kære Lina

Kære Lina
hvis du læser det ønsker jeg råd fra dig. jeg er 29 år og har været sammen med min kæreste i snart 3 år.
det gik meget hurtigt i starten og vi boede sammen efter 3 mdr. og det har vi gjort siden.
jeg har taget 20 kg på siden da.
efter vi er flyttet til den anden ende af landet, skændes vi meget og er virkelig tit på kant med hinanden.
jeg fandt ud af at han havde skrevet med en anden pige i noget tid. og siden da, har forholdet vaklet.
vi holder facaden ud ad til. men vi kysser aldrig, går hånd i hånd, søde ord eller har sex.
det er over 1 år siden nu.
han har problemer med stinke fødder. hver gang han kommer hjem fra arbejde må han gå ibad,sætte skoene udenfor, lufte ud og vaske sokkerne
for ellers kvæles vi i stank. det er virkelig en grim lugt og jeg har efter hånden så svært ved at leve med det.
og jeg har ikke lyst til sex med ham, blive gift eller få børn. når jeg prøver at tale med ham om de ting der er i forholdet, er det mere en munolog end en dialog. han siger intet og jeg bliver sur.
jeg er tit irriteret. jeg kan ikke få ham til ret meget. han vil ikke dyrke sport da han j jo er slank nok så det behøver han ikke
vi kan kun gå ture. jeg har altid været meget aktiv med motion men er holdt op. jeg har fortalt at jeg ikke vil mere.
men han ved at jeg er afhænig af tryghed så det er tomme trusler. men jeg vil gerne flytte.
jeg har bare ikke råd på nogen måde- jeg har ikke længere glæde og udstråling som jeg altid har haft
han mener at det nok går det hele og at det jo ikke er sjovt lige nu. men sådan har det været siden januar da vi flyttede herover.
jeg fik følelser for en fremmed mand lige inden vi rejste. og efter det har jeg fået følelsen af at intet vare evigt.
vi fik lavet en bryllups konto for 2 år siden. den er i 0. for ingen af os gider at sætte penge over på den.
så den drøm om at være gift og have ét barn i de 30 år. den gik ikke i opfyldelse.
jeg ved ikke om det ændre mennesker når man flytter til et helt nyt sted, men nye mennesker osv.
men det har det. rigtig meget. og det fortsætter kun fordi det skal. og fordi jeg ikke føler mig god og stærk nok til at komme videre
han støttede mig igennem en svær depression og det gør jo at jeg føler at jeg skal blive uanset om jeg vil eller ej

Hej
Det var en trist situation I befinder jer i.
Stinkende fødder eller lign er som regel ikke hovedproblem i et forhold, der må ligge noget andet bag det, som i tide og utide stikker jer begge to?
Gennem et længere varende forhold oplever man sammen forskellige ting, både gode og dårlige oplevelser bliver en del af ens liv. Derfor når du skriver at i taler ikke så godt sammen, problemet er stinkende fødder, nu har du fået en depressio har taget på, så kan jeg godt se problemet.
Du mangler noget fra ham og sikkert omvendt.
i er kommet i en ondt cirkel, f.eks han giver dig ingen opmærksomhed , du føler dig overset, du trøster dig og lukker ham af og han føler sig lukket af fra dit liv....
Det er meget svært at forklare per mail hvordan ting hænger sammen, men som du kan se er jeg nød til at have jer begge til dette diskussion ....
men du er velkommen at booke en tid hos mig til jer begge to, jeg kan give jer en "sol" rabat på 650kr(normal pris 750 første gang

Er du Lina? Jeg er ikke vild med at skulle til parteapeut. Vi har ikke penge til det heller. Det er også en af de meget svære ting i vores forhold og det økonomien . Det handler kun om penge og hvordan vi klare os ugen ud. Er der penge er forholdet godt. Min kæreste kunne en overgang kun fokusere på økonomien og ikke vores forhold. Men det handler meget om forholdet.

Hej
undskyld ja var ikke logget ind, derfor gik jeg som anonym.
Terapi kan hjælpe jer begge to til at finde ud af, hvad i virkelighed problemet handler om. Det er svært at finde ud af det, når i er to mennesker og har været sammen i længere tid. Hvis i ikke har råd kan vi aftale en bedre pris,som i begge kan overskue. Jeg kan godt forstår jeres problem, men hvis i ikke løser interne konflikter , vil de år efter år være der.Skriv gerne til mig privat så jeg vil se hvordan kan jeg hjælpe jer.

Hej igen,
Jeg fornemmer at der mangler en livsglæde fra din side. Du føler at du har ikke opnået det du skulle inden 30, og du er ked af det.
Jeg synes at det er vigtigt at du fokuserer på noget godt, noget som du synes at det fungerer i dit forhold, i dit liv.
Det kan godt være at du er 30 og er ikke gift, men hellere blive gift senere og være sikker på sin beslutning, end at blive skildt 3 måneder senere.
Du er stadig ung, børn og giftermålet skal nok komme, så snart du få din livsglæde igen.
Se om jeres forhold kan blive forbedret, hvis du ikke ahr råd til terapi, så læs nogle bøger(spørg gerne mig), du har hele livet foran dig!
K.h Lina

Hejsa ja det kan du i og for sig have ret i. Problemet er idag at det er svært at finde noget St glæde sig over i mit forhold. For nogle uger siden ville kærestens forældre komme og overnatte en nat. Det var fint- men så fik de overtalt kæresten til 2 nætter. Han sagde ja da jeg som pt er sygemeldt er hjemme så kunne jeg underholde dem da han skulle arbejde. Jeg var stik tosset og vi skændtes i et væk om de forældre. Efter de var taget hjem var der låg på og der har været ro nogle uger. Men nu her hvor han har ferie foretager vi os intet sammen ser kun tv dagen lang. Han sidder på nettet på mobilen og jeg foran pc'en. Er jeg ked af det så er jeg det for mig selv. Vi er som to hylstre som bare vader rundt. Alt det jeg gjorde før kæresten som at pleje mig selv og motionere helt vildt hør jeg aldrig. Det er så svært at tage sig sammen og det er jo oftest alene jeg skal ud. Jeg tror ikke på vores forhold mere. Jeg er træt og dybt ulykkelig. Ingen kys ingen sex ingenting og jeg kan bare ikke blive ved! Engang holdt jeg vildt meget af hans forældre og hans øvrige famile fordi de har acepteret mig som den jeg er. Idag har jeg meget svært ved at være sammen med dem. Mest fordi hans mor er meget domminerende, snakker konstant, brokker sig, spør hvornår der kommer børnebørn, klager over sygdom og syndes det er ganske forfærdeligt at vi er flyttet så langt væk. Hun havde jo ikke troet at hendes lille søn kunne finde på det! Jeg har mest af alt lyst til At løbe skrigende væk, flytte fra ham og bare være helt mig selv. Jeg har ingen hvis jeg går så derfor bliver jeg. Det er en kamp!