2tilføjet af

Hovedret med chokolade?

Jeg har forgæves søgt efter en hovedret hvor chokolade indgår. Kender i nogle?
Det skal helst ikke være med fjerkræ.
tilføjet af

opskrift/varm ret(ikke dessert) med chokolade

Hej Jeg har set denne opskrift på tvdanmarks hjemmeside under olivers twist. Det er ikke helt chokolade ret, med da cappuccino er slags chokolade drik tænk jeg måske kunne bruge den. Du bestemmer selv om du vælger at bruge den, eller finder en anden. Der er også en anden ret auberginer med chokoladesauce. Du kan bruge den en som forret eller som to forskellige retter. Det er den Engelske kok Jamie Olivers opskrifter som han har brugt i sine programer. Jeg håber du kan bruge opskrifterne ellers håber jeg du kan finde nogle andre.
Dampet havaborre med vanilje, babygrøntsager og cappuccino sauce
(2 personer)
Tilberedningstid: 15 minutter
Kogetid: 15 minutter
1 stang vanilje
1 stk. citron
Citronblade
1 tsk. ekstra jomfru olivenolie
225 g havaborre, udbenet, renset og ridset på skindet
8 små porrer
6 dl. skummet mælk
115 g friske grønærter
115 g friske grønne bønner
8 små kogte, nye kartofler
Havsalt og friskkværnet peber
Skrab frøene af vanilje-stangen og læg dem på en tallerken, hvor de med en gaffel piskes sammen med saften af citronen og olivenolien. Vend fiskefiletterne heri, gem resten af saften og lad vanilje-stangen og citronbladene hvile lidt oven på fisken.
Skær porrerne på langs ca. 2,5 cm. fra roden og vask dem godt i koldt vand. Bland ærterne, bønnerne og de nye kartofler i en skål.
Hæld mælken i en gryde og put vanilje-stangen i. Varm langsomt op. Læg porrerne i bunden af en dampkoger (bambuskoger eller sigte) og kom ærteblandingen oven på. Drys med salt og peber. Læg citronblade i bunden af en anden dampkoger og læg fisken oven på med skindsiden opad. Fordel resten af citronsaften fra tallerkenen ned i ridserne på fisken. Lad nu begge dele dampkoge over skummetmælken i 10-15 minutter ved svag varme.
Nu fjernes dampkogerne fra gryden. Grøntsagerne fordeles på 2 tallerkener, og fisken lægges ovenpå.
Saucen tilberedes ved at fjerne vanilje-stangen fra mælken, som
så piskes på ægte cappuccino-vis, eller i en blender. Det giver saucen en dejlig ”fed” konsistens, som klæder fisken vældig
godt.

Bagte auberginer med chokoladesauce
(6 personer)
Tilberedningstid: 15 minutter
Kogetid: 10 minutter
Afkøling: 3 timer
12 stk. små auberginer
100 g friske hindbær
Fyld en gryde halvt op med vand og kog op. Dampkog nu auberginerne i ét lag på en rist over gryden i ca. 5 minutter, til de er bløde. Derefter stilles de til afkøling.


Chokoladesauce
5 spsk. cognac
½ liter piskefløde
3 spsk. Sukker
200 g mørk finthakket kogechokolade, 70%
Opvarm cognac’en over et svagt blus, hæld fløden i og luk for varmen, når fløden er blevet lunken. Nu kommes chokoladen og sukkeret i, og der røres rundt, til det hele er smeltet.


Fyld
225 g ricotta ost
115 g kandiserede frugter, groft hakket
1 spsk. sukker
115 g mørk finthakket kogechokolade, 70%
Bland ricotta-osten med de kandiserede frugter. Smag til med sukker og rør chokoladen i.
Skær forsigtigt med en kniv en lomme på langs midt i auberginerne
og fordel fyldet heri. Arranger derefter auberginerne pænt på et fad. Pisk saucen og hæld den over auberginerne og lad det hele
stå i køleskabet i ca. 3 timer. Derefter fordeler du auberginerne i
seks portioner og drysser lidt friske hindbær hen over
umiddelbart før servering.
tilføjet af

Mexicos nationalret

Hej hans
Hvad med at prøve Mexicos nationalret
Kylling i chokoladesovs. Der finder sikkert mange forskellige bud på hvordan det skal laves, og jeg har ikke selv prøvet denne her opskrift, men jeg synes det er et oplagt svar til dit spørgsmål. God jul!
Kylling i Chokoladesovs:
Ingredienser 4 personer:
700-800 g kyllingekød (ell. kalkun)
2 spsk Jalapeno chili
1 spsk Habanero chili
100 g smør
2 fed hvidløg
1 løg
1 meltortilla hakket groft
50 g rosiner
80 g mandler
50 g sesamfrø
1 spsk. nelliker
1 spsk. kanel
150 g mørk chokolade (lidt bitter)
100 g flåede tomater
sukker, salt

FREMGANGSMÅDE:
Køddet koges i letsaltet vand til det er mørt (15-20 min. alt efter stykkernes størrelse). Kom lidt Emilios spice (bouillon) i vandet.
Chili, hvidløg, løg, tortilla, rosiner, mandler, halvdelen af sesamfrøene, nelliker, kanel og chokolade sauteres i smørret.
De flåede tomater tilsættes, hvortefter det koger 5-10 min.
Blandingen pureres med lidt af "suppen" fra det kogte kylling.
Koges op igen og smages til med salt og sukker.
Kyllingestykkerne tilsættes og det hele koges yderligere 10 min.

SERVERING:
Serveres i gryden med resten af sesamfrøene over.
Kan evt. serveres med guacamole eller mexicanske ris
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.