Intelligent design og Gud
Livet balancerer på en knivsæg her i universet. Hvis universet havde udvidet sig en smule hurtigere kort tid efter Big Bang, ville galakserne, stjernerne og planeterne ikke være blevet dannet. Havde det i stedet udvidet sig en brøkdel langsommere, ville galakser og stjerner nok være blevet dannet, men hele universet ville være forsvundet igen inden livet kunne være dannet.
Tilsvarende ræssonementer gælder for gravitationskonstanten (tyngdekraften), forholdet mellem styrken af de forskellige kræfter i universet, forholdet mellem protonens, elektronens og neutronens masse osv. Igen og igen finder forskerne, at hvis verden havde været bare en smule anderledes, ville livet ikke være opstået.
Det har fået nogle til at foreslå, at universet er intelligent designet- derfra er der jo ikke langt til at foreslå en intelligent designer. Andre (ikke-troende) forskere maner til besindighed- måske findes der milliarder og atter milliarder af universer. Kun en brøkdel af dem har betingelser der muliggør intelligent liv- vi lever så i et af dem. Forøvrigt umuliggør de to teorier ikke hinanden, men der er en tendens til at se dem som hinandens modsætninger- hvis man tror på en intelligent designer (Gud?), er man som regel skeptisk overfor ideen om mange universer (såkaldte multiverser).
Når forskerne med en vis vægt tror på muligheden af multiverser, skyldes det, at vores eksisterende viden om naturlovene tilsyneladende tillader det, man almindeligvis antager er umuligt- nemlig at skabe noget (et univers) ud af ingenting. Det er et smuthul i kvantefysikken der tillader dette- blot det univers man skaber har nettoenergien nul (dvs at universet masseenergi skal være ligeså stor som den samlede negative potentielle energi i universet, svarende til et fladt univers- alt tyder på, at det univers vi lever i, faktisk er fladt).
Problemet med begge teorier (altså multivers teorien og intelligent design teorien) er, at de fordrer at man tror på noget man ikke kan vide. Ingen kan afgøre, hvilken af de to principielle muligheder der er den rigtige, for de fordrer begge eksistensen af noget vi hverken kan bevise eller modbevise: enten en skaber eller universer vi aldrig vil kunne besøge eller endsige bevise eksistensen af.
Det at livet balancerer på en lang række ekstremt usandsynlige sammenhænger er et mysterie som skriger på en forklaring. Vi har to forklaringsmodeller, men kan principielt (dvs. vi finder aldrig ud af det) ikke afgøre, hvilken der er den rigtige.
Troende har det med at tro på, at alle disse tilfældigheder beviser at deres tanker om Gud (hvad de så end kalder skaberen i deres religion) er sande. Det er naturligvis ikke rigtigt- Man kan ikke udfra nogle tilfældige sammenhænge mellem universets konstanter udlede noget om, hvem eller hvad der står bag universets design. John Leslie diskuterer eksempelvis muligheden af, at det hele skyldes et kausalt effektivt etisk princip, som organiserer universet til at indeholde liv!
Personligt synes jeg tilhængerne af intelligent design går for vidt, når de eksempelvis ønsker at benytte livets konpleksitet til at bevise eksistensen af Gud. De går nemlig altid udfra, at det relevante spørgsmål er, at spørge om kompleksiteten skyldes tilfældigheder, eller Gud!
De samme mennesker har ingen problemer med at forstå, at en flod finder sit leje i overensstemmelse med simple fysiske love- vandet vælger den letteste vej, og eroderer efterhånden landskabet.
Det giver ofte nogle særdeles konplicerede vandveje, hvor man med stor ret kunne stille spørgsmålet: skyldes det tilfældigheder, eller Gud, at vandet ikke bare er tilfældigt fordelt. Svaret ville naturligvis blive Gud- et konpliceret vandsystem er bare FOR usandsynligt, men sandheden er, at spørgsmålet er forkert- et flodleje forklares lettest ved at forstå de selvorganiserende principper der fører til dets dannelse, og beviser derfor hverken noget om Gud eller tilfældigheder.
Der kan mget vel findes selvorganiserende principper vi endnu ikke forstår til fulde indenfor biologien (det gør der jo trods alt i både kemien og biokemien), så tanker om, at DNA'ets kompleksistet er et bevis på Gud giver jeg ikke noget for!
Ikke desto mindre er der spørgsmål der kræver en forklaring- universet kan ikke tilpasse konstanternes værdi úndervejs- når gravitationskonstanten, universets masse osv. er valgt, ændrer det sig ikke igen. Så argumenterne for, at livet balancerer på en knivsæg holder stadig, og kræver stadig et svar: Skyldes det en skaber, eller skyldes det multiverser. Og vi mennesker har ikke en chance for at løse mysteriet- vi ved det ganske enkelt ikke!
Tilsvarende ræssonementer gælder for gravitationskonstanten (tyngdekraften), forholdet mellem styrken af de forskellige kræfter i universet, forholdet mellem protonens, elektronens og neutronens masse osv. Igen og igen finder forskerne, at hvis verden havde været bare en smule anderledes, ville livet ikke være opstået.
Det har fået nogle til at foreslå, at universet er intelligent designet- derfra er der jo ikke langt til at foreslå en intelligent designer. Andre (ikke-troende) forskere maner til besindighed- måske findes der milliarder og atter milliarder af universer. Kun en brøkdel af dem har betingelser der muliggør intelligent liv- vi lever så i et af dem. Forøvrigt umuliggør de to teorier ikke hinanden, men der er en tendens til at se dem som hinandens modsætninger- hvis man tror på en intelligent designer (Gud?), er man som regel skeptisk overfor ideen om mange universer (såkaldte multiverser).
Når forskerne med en vis vægt tror på muligheden af multiverser, skyldes det, at vores eksisterende viden om naturlovene tilsyneladende tillader det, man almindeligvis antager er umuligt- nemlig at skabe noget (et univers) ud af ingenting. Det er et smuthul i kvantefysikken der tillader dette- blot det univers man skaber har nettoenergien nul (dvs at universet masseenergi skal være ligeså stor som den samlede negative potentielle energi i universet, svarende til et fladt univers- alt tyder på, at det univers vi lever i, faktisk er fladt).
Problemet med begge teorier (altså multivers teorien og intelligent design teorien) er, at de fordrer at man tror på noget man ikke kan vide. Ingen kan afgøre, hvilken af de to principielle muligheder der er den rigtige, for de fordrer begge eksistensen af noget vi hverken kan bevise eller modbevise: enten en skaber eller universer vi aldrig vil kunne besøge eller endsige bevise eksistensen af.
Det at livet balancerer på en lang række ekstremt usandsynlige sammenhænger er et mysterie som skriger på en forklaring. Vi har to forklaringsmodeller, men kan principielt (dvs. vi finder aldrig ud af det) ikke afgøre, hvilken der er den rigtige.
Troende har det med at tro på, at alle disse tilfældigheder beviser at deres tanker om Gud (hvad de så end kalder skaberen i deres religion) er sande. Det er naturligvis ikke rigtigt- Man kan ikke udfra nogle tilfældige sammenhænge mellem universets konstanter udlede noget om, hvem eller hvad der står bag universets design. John Leslie diskuterer eksempelvis muligheden af, at det hele skyldes et kausalt effektivt etisk princip, som organiserer universet til at indeholde liv!
Personligt synes jeg tilhængerne af intelligent design går for vidt, når de eksempelvis ønsker at benytte livets konpleksitet til at bevise eksistensen af Gud. De går nemlig altid udfra, at det relevante spørgsmål er, at spørge om kompleksiteten skyldes tilfældigheder, eller Gud!
De samme mennesker har ingen problemer med at forstå, at en flod finder sit leje i overensstemmelse med simple fysiske love- vandet vælger den letteste vej, og eroderer efterhånden landskabet.
Det giver ofte nogle særdeles konplicerede vandveje, hvor man med stor ret kunne stille spørgsmålet: skyldes det tilfældigheder, eller Gud, at vandet ikke bare er tilfældigt fordelt. Svaret ville naturligvis blive Gud- et konpliceret vandsystem er bare FOR usandsynligt, men sandheden er, at spørgsmålet er forkert- et flodleje forklares lettest ved at forstå de selvorganiserende principper der fører til dets dannelse, og beviser derfor hverken noget om Gud eller tilfældigheder.
Der kan mget vel findes selvorganiserende principper vi endnu ikke forstår til fulde indenfor biologien (det gør der jo trods alt i både kemien og biokemien), så tanker om, at DNA'ets kompleksistet er et bevis på Gud giver jeg ikke noget for!
Ikke desto mindre er der spørgsmål der kræver en forklaring- universet kan ikke tilpasse konstanternes værdi úndervejs- når gravitationskonstanten, universets masse osv. er valgt, ændrer det sig ikke igen. Så argumenterne for, at livet balancerer på en knivsæg holder stadig, og kræver stadig et svar: Skyldes det en skaber, eller skyldes det multiverser. Og vi mennesker har ikke en chance for at løse mysteriet- vi ved det ganske enkelt ikke!