig ud i offentlig rum.
Man tilbage til min problemstilling -
Jeg har en datter på 18 år, hun er den midterste af 3 børn. Hun udforsker kærlighedens kunst og det er der ikke noget udiøst i når man har den alder. Hun har haft nogle kærester og sex fylder selvfølgelig meget. Men for et halvt år siden traf hun en fyr de blev kærester men det holdt kun ca. 2 måneder så blev de uvenner og sås ikke i et stykke tid. De mødtes så igen, og endte i seng sammen. Nu ses de jævnligt og har sex sammen, det må de jo om, - meen min datter har følelser for fyren og siger til sig selv og ham at der IKKE er følelser indblandet. Han siger at hun er sød og at hun betyder meget for ham, men kæresterdelen har han svært, for at han har svært ved at binde sig, hun er dog stadig dybt fasineret af ham. Det er ikke kun ham der invitere til sex, det er de lige gode om . Men det store problem er, at hun er ved at gå istykker følelsesmæssigt på det her. Vi har talt om, at hun skulle være ærlig og fortælle ham hvordan, hun havde - og følte det. Efter hvad hun siger har hun prøver, men han fik modstand på og sagde at det havde de jo talt om, og der var ikke nogle kærestefølelser bag ved!!!!!
Jeg har prøvet at sige, drop ham, der kommer en anden, der er en til os alle, men så skal jeg blande mig udenom . Når hun så er ked af det hele og syntes, hvorfor kan han dog ikke tales med, så er jeg der jo til at græde ud hos.
Det fylder rigtig meget efterhånden
Hvad kan jeg sige ?
Hvad skal jeg gøre?
Håber på nogle af jeres gode , kloge overvejelser.
Skal lige siges at hun er ellers en livsglad klog pige der er ved at tage sin hhx.
tak en tyndslidt mor

Læste lige dit indlæg og ja, jeg kan forstå at det er svært som mor, at stå ved siden af (med din livserfaring)og ikke kunne komme ind på livet af din datter. (Mht. kærsteproblemer...)
Angående "...min problemstilling" kunne jeg være så fræk at spørge. Er det din eller din datters problem? Hun er en klog ung kvinde, der er ved at gøre sig sine erfaringer og fortæller dig jo rent faktist, at hun hellere vil have at du blander dig uden om.
At hun så samtidig kommer til dig for trøst, vidner jo om at hun ved, at du er der for hende og det er den største gave, vi som forældre kan give vores børn. At være der for dem. Så min personlige mening er, at jeg ikke tror, at du skal sige så meget til hende, men bare være dér og glædes over din datters åbenhed over for dig.
Vær stolt over alt det du har givet din datter.
Lisa

Tak for dit svar,jeg tager det til efterretning,du ser det i en god vinkel🙂