Kan man genvinde tilliden?

Kan man genvinde tilliden?
Jeg er en mand gift på 10. år. Jeg har fundet ud af at min kone har fundet en anden og har selvfølgelig konfronteret hende med. Hun har siden konfrontationen for ca.1½ måned siden, flere gange sagt at hun vil give vores forhold en chance, men er allerede dagen efter faldet i igen. Når jeg spørger til hvordan hun syntes vores ”chance” går, siger hun hver gang at hun syntes det går rimeligt. Jeg ved dog at hun stadig ser og ringer til ham og når jeg fortæller hende det, bliver hun både flov og vred fordi jeg tjekker hende.
Nu er vi igen i gang med en ny ”chance”, men jeg er efter at være blevet svigtet så mange gange i tvivl om jeg nogensinde vil kunne tilgive hende hvad hun har gjort. Det skal dog siges at der denne gang tilsyneladende er et større arrangement fra hendes side i forhold til tidligere forsøg. Skal vore forhold fortsætte skal jeg som et minimum kunne komme til et punkt hvor jeg ikke føler trang til at kontrollere hende hver gang vi ikke er sammen. Vil det kunne lade sig gøre?
Samtidig er der også andre ting der skal ændres som f.eks. at gå alene i byen. Vil dette være urimelige krav?
Jeg holder selvsagt meget af hende, og vi har da også to børn sammen. Netop børnene har selvfølgelig også en stor del af årsagen til at jeg ønsker at forholdet skal gå videre. I øjeblikket går jeg med en stor knude i maven og har det rigtigt skidt. Dels på grund af at jeg ikke ved om jeg kan stole på hende og at hun ikke har nogen kontakt med ham længere og del fordi jeg ikke ved om jeg kan genvinde tilliden til hende. Er det forkert at have det skidt over hvad der er hændt og er det bare selvmedlidenhed?
Håber der er nogen der gider vejlede og råde mig. På forhånd tak.
Den usikre forurettede.

Og selvom hun kunne hold sig hos dig (jeg tvivler) - kan du ikke holde fra emnet (mæreridtet dukker op konstant).
Jeg beklager...

at ha' det skidt over det, der er sket. Hun har jo brudt din tillid gang på gang.
Om du kan overvinde den mistillid til din kone, kan kun tiden og du svare på.
Man kan altid tilgive, men der er straks sværere at genvinde tilliden.

Du ved det selv. Tilliden er væk, for altid. Den er uoprettelig, og din kone viser ikke den mindste vilje til at gøre et hverken hel- eller halvhjertet forsøg.
Lad ikke offerrollen forblænde dig.
Venligst SpeedyG

Din kone er den som har bragt jer i denne situation ....
Det er da meget klart og kontant - et må være din kone som skal rette op på det hun har ødelagt .... kræver det at hun ikke kan gå alene i byen,- så må hun finde sig i det !
Hvis hun virkelig elsker dig, og vil rette op på sine fejl ..... så gør hun ALT for at i skal få det godt igen,- og ikke mindst,- for at du kan få tilliden tilbage !!!
Alt andet er halvhjertede forsøg ......

Jeg er en type, der tror på at alt er muligt, når bare man kæmper! Det kan lyde lidt vildt, men er ikke desto mindre sandt. Men man kan ikke ændre på andre eller bestemme over andre. Vil hun gå - så kan du være sikker på at hun går! Men øh - det HAR hun jo rent faktisk ikke gjort endnu!
Der er en grund til at din kone ser en anden. Det kan være at hun bare er den, der føler sig bundet og hæmmet af forholdet og allerede HAR bestemt sig for at ville ud. Men det kan også være at hun vil blive og holde sig til dig - hvis altså tingene ændrer sig. For noget skal ændres.
Det nytter IKKE at du kontrollerer hende - du kan IKKE tvinge hende til NOGET. Hun skal selv komme til dig! Det er et kæmpeskridt for dig at skulle tage - at tage den holdning, men ikke desto mindre vil det i sidste ende gøre dig stolt af dig selv. Man kan sige på en helt simpel måde at du skal gøre to ting: på den ene side vise dig som en mand der elsker hende og 'forguder' hende - interessér dig for hendes idéer og ønsker på en oprigtig måde og støtter hendes personlige udvikling! På den anden side skal du sætte hende fri og lade hende vide at hun kan gøre fuldstændig som hun har lyst til! Det er der flere grunde til: først og fremmest kan du ikke tvinge hende, og hvis du siger: enten/eller til hende, så kan det være næsten sikkert at hun går - hvem vil bindes endnu mere end man er i forvejen? Dernæst vil DU jo heller ikke have hende hvis hun ikke VIL være hos dig!
Mit råd er: Indse at hun ikke er til at stole på - sålænge hun er utilfreds og at DU nu skal gøre et stort stykke arbejde for at holde på hende - det er også en del af livet. Få en ny frisure - gør dig lækker!!! Gå i byen! Ligemeget hvor ræd du er for konsekvenserne - vis hende hver dag at DU er OGSÅ forandret at DU er en person der ligesom hende har brug for forandring. Men husk - du skal ikke konkurrere med hendes 'elsker' - du skal vise hende at DU er mand for din egen hat.
Hun har allerede vist sig som den dårlige person, men du hjælper ikke nogen ved at kun at pege på hende og anklage, du skal hjælpe dig selv til at være stolt af DIG SELV.
DU er nødt til at oppe dig og ikke være offeret. Få dig en interesse som hun aldrig troede du ville få - motorcykel måske? Spil golf - dér møder du masser af mennesker og det er ikke dyrt. Gå til fodboldkampe. Gå i biografen - alene! Men gør ikke noget i TRODS - samme aften som HUN går ud. Gør det fordi DU synes det er fedt, så kan hun se begejstringen i DINE øjne!
Som én af mine veninder siger: man er en skidt so, hvis man ikke kan få en anden af truget.
Det er livets kolde facts.
Held og Lykke...

Jeg er en type, der tror på at alt er muligt, når bare man kæmper! Det kan lyde lidt vildt, men er ikke desto mindre sandt. Men man kan ikke ændre på andre eller bestemme over andre. Vil hun gå - så kan du være sikker på at hun går! Men øh - det HAR hun jo rent faktisk ikke gjort endnu!
Der er en grund til at din kone ser en anden. Det kan være at hun bare er den, der føler sig bundet og hæmmet af forholdet og allerede HAR bestemt sig for at ville ud. Men det kan også være at hun vil blive og holde sig til dig - hvis altså tingene ændrer sig. For noget skal ændres.
Det nytter IKKE at du kontrollerer hende - du kan IKKE tvinge hende til NOGET. Hun skal selv komme til dig! Det er et kæmpeskridt for dig at skulle tage - at tage den holdning, men ikke desto mindre vil det i sidste ende gøre dig stolt af dig selv. Man kan sige på en helt simpel måde at du skal gøre to ting: på den ene side vise dig som en mand der elsker hende og 'forguder' hende - interessér dig for hendes idéer og ønsker på en oprigtig måde og støtter hendes personlige udvikling! På den anden side skal du sætte hende fri og lade hende vide at hun kan gøre fuldstændig som hun har lyst til! Det er der flere grunde til: først og fremmest kan du ikke tvinge hende, og hvis du siger: enten/eller til hende, så kan det være næsten sikkert at hun går - hvem vil bindes endnu mere end man er i forvejen? Dernæst vil DU jo heller ikke have hende hvis hun ikke VIL være hos dig!
Mit råd er: Indse at hun ikke er til at stole på - sålænge hun er utilfreds og at DU nu skal gøre et stort stykke arbejde for at holde på hende - det er også en del af livet. Få en ny frisure - gør dig lækker!!! Gå i byen! Ligemeget hvor ræd du er for konsekvenserne - vis hende hver dag at DU er OGSÅ forandret at DU er en person der ligesom hende har brug for forandring. Men husk - du skal ikke konkurrere med hendes 'elsker' - du skal vise hende at DU er mand for din egen hat.
Hun har allerede vist sig som den dårlige person, men du hjælper ikke nogen ved at kun at pege på hende og anklage, du skal hjælpe dig selv til at være stolt af DIG SELV.
DU er nødt til at oppe dig og ikke være offeret. Få dig en interesse som hun aldrig troede du ville få - motorcykel måske? Spil golf - dér møder du masser af mennesker og det er ikke dyrt. Gå til fodboldkampe. Gå i biografen - alene! Men gør ikke noget i TRODS - samme aften som HUN går ud. Gør det fordi DU synes det er fedt, så kan hun se begejstringen i DINE øjne!
Som én af mine veninder siger: man er en skidt so, hvis man ikke kan få en anden af truget.
Det er livets kolde facts.
Held og Lykke...

Jeg er en type, der tror på at alt er muligt, når bare man kæmper! Det kan lyde lidt vildt, men er ikke desto mindre sandt. Men man kan ikke ændre på andre eller bestemme over andre. Vil hun gå - så kan du være sikker på at hun går! Men øh - det HAR hun jo rent faktisk ikke gjort endnu!
Der er en grund til at din kone ser en anden. Det kan være at hun bare er den, der føler sig bundet og hæmmet af forholdet og allerede HAR bestemt sig for at ville ud. Men det kan også være at hun vil blive og holde sig til dig - hvis altså tingene ændrer sig. For noget skal ændres.
Det nytter IKKE at du kontrollerer hende - du kan IKKE tvinge hende til NOGET. Hun skal selv komme til dig! Det er et kæmpeskridt for dig at skulle tage - at tage den holdning, men ikke desto mindre vil det i sidste ende gøre dig stolt af dig selv. Man kan sige på en helt simpel måde at du skal gøre to ting: på den ene side vise dig som en mand der elsker hende og 'forguder' hende - interessér dig for hendes idéer og ønsker på en oprigtig måde og støtter hendes personlige udvikling! På den anden side skal du sætte hende fri og lade hende vide at hun kan gøre fuldstændig som hun har lyst til! Det er der flere grunde til: først og fremmest kan du ikke tvinge hende, og hvis du siger: enten/eller til hende, så kan det være næsten sikkert at hun går - hvem vil bindes endnu mere end man er i forvejen? Dernæst vil DU jo heller ikke have hende hvis hun ikke VIL være hos dig!
Mit råd er: Indse at hun ikke er til at stole på - sålænge hun er utilfreds og at DU nu skal gøre et stort stykke arbejde for at holde på hende - det er også en del af livet. Få en ny frisure - gør dig lækker!!! Gå i byen! Ligemeget hvor ræd du er for konsekvenserne - vis hende hver dag at DU er OGSÅ forandret at DU er en person der ligesom hende har brug for forandring. Men husk - du skal ikke konkurrere med hendes 'elsker' - du skal vise hende at DU er mand for din egen hat.
Hun har allerede vist sig som den dårlige person, men du hjælper ikke nogen ved at kun at pege på hende og anklage, du skal hjælpe dig selv til at være stolt af DIG SELV.
DU er nødt til at oppe dig og ikke være offeret. Få dig en interesse som hun aldrig troede du ville få - motorcykel måske? Spil golf - dér møder du masser af mennesker og det er ikke dyrt. Gå til fodboldkampe. Gå i biografen - alene! Men gør ikke noget i TRODS - samme aften som HUN går ud. Gør det fordi DU synes det er fedt, så kan hun se begejstringen i DINE øjne!
Som én af mine veninder siger: man er en skidt so, hvis man ikke kan få en anden af truget.
Det er livets kolde facts.
Held og Lykke...

Jeg har selv været ude for en ligende situation, dog ikke med børn indblandet... hvilket gør det situationen sværer....
Jeg har selv gået rundt med en stor knude i maven pga. bekymring... gad vide hvordan dagen vil gå i dag mellem ham og jeg... Vil jeg opleve svigt i dag... vil jeg blive afvist... igen...
Jeg traf et valg at give slip på ham, troede det var ham jeg skulle dele mit liv med, men nej....
Han gjorde mig mere ked af det en glad... Så jeg valgte at sige farvel....
Hørte ikke fra ham i et stykke tid.. Fik dog en del opkald.. men der blev hurtigt smidt på... Stolthed...
Efter et par mdr. kontaktede han mig.. og sagde at han var ked af alt det ondt han gjort imod.. Og at han stadig elskede mig og savnede mig.. Nej jeg ville ikke mere... ville ikke gå igennem sådan et smertehelvede igen....
Jeg fortjener bedre.. Tilliden var der ikke.. og når den ikke er der kan man ikke bygge et forhold op.....
Jeg kan sige så meget, at knuden forsvandt stille og roligt... da tårerne kom frem... jeg græd og græd.. hæmningsløst... dagene efter at jeg sagde farvel... og mdr. efter...

Jeg ved idag, at det var det rigtige for mig... For han sårede mig ustandseligt....
Jeg kan kun sige, at du bliver nødt til at lytte til dig selv. Hvor går din grænse? Hvor meget vil du invistere af dig selv følelsesmæssigt for at få forholdet til at fungere igen...
Det hænder jo, at man tager hinanden forgivet i et længerevarende forhold...
Så måske vil det være en ide, at i tog en pause.... at du pakkede en taske med det nødvendige og bor hos familie eller ven.. Og så må i tage det derfra... I får begge en tænkepause.... Får det frem i lyset.. få talt ud om det...
Husk børnene vil heller have en glad far end en trist far... Tænk på dig selv....

Har du ligget på den lade side mht forholdet? Har du givet mere end du kan klare at give? Hvorlænge vil du lade hendes forgodtbefindende styre dig? Hvorlænge vil du fornægte DINE behov? Hjælper selvmedlidenhed? Hjælper ACTION? Er det i dag eller i morgen du skal vise hende at du elsker hende? Er det i dag eller i morgen DU vil vise verden at DU lever et liv?
Hvis jeg siger: I morgen kl 16.00 forlader din kone dig. Hvad siger du så? Vil du føle dig fri og lettet eller vil du føle dig knust? Hvad hvis jeg samtidig sagde til dig - du har en chance for at stoppe at det sker. Hvad vil du så tænke? Vil du opgive (hvilket er okay!) og sige farvel ven! Eller vil du tænke nej - jeg kan sgu godt gøre en forskel for at ændre skudens kurs. Jeg kan ikke gøre AL forskellen - men jeg kan gøre NOGET. Hvad vil du vælge?
Men husk - du kan kun vælge at gøre noget SELV - det kan ikke være implicit i DIN plan at HUN også skal gøre noget - du skal lægge din helt egen plan!

Tak allesammen for jeres råd.
Jeg har desværre været forhindret i at svare løbende på jeres respons, men skulle jeg svare på nogle af de spørgsmål der er kommet op kunne det være om jeg har ligget på den lade side. Ja, det er jo svært at skulle vurdere sig selv, men jeg føler da ikke selv at jeg bare har ladet forholdet stå til. Vi er begge blevet rådet til at gøre ting for hinandet som vi ved vil glæde hinanden. Det har jeg selvfølgelig forsøgt med middag, blomster og gaver, men oftest kun med den respons at jeg forsøget at presse en belutning igennem. Jeg har ligeledes flere gange foreslået at vi skulle søge professionel hjælp. Igen uden imødekommenhed.
Jeg kører ikke specielt hård på i øjeblikket, da vi af økonomiske årsaget bliver nødt til at bo under samme tag. Presser jeg for hårdt på, vil det hele blot køre op i en spids. Jeg afventer at vi får vort hus solgt, og må så tage tingene derfra.
Det kan måske virke noget vattet, men jeg har ikke kræfter til andet i øjeblikket.
Jeg har et ambivalent forhold til om jeg ønsker et brud eller ej. Inderst inde føler jeg nok ikke at jeg kan få tilliden tilbage, men vi har trods alt haft 10 gode år sammen og så kan man sige skal 2 måneders utroskab ikke kunne overvindes?
Tak for hjælpen

Efter man finder ud af at ens partner har misbrugt ens tillid har man selvf. svært ved at have tillid til personen igen!! (Forståeligt nok!!) Dog... Hvis man kan se at partneren virkelig har fortrudt sin handling og vil gøre ALT for at gøre det godt igen, syns jeg at man skulle give en chance til... For dit vedkommende, ville jeg ikke tvivle på at smide hende ud! For hun gør simpelthen ikke nok for at beholde jeres forhold!
- Hun FORTJENER ikke din tillid!!
Held & Lykke!!

Spørgsmålet er jo om han stadigvæk er inde i billedet??
Er han det, bliver du nødt til at finde ud af HVEM han er. Vær mand, og tving det om nødvendigt ud af hende- altså ikke med vold!
Du skal tage kontakt til denne mand, og præsentere dig selv og din situation og fortælle ham ærligt hvad du ønsker og at han står i vejen for disse ønsker. På en pæn måde beder du ham om at trække sig ud!
Hvis vi antager at det er forbi mellem dem- selv om dette er lidt svært et eller andet sted at tro på, så vil jeg gerne hilse og sige at det er fuldt ud acceptabelt at lave en aftale om at hun ikke tager i byen alene. Du gør så heller ikke. Men I skal absolut have en 100 % klar aftale om at I ikke tager i byen hver for sig.
Det har hun jo bevist over for dig, at hun ikke kan styre. Altså må du guide hende, for hendes og jeres egets bedste. DU må sætte de begrænsninger hun ikke selv formår.
Hun skal IKKE have lov til at tage i byen alene!
Det vil gå galt. Så derfor: hjælp hende!
Hun har jo været den, der har brudt tilliden, så derfor må hun være indstillet på denne ordning. Hvis hun begynder at råbe op om frihed og bla. bla. bla. så skal du lukke munden på hende. Det er "synderen" der taler. Du er af yderste vigtighed,at få hende til at forstå, at det bliver på denne her måde fremover eller ingen.
Sæt foden i jorden. Så vil hun med garanti respektere dig. Dette er en SANDHED. Du skal mande dig selv op. Du skal tage kontrollen. DU skal tage styringen. For lige nu lyder det som om det er hende der styrer showet og har "bukserne på" og har misbrugt sin magt på det groveste og i dette forløb ydmyget dig og såret din stolthed på det groveste.
Hvis DU stadigvæk er villig til at KÆMPE for jer to og jeres lille familie- så skal du NU skrue bissen på og være stærk og kompromiløs mht. byen og fester og druk uden dig.
Tag styringen- og vind respekten.

Jeg er forresten en ung kvinde. Som véd hvad jeg taler om i denne her sammenhæng.
Giv ikke op endnu. Fat mod og find styrken til at udkæmpe en sidste kamp for jeres lille familie!

Hei...
Selv kører jeg et forhold til min kæreste som nogen vil forbinde med utroskab (ikke at jeg siger din kone ikke at dig utro). Vi er godt nok kun kærester, men jeg har ofte lyst til andre selvom min kæreste er skøn - og for den sags skyld også sød og søn at have med i seng. Men alligevel føler jeg et behov for at være sammen med andre ind imellem. Ind til videre r det dog kun blevet til en, og hver gang ved han det i forevejen. Det er aldrig når han er til stede.
Jeg er bange for at jeg måske ved hvad din kone går igennem.
Men det giver et sus for hende når hun er sammen med en anden i det at det er endnu bedre at komme hjem og følelserne kommer op at køre.
Det er via et stærk behov for dig at hun gør sådan.
JEg ved kun en måde at hjælpe på som måske vil virke, men som også er meget svær at håndtere for jer begge (alle tre); giv hende lov på de premisser at det ikke involverer sex, og at du altid ved det før de har været sammen og evt. fortæller om hvad der skete bagefter. Det vil også kunne hjælpe jer til at nå nye ting.
På den måde lærer du de ting som hun føler hun måske savner hos dig og så har hun om nogen tid ikke længere et behov der skal tilfredsstilles af en anden, da du kan gøre det istedet. - og det er ikke nødvendigtvis kys og kæleri jeg snakker om selv om det er det de gør. Det er nærhed.
Det er ihvertfald mit bud, håber det hjælper bare lidt.

Tak for forslaget, men det er nu nok lidt for frigjort i forhold til den måde jeg ønsker at leve på. Jer forventer at det forhold jeg lever i skal være 100% monogamt. Jeg ved godt at mit forhold i øjeblikket sansynligvis ikke modstår dette krav, men jeg klamrer mig måske fortsat til et græsstrå i håbet om at vi vil kunne nå frem til enighed om hvordag fremtiden skal fungere.
Med venlig hilsen
Knuden

Du vil desværre alfrig kunne stole 100% på andre end dig selv beklager...

Ville bare lade di det vide alligevel. Held og lykke med jer:)

er selv i samme båd er gift et barn på 10 endejlig kone er ude at sejle 3 uger af gangen nå men kom hjem i går hun var på arbejde så ligger vores fælles mobil på bordet og jeg vil lige sende en sms til en god ven da jeg ser i indbakke hold kæft fruen havde haft gang i den hun kommer hjem og jeg siger hvad de der sms handler om og får selfølgelig en smøre om at det da bare er pjat osvosv.for 2 år siden skete det første gang.og hun lovede aldrig mere osv jeg elsker henne helt hamrende vildt men for pokker det gør så fandens ondt inde i det er sgu mildest talt noget værre lort fandens osse at jeg føler det samme for henne som da jeg så denne dejlige quinde første gang.har sgu ikke undskyld nosserne til at bede fruen om at skride har prøvet at komme ind i vores fælles pc men kan ikke åpne hennes mailbox er der nogen der har en ide om hvordan jeg får chekket hennes mails så jeg kan få endelig vished for hennes gøren og laden må sgu ud af det her vil ikke ende som en lallendene mistroisk gammel ægtemand har virkelig brug for et råd please

Du, jeg tror det ville gavne både dig, din kone og jeres ægteskab hvis du ikke tog ud og sejlede i 3 uger i træk... Nu ved jeg jo ikke om det er noget du gør hver måned som dit job, eller om det bare er en hobby, jeg kan kun gå ud fra det du skriver i indlægget. Af det kan jeg udlede og konkludere, at din kone måske har brug for mere omsorg når du kun er hjemme 1 af månedens 4 uger. Selvom der også er lidt promiskuøse undertoner i det, du beskriver om din kone, så kunne jeg sagtens forestille mig at hun længes efter ydeligere varme og tryghed når du er over alle bjerge, og så er resultatet at hun kaster sig i armene på en anden. Gætter bare!

ja det er da en muglighed og har da også talt om netop det men det beratter henne jo ikke til at blive ved med det og så samtidligt benægte det ja det er nu en gang mit job men er jo også hjemme i 3 uger hvor synes jeg da selv prøver efter bedste evne at pleje og få vores samliv til at fungere og ja det er abselut ikke fint at prøve at chekke henneas mail mm men jeg må bare have en form for 100%vished inden jeg melder ud om en skilmsmisse om ikke andet så da for min søns skyld derfor søger efter en måde at finde ud af hvormeget og hvorlidt der har foregået

Hej Zaren
Ja vi er jo nok i samme båd ( for at blive lidt inden for dit fagområde ). Det med at du har lyst til at hacke sig ind på hendes mails, kan jeg saktens forstå, men det er ikke lovligt. Jeg har selv trangen til at kontrolere hende i hoved og r.. hele tiden, men jeg kan også mærke at det, at skulle være så mistænkelig æder en op indefra. Selv er jeg kommet dertil at vi langt om længe er begyndt at tale om vore problemer, og har derved fundet ud af at vi nok er kommet for lant fra hinanden til at forholdet kan rettes op. Jeg må sige at jeg er rimeligt afklaret og bad hende da også i går om at skrive under på seperation papirerne ( hvad hun dog ikke ville ).
Jeg er nok ikke den rette til at give dig råd, men prøv at få en snak med hende om jeres problemer. Igennem samtale kommer der mange sandheder frem og handl så ud fra dem og hvad du føler.
Mvh.
Knuden

ja men så sent som i dag da jeg kørte henne op kom talen ind på skilsmisse hun vil ikke og sir at det er mig hun elsker osvmen for mig er problemet at når jeg tager ud for at sejle igen og sidder på broen en stille nattevagt så køre det sgu rundt i mit hovedt det er jo ikke første gang og ja jeg føler mig sgu som en gnaven mistroisk sur mand pt må have en form for vished over hennes gøren og laden på pc.er jeg først 100% klar over det tror jeg at jeg kan stoppe men har jo også en dreng at tage hensyn til vi hverken råber eller skriger til hinanden men der er en meget underlig stemning pt her i det lille hus

DROP HENDE DOG.

Det er så nemt at sige....Handlingen er dog langt sværrer

du skal ha hendes pasword for at kunne logge dig ind på hendes mail og det får du nok ikke.
Jeg fik fat i min kærestes og ganske rigtigt: det flød med sex og utroskab og hun havde været utro mange gange

Tak for den interresse og omsorg i alle har vist mig. Jeg har været en tur nede i kulkælderen de seneste dage, men starter nu på psykologhjælp i et forsøg på at komme videre. Jeg er da selvfølgelig sikker på at det alt sammen nok skal gå, men der er lige en tid der skal overståes.
Tak igen
Knuden

Kære Knuden
Held og lykke i fremtiden. Du får brug for alle dine ressourcer uanset hvordan du vælger at løse dit problem. Om ikke for dig selv, så for børnene. Jeg føler med dig, og håber I alle kommer helskindet ud af det!

Kan kun give dig fulstendig ret. Er selv igang med at vinde min kone tilbage.
Kan kun sige at det har ihvertfald hjulpet mig selv meget med at acceptere situationen som den er nu.
Jeg har ikke tænkt at overgive mig uden kamp da jeg mener hun er værd at kæmpe for,så han får kamp til stregen og vinder jeg (det gør jeg)er hun fulstændig tilgivet, så er der kun en vej nemmelig fremmad.

stadig ser den anden, skal du vist ikke bruge mere tid på det... Det at hun ikke vil stoppe affæren med den anden, må jo være et tegn på forelskelse, og så er det ikke længere bare en leg, et råb eller en flirt,,,, mit råd til dig er, lad være med at blive ved med at give chancer, der er jo ingen konsekvence af dem, (taler af erfaring),