JV's Hykleriske Næstekærlighed
´
....... manjana har skrevet et interessant indlæg,
som jeg er bange for bliver væk i den øvrige debat:
Manjanas Indlæg:
men når i går ud og forkynder, er det ikke af næstekærlighed, men fordi det er et bud i mener i følger. Hvis ikke i gør det, er i ikke vidner, vel ftg?
Man døber sig til at blive ordets ordinerede tjener. Hvilket indbefatter forkyndelsen. Også for jeres fjender.
Jeg ser ikke meget næstekærlighed i jeres organisation ftg.
Nu skal jeg fortælle dig en lille historie, en sand historie ftg. Den handler om broder Knorr. Der fortælles om ham, at han var meget egoistisk. Den 31 januar 1953 giftede han sig med Audry Mock. Det var dog ikke tilladt at blive gift dengang, når man arbejdede på Bethel. Men Knorr sagde at den regel ikke gjaldt for ham og Audry.
Der var dog en bror, Charles de Wilda, der mente at Knorr var gået for langt. Denne bror kom til hovedkontoret lige efter 1 verdenskrig. I mere end 30 år, havde han trofast underlagt sig alle krav, og selvfølgelig også afstået fra ægteskabets glæder. Han accepterede at ægteskabet på hovedkontoret, var imod Guds vilje, ligesom alle andre.
Men han holdt ikke mund denne gang. Han konfronterede Jehovas profet med bruddet på denne regel. Charles mente at Knorr havde begået en alvorlig synd. Han sagde til Knorr: Du snakker mer om kærlighed en nogen anden jeg kender, men praktiserer den mindst.
Knorr blev åbenbart temmelig gal på Charles, for han fjernede ham fra hans sædvanlige plads i spisesalen og satte ham i en fjern krog. Men Charles flyttede tilbage. Så startede Knorr en forfølgelse af Charles for alvor. Han blev frataget alle sine opgaver selv de mest simple. Gjort overflødig. Charles følte at det var for ondt og pakkede sine få personlige ejendele og forsvandt. Han blev mobbet ud af "Kristi stedfortræder".
Enkelte gav Charles penge så han kunne overleve, men Knorr fandt ud af det og forbød alle det. Ingen turde sætte sig op imod Jehovas profet.
Charles de Wilda døde af sult på en bænk, en kold aften i Brocklyn nær hovedkontoret.
Så næstekærlighed ftg, og om at elske sine fjender, omsorgsfulde brødre og søstre i et verdensomspændende kærligt brodersamfund, skal man kigge langt efter.
Jeg kan skrive mere om hykleren Knorr. Men nok for nu.
Manjana
Det var for godt, og for betegnende til IKKE at få en bedre plads Manjana....
Mange hilsner
jalmar
....... manjana har skrevet et interessant indlæg,
som jeg er bange for bliver væk i den øvrige debat:
Manjanas Indlæg:
men når i går ud og forkynder, er det ikke af næstekærlighed, men fordi det er et bud i mener i følger. Hvis ikke i gør det, er i ikke vidner, vel ftg?
Man døber sig til at blive ordets ordinerede tjener. Hvilket indbefatter forkyndelsen. Også for jeres fjender.
Jeg ser ikke meget næstekærlighed i jeres organisation ftg.
Nu skal jeg fortælle dig en lille historie, en sand historie ftg. Den handler om broder Knorr. Der fortælles om ham, at han var meget egoistisk. Den 31 januar 1953 giftede han sig med Audry Mock. Det var dog ikke tilladt at blive gift dengang, når man arbejdede på Bethel. Men Knorr sagde at den regel ikke gjaldt for ham og Audry.
Der var dog en bror, Charles de Wilda, der mente at Knorr var gået for langt. Denne bror kom til hovedkontoret lige efter 1 verdenskrig. I mere end 30 år, havde han trofast underlagt sig alle krav, og selvfølgelig også afstået fra ægteskabets glæder. Han accepterede at ægteskabet på hovedkontoret, var imod Guds vilje, ligesom alle andre.
Men han holdt ikke mund denne gang. Han konfronterede Jehovas profet med bruddet på denne regel. Charles mente at Knorr havde begået en alvorlig synd. Han sagde til Knorr: Du snakker mer om kærlighed en nogen anden jeg kender, men praktiserer den mindst.
Knorr blev åbenbart temmelig gal på Charles, for han fjernede ham fra hans sædvanlige plads i spisesalen og satte ham i en fjern krog. Men Charles flyttede tilbage. Så startede Knorr en forfølgelse af Charles for alvor. Han blev frataget alle sine opgaver selv de mest simple. Gjort overflødig. Charles følte at det var for ondt og pakkede sine få personlige ejendele og forsvandt. Han blev mobbet ud af "Kristi stedfortræder".
Enkelte gav Charles penge så han kunne overleve, men Knorr fandt ud af det og forbød alle det. Ingen turde sætte sig op imod Jehovas profet.
Charles de Wilda døde af sult på en bænk, en kold aften i Brocklyn nær hovedkontoret.
Så næstekærlighed ftg, og om at elske sine fjender, omsorgsfulde brødre og søstre i et verdensomspændende kærligt brodersamfund, skal man kigge langt efter.
Jeg kan skrive mere om hykleren Knorr. Men nok for nu.
Manjana
Det var for godt, og for betegnende til IKKE at få en bedre plads Manjana....
Mange hilsner
jalmar