2tilføjet af

voldlig x

jeg har det jeg mener er verden bedste kæreste [l]
vi har det så godt sammen og vi tager hensyn til hinanden og meget andet.
vi skændes ikke så meget og vi har slet ikke haft et voldsomt/over slem skænderig, vi klare problemerne ret hurtigt.
og vi er så glade for hinanden.
MEN! man ved jo ikke hvad der er godt hvis ikke man har prøvet det slemme.
og det har jeg.
for min skønne kæreste jeg har nu, havde jeg en anden (min x, og den første kæreste jeg har haft)
og nej jeg har intet tilbage af følelser for ham andet end had og vrede.
for at gøre det kort. ham og jeg var sammen i 4 måneder og ca 2 uger. han sagde selv til mig (efter vi slog op) at han kun havde følser for de første 2 måneder.
jeg opdaget han skrev saftigt til sine x´er og det endte med han var mig utro.
vi var af logisk grund væk fra hinanden efter vi slog op, han mente vi lige skulle komme os, jeg var gal fordi han havde gjort det over for mig og lige så stille mine følser forsvandt for ham, kom sandheden op i mig og jeg blev mere sur på ham for det han gjor mood mig. min ven (nu kæreste) kom og var for mig og trøstede og støttede mig, jeg fik åbnet mine øjne for ham og så hvilken skøn fyr han var og vi kom sammen, men uheldigvis var min x følser for mig ikke væk og han savnede mig, og begyndte at skrive til mig, men jeg afviste ham og sagde jeg var sammen med min kæreste nu og jeg ikke gad ham mere. også blev han sur på mig, han mente bestemt ikke han var mig utro (JO! når man flirtet osv med hende, kommer sammen med en anden inden man får slået op med den første(mig))
det endte med vi skændes, (via sms, da vi bor over 50 km væk fra hinanden)
nu er mit problem at jeg stadig kommer i kbh området, og de byer omkring der hvor han bor. og jeg frygter at støde ind i ham, ikke så meget fordi vi ikke kan tåle nogen form for kantakt med hinanden. eller jo også det, men fordi han mener han har god grund til at vinge mig en næste gang han ser mig. og selvom jeg går til kampsport og har gået til det i 6 år, er jeg ikke meget for at skulle slås, især også fordi jeg er imod vold skal løse problemer, og fordi han også går til kampsport (dog slog jeg han under en trænings kamp så ved jeg kan klare ham) men frygter squ alligevel for det.
jeg har jo også lovet min kæreste at jeg ikke slår ham fordi min kæreste ikke vil havde jeg skal straffes for det, og jeg ved godt man godt må forsvare sig selv, men hvor er grænsen for hvor meget?
Sådan som det står nu, kan jeg ikke juridisk gøre noget før han slår mig.
tilføjet af

sikke en redelighed

jeg gik død, gad ikke læse hele romanen, du skal ikke udgive den, men det sker nok heller ikke,gab gab
tilføjet af

men du havde alligevel energi..

nok til at komme med en tåbelig tilbagemelding :b "gaaaab" Vend du bare tilbage til dine pixibøger og lad de voksne debatterer ;)
(til pige på 19 år)
Der er hvis ikke så meget andet at gøre end at se hvad situationen bringer, men at bryde ud i slåskamp på åben gade lyder heller ikke særlig smart. Men du må i første omgang tage det som tomme trusler som mange kan sige i dybt vrede. I bor også langt fra hinanden og kbh området er stort, så jeg tror chancen er lille for at i mødes, og tror heller ikke han kan have smålige tanker om dig for evigt. Bare så længe i ikke mødes privat kan der ikke ske noget.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.