1tilføjet af

Hvad anbefaler økonomerne?

Jeg har læst at økonomerne har advaret regeringen mod at hæve børnechecken fordi det fører til større forbrug. Men mener flertallet af økonomerne at ydelser såsom børnechecken skal indtægtsreguleres eller være fastsat efter de nuværende regler. Jeg ønsker en kilde til svaret.
tilføjet af

Økonomer og børnechecken

Nu får du altså ikke kilder til hele svaret. Men den måske mest gennemtænkte model kom det Økonomiske Råd (DØRS) med for nogle år siden. Her foreslog man, at ydelser som børnefamilieydelse skulle indgå i en medborgerkonto, sammen med en række andre ydelser http://www.dors.dk/sw2927.asp Ordningen blev med en vis ret kritiseret for at være en fordel for de høje indkomster, men kunne være en fordel for lavindkomstgrupperne ved en forhøjelse af personfradraget.
Nå, det var ikke lige det du spurgte om. Selvstændigt set er børnefamilieydelse til størst fordel for lavindkomstgrupperne, fordi en ekstra krone for dem er mere værd end for en direktør. Set i det lys kan der være fordele ved at forhøje børnechecken.
Men nu skal det jo lige betales først. Hvis man finansierer det ved et mindre personfradrag kommer lavindkomstgrupperne til selv at betale - også pensionister, studerende osv. som ikke selv modtager børnefamilieydelse. Lader man i stedet ideen finasiere via højere topskat bliver det jo de vellønnede der betaler - men så arbejder de mindre, så det kan ende med færre skattekroner, totalt set.
Man kan altså ikke isoleret sige om det er optimalt at hæve/sænke børnechecken. Snarere taler økonomer om noget de kalder pareto-optimalitet: først når man ved, hvad det er man vil, kan man beslutte hvad der er optimalt at gøre.
Hvis man eksempelvis mener børn er folks eget ansvar, er det selvsagt en god ide at fjerne børnechecken. Mener man omvendt, at det er vigtigt for samfundets fremtidige indtjening, at børnefamilierne har gode økonomiske vilkår er det sandsynligvis en god ide at hæve børnechecken - så er spørgsmålet egentligt mest, hvordan det skal finansieres.
Det er den slags teknisk fnidderfnadder DØRS forsøgte at omgå med ideen om en borgerkonto. Desværre var deres forslag udformet så det var til fordel for de vellønnede, men ideen fortjente egentligt, at kompetente mennesker tog den op igen i en mere spiselig form. For i den model er børnechecken en illusion - man får den nok når man har brug for den, men man kommer selv til at betale pengene tilbage (med renter) senere. Det er ikke usandsynligt, at det ville få en del mennesker med økonomien i orden til ganske nekelt at fravælge sådanne ydelser helt frivilligt.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.