Karriere uden "rigtig" uddannelse

Hej allesammen!
Jeg har brug for nogle kreative råd og idéer, for at komme videre i den situation jeg sidder i.
Til trods for at jeg er 28 år, har jeg ikke nogen særlig uddannelse eller job lige nu, og min hjerne kører derud af for at finde ud af hvad jeg kan gøre.
Jeg har en studentereksamen, et rejselederkursus, en brandmandsuddannelse samt et par højskoleophold i bagagen. Derudover har jeg været rejseleder i Grækenland en sæson, og tjener på hotel og restaurant gennem flere år. Og så ellers småjobbet i køkkener og andre steder som vikar.
Det korte af det lange er, at jeg aldrig har haft den den "YES" følelse, og følt, at jeg fandt noget jeg virkelig ville.
Jeg har virkelig mange gange forsøgt mig med mere uddannelse, både videregående af mange forskellige slags, og erhvervsuddannelser. Alle gange er jeg droppet ud efter kort tid, fordi jeg slet ikke kan holde ud at gå i skole.
Det kan måske være svært at forstå, men jeg får sådan en kvælende fornemmelse i mig, som om jeg er fanget, når jeg skal i skole. Og det er enormt svært for mig at skulle acceptere, at jeg skal bruge +/- 4 år på en uddannelsesinstitution, før jeg kan få lov at komme ud og lave noget. Jeg dagdrømmer for meget, og min koncentration er ikke optimal.
Jeg elsket at arbejde og være på, og når jeg kan være energisk. Al den energi kan jeg ikke komme af med på en uddannelse, og jeg kører bare surt i det. Det er nok noget a la ADHD, som vi jo efterhånden er mange der åbenbart har. Det har jeg accepteret - sådan er jeg bare.
Derfor kære debattører - Kan I komme med forslag til hvor jeg kunne prøve at gøre karriere, uden at det kræver at jeg skal på skolebænken?
NB. Jeg har en drøm om at blive selvstændig på et tidspunkt. Jeg ved ikke indenfor hvad, men jeg fungerer godt når jeg selv får lov at ligge min dagsorden.
En anden drøm har været skuespiller/psykolog, men jeg er ikke kommet ind trods talrige ansøgninger, og derfor vil jeg nu ligge det helt til side.
En anden tanke jeg tumler med, er noget a la forfatter eller foredragsholder - noget, hvor jeg kan bruge mig selv. Men igen - jeg aner ikke hvordan jeg griber det an, og hvordan jeg også opretholder en levestandard.
Hvis du ikke har noget fornuftigt at sige, så undlas det venligst :)
Historier fra det virkelige liv modtages gerne.
På forhånd tak!

Hej med dig.
Tidligere jobs: Rejseleder, brandmand, køkkenmedhjælp samt div vikararbejde.
Ønsker til fremtiden: Selvstændig, psykolog, skuespiller, foredragsholder eller forfatter.
Du har masser af krudt i røven, og dine ønsker til fremtiden peger da også i rigtig mange forskellige retninger.
Jeg tror, at du allerførst har brug for at fokuserer din energi i én retning, i stedet for 1000. Dine ønsker til fremtiden er alle - undtagen psykolog - noget ukonkrete. Du ved ikke (fortæller i hvert fald ikke) hvad du vil lave som selvstændig, hvilken slags skuespiller du vil være, hvad du vil holde foredrag om eller hvilken slags bøger du vil skrive, eller hvordan du har tænkt dig, at det skal lykkes for dig.
Psykolog kræver uddannelse, og ud fra dit indlæg, er det vist ude af billedet. 😉
Jeg vil anbefale, at du starter med at konkretiserer dine ønsker til fremtiden.
- Visualiser hvilket liv du gerne vil leve som fx skuespiller.
- undersøg hvilke konkrete tiltag du skal udfører, for at det lykkes. Denne undersøgelsesfase skal ikke undervurderes, da den er med til at afklare, om det overhovedet er et projekt, som du skal bevæge dig ud i.
Når du har valgt en vej, så opstil målbare realistiske succeskriterier OG tidsfrist for, hvornår det skal være lykkes.
Og så hav ALTID en plan B i baglommen.
Held og lykke herfra 🙂

Hej allesammen!
Jeg har brug for nogle kreative råd og idéer, for at komme videre i den situation jeg sidder i.
Til trods for at jeg er 28 år, har jeg ikke nogen særlig uddannelse eller job lige nu, og min hjerne kører derud af for at finde ud af hvad jeg kan gøre.
Jeg har en studentereksamen, et rejselederkursus, en brandmandsuddannelse samt et par højskoleophold i bagagen. Derudover har jeg været rejseleder i Grækenland en sæson, og tjener på hotel og restaurant gennem flere år. Og så ellers småjobbet i køkkener og andre steder som vikar.
Det korte af det lange er, at jeg aldrig har haft den den "YES" følelse, og følt, at jeg fandt noget jeg virkelig ville.
Jeg har virkelig mange gange forsøgt mig med mere uddannelse, både videregående af mange forskellige slags, og erhvervsuddannelser. Alle gange er jeg droppet ud efter kort tid, fordi jeg slet ikke kan holde ud at gå i skole.
Det kan måske være svært at forstå, men jeg får sådan en kvælende fornemmelse i mig, som om jeg er fanget, når jeg skal i skole. Og det er enormt svært for mig at skulle acceptere, at jeg skal bruge +/- 4 år på en uddannelsesinstitution, før jeg kan få lov at komme ud og lave noget. Jeg dagdrømmer for meget, og min koncentration er ikke optimal.
Jeg elsket at arbejde og være på, og når jeg kan være energisk. Al den energi kan jeg ikke komme af med på en uddannelse, og jeg kører bare surt i det. Det er nok noget a la ADHD, som vi jo efterhånden er mange der åbenbart har. Det har jeg accepteret - sådan er jeg bare.
Derfor kære debattører - Kan I komme med forslag til hvor jeg kunne prøve at gøre karriere, uden at det kræver at jeg skal på skolebænken?
NB. Jeg har en drøm om at blive selvstændig på et tidspunkt. Jeg ved ikke indenfor hvad, men jeg fungerer godt når jeg selv får lov at ligge min dagsorden.
En anden drøm har været skuespiller/psykolog, men jeg er ikke kommet ind trods talrige ansøgninger, og derfor vil jeg nu ligge det helt til side.
En anden tanke jeg tumler med, er noget a la forfatter eller foredragsholder - noget, hvor jeg kan bruge mig selv. Men igen - jeg aner ikke hvordan jeg griber det an, og hvordan jeg også opretholder en levestandard.
Hvis du ikke har noget fornuftigt at sige, så undlas det venligst :)
Historier fra det virkelige liv modtages gerne.
På forhånd tak!

Hej koebben
Det er nok ikke helt nemt, når du har oplevet så meget, og er blevet 28 år.
Vi mennesker fungerer jo sådan, at det er meget nemt, langsomt at tilvænne sig en "bedre" livsstil. Som naturligvis koster noget mere. Vi har omvendt meget svært ved, at gå tilsvarende ned i livsstil.
Måske har du en bil og en ejerbolig, eller lidt for dyr lejebolig.
Som jeg læser din tekst, så har du taget uddannelsen til brand"mand". Så du har noget du kan falde tilbage på.
Sandheden er nok, at 99% af de unge på vidregående uddannelser, ikke rigtig ved, hvorfor de lige netop har valgt den uddannelse. Ofte er det forældrene der har "guidet" dem i den retning. Eller også kender de andre der har valgt det samme.
Så man bliver aldrig helt sikker på, om man har valgt den rigtige uddannelse. Selv ikke efter man er færdig. Alt arbejde, underordnet hvor kreativt det er, vil være monotomt til tider.
Hvis du vælger en vidregående uddannelse, så start med at skrive de uddannelser ned, som ummiddelbart tiltaler dig. Derefter skriver du fordele og ulemper ned, og til sidst tager du valget.
I disse tider, hvor så mange bliver ledige, pga den økonomiske depression, der er der alt for mange ledige, som tror de "bare lige" kan starte som selvstændige. F.eks. har vi fået reklamer, fra de mindst 15 firmaer, som tilbyder rengøring og havehjælp.
Hvis du virkelig mener, at du har en god ide, til noget du kan opstarte som selvstændig, og at banken vil hjælpe dig med det, så er det da værd at prøve. Der får du nok afløb for din restløshed.
Hvad angår det med ADHD, så er det normalt ikke en diagnose man stiller hos voksne. Den skal have været tilstæde i barndommen, og på trods af dette, stopper man typisk behandling, når de bliver voksne.
Forfatter og/eller foredragsholder, er lige som alle de rengøringsfirmaer, noget som mange prøver og drømmer om, så det er ikke så lige til. Men igen, hvis du har noget unikt at byde på, så er det da en lille mulighed.
Skuespiller er også en meget stor satsning, men for enkelte lykkes det. Psykolog er en lang vidregående uddannelse, og kræver et højt gennemsnit, da mange søger ind på den uddannelse.
MVH
Megaprofilos