Danske OL-rønnebær er blevet sure
Man taler om en faldende interesse for OL i Danmark. Mon årsagen er den samme som den faldende interesse for Melodi Grand Prix?
Danskerne har gennem mange år haft en væsentligt højere levestandard end folk i andre lande. Dette gjorde, at danskerne var et fysisk (og også psykisk) sundere folk, end så mange andre folkeslag. Men globaliseringen har udlignet en del af dette, og mange af de andre lande er ved at komme godt med i levestandard.
Danskernes generelt bedre levestandard gjorde, at danskerne -trods Danmarks lille størrelse- ved arrangementer som OL var i stand til at hente en pæn medaljehøst, når man så på antal medaljer i forhold til indbyggere. Faktisk plejede danskerne at prale med, at de var det land der høstede flest medaljer pr indbygger.
Desværre har dette givet danskerne et ego-trip, der har gjort dem selvglade, arrogante, selvhøjtidelige og selvfede, og nærmest en tro på at de er det som Nietzsche ville kalde "Der übermensch". Uden hensyntagen til deres bedre levestandard, har danskerne blindt troet på at de var alle andre overlegne.
Nu hvor de sociale uligheder nærmer sig en udligning, er danskerne ved at vågne op til en noget andet virkelighed. En virkelighed hvor størrelsen af succes afhænger af mængden af talent, og ikke sociale uligheder der holder andre folkegrupper nede. Og dette vil selvfølgelig medføre en betydeligt mindre mængde OL-medaljer til Danmark.
Men så kan man jo altid gøre som et fem-årigt barn. Vende ryggen til, gå sin vej, og ikke gide deltage i legen mere. Og det er netop hvad der er ved at ske med danskerne og OL.
Så når man i fremtiden blandt danskere hører at OL er blevet kedeligt og uinteressant, så skyldes det næppe dette, næh det skyldes ganske enkelt at de danske OL-rønnebær er blevet sure.
Danskerne har gennem mange år haft en væsentligt højere levestandard end folk i andre lande. Dette gjorde, at danskerne var et fysisk (og også psykisk) sundere folk, end så mange andre folkeslag. Men globaliseringen har udlignet en del af dette, og mange af de andre lande er ved at komme godt med i levestandard.
Danskernes generelt bedre levestandard gjorde, at danskerne -trods Danmarks lille størrelse- ved arrangementer som OL var i stand til at hente en pæn medaljehøst, når man så på antal medaljer i forhold til indbyggere. Faktisk plejede danskerne at prale med, at de var det land der høstede flest medaljer pr indbygger.
Desværre har dette givet danskerne et ego-trip, der har gjort dem selvglade, arrogante, selvhøjtidelige og selvfede, og nærmest en tro på at de er det som Nietzsche ville kalde "Der übermensch". Uden hensyntagen til deres bedre levestandard, har danskerne blindt troet på at de var alle andre overlegne.
Nu hvor de sociale uligheder nærmer sig en udligning, er danskerne ved at vågne op til en noget andet virkelighed. En virkelighed hvor størrelsen af succes afhænger af mængden af talent, og ikke sociale uligheder der holder andre folkegrupper nede. Og dette vil selvfølgelig medføre en betydeligt mindre mængde OL-medaljer til Danmark.
Men så kan man jo altid gøre som et fem-årigt barn. Vende ryggen til, gå sin vej, og ikke gide deltage i legen mere. Og det er netop hvad der er ved at ske med danskerne og OL.
Så når man i fremtiden blandt danskere hører at OL er blevet kedeligt og uinteressant, så skyldes det næppe dette, næh det skyldes ganske enkelt at de danske OL-rønnebær er blevet sure.