Hvorfor ødelægger jeg det?

Kære Helle!
Jeg er lidt ked af det i øjeblikket og håber, du måske har et godt råd til mig.
For et år siden, havde jeg kontakt til dig, hvor du mente, at jeg ville støde ind i manden i mit liv i løbet af et halvt år. Det gjorde jeg også. Pludselig var han der bare på det mest uventede sted, jeg havde regnet med. Der er dog aldrig sket noget mellem os, udover at vi har snakket rigtigt godt sammen og vist hinanden stor tillid. På grund af vores relation er det først for nyligt jeg har kunnet gøre noget ved det. Desværre går jeg stadig og venter på, at han finder ud af, hvad han vil. Det er hårdt - især fordi jeg har følelsen af, at jeg har været for sent ude og fik gjort tingene på klodset måde. Jeg kunne dog ikke gøre andet.
Det er ikke fordi, jeg tror han har en anden, jeg tror bare, at timingen og omstændighederne har været forkert.
Mit problem er, at det er meget sjældent, jeg støder ind i én, som jeg har lyst til at være sammen med, og når jeg så endelig gør, er det meget svært for mig at komme ovenpå igen.
Derudover har jeg bare en tendens til at trække det så langt ud, at det næsten er for sent eller få sagt tingene på en sådan måde, at det nok ikke er helt til at forstå, hvad jeg vil. Jeg bliver så ked af det, både fordi jeg ikke opnår, hvad jeg vil, og fordi jeg bruger lang tid på at skælde mig selv ud.
Har du et råd til, hvad jeg skal gøre. Måske både i forhold til ham her - eller ti næste gang, hvis jeg nu bliver nødt til at droppe ham helt...
På forhånd tak
Lini

Tak for dit indlæg og tak for tilliden til, at jeg må kigge lidt dybere på dig.
Jeg oplever essensen i alt det du skriver ligger i sætningen:
"Jeg bliver så ked af det, både fordi jeg ikke opnår, hvad jeg vil, og fordi jeg bruger lang tid på at skælde mig selv ud."
Jeg oplever dig som en pige, der stiller rigtig store krav til dig selv, som kan være nærmest lidt perfektionistisk og som så dunker dig selv oveni hovedet fordi du ikke opnår de urealistiske høje mål du sætter dig.
Der er en del i dig som nyder at se dig lide. Den del der kritiserer og håner, som er utrolig hård ved dig selv og det er den del, der kan gøre dig nærmest handlingslammet.
En måde ud af det kan være at kigge lidt på dine tanker.
Jeg tror på, at rigtig mange af de tanker vi tænker er ukonstruktive, nytteløse og ofte direkte skadelige, da de ofte er negative. De forårsager alvorlig tab af livsenergi.
Eks. manden på gaden, der går og taler med sig selv....
Han gør det højt, vi gør det inden i hovedet.
Fører konstante indre dialoger eller monologer med os selv.
Denne indre stemme er ofte vores værste fjende, der angriber og straffer, nedvurderer og håner os. Den er årsag til talløse lidelser og megen ulykke, foruden at den er årsag til sygdom.
Vi er så vant til at tankerne er der, at vi har vænnet os til det, og nærmest identificeret os med dem.
MEN du er ikke tankerne. Tanken er en adskilt del af dig ligesom følelserne.
Det er muligt, at frigøre sig fra dette ”tankeslaveri”.
I min verden den eneste sande frigørelse, der vil føre dig til oplysning og frihed.
Tanker er gode og konstruktive, når de bruges som instrument - et redskab. Brug dem til en bestemt opgave og læg dem så væk igen.
Her kommer et par metoder:
1.Begynd at iagttage, lyt til stemmen i dit hoved så ofte du kan. Læg mærke til gentagne tankemønstre, og træd et skridt tilbage. Sæt en observatør ind og gradvis mister sindet magten over dig. Du kan tage føringen og bruge sindet til det du vil.
2.En anden måde er at skabe et tomrum i sindets strøm ved at holde fokus på nuet.
ØV dig i at leve/være i nuet.
I hverdagen kan du øve dig i det ved at tage en hvilken som helst rutineaktivitet, der normalt kun er et middel til at nå et mål og give det fuld opmærksomhed, så det bliver et mål i sig selv.
En sikker måde, hvorpå du kan måle din succes med denne øvelse er, i hvor høj grad du føler indre fred/glæde.
3. Positive affirmationer. Når du ændrer dine tanker, ændres verden omkring dig. Se evt. L. Hay: ”Jeg kan”
Jeg håber du kan bruge det til noget.
I Kærlighed Helle Nemborg
www.nemborg.dk