3tilføjet af

Hjælp til cross-trainer

Jeg er blevet den lykkelige ejer af en kettler cross-trainer og er blevet helt bidt af det. Mit spørgsmål til jer derude er hvor meget skal jeg stå på den om dagen for at tabe mig, står i øjeblikket 40 min med 105 i belastning, kører selvfølgelig inteval program for ikke at syre for meget. Jeg har ikke det der ligner kondi, men vil gerne tabe mig 20 kg inden marts 2010😉Jeg er bare bange for at jeg får mandeoverarme og slet ikke taber mig, skulle jo helst ikke have større overarme end min kære mand😖
tilføjet af

1 ud af 1000 piger får store overarme af vægte

Hej Cille!
Det er simpelthen umuligt for piger at få store overarme om de så styrketrænede med tunge vægte hver dag! Af den simple grund at mængden af testosteron i den kvindelige krop er så forsvindende lille ift. den mandlige krop - eller rettere; det skyldes den store mængde østrogen. 🙂
Kun meget få kvinder vil få tendenser til store muskler og det er dem med anlæg for skæg, store sorte hår på brystet etc.
Så med mindre du tilhører den gruppe, så vil jeg faktisk ANBEFALE dig at bruge vægte til armene, da det styrker ryg- og nakkemuskulaturen i væsentlig grad.
Selv har jeg et kontorjob og dyrker sæsonbetonet triathlon. Jeg supplerer svømning med styrketræning, netop da det er godt for ryggen, da jeg med et stillesiddende kontorjob ellers let kan få ryg- og nakkeproblemer.
Men held og lykke med dit mål - det er faktisk sjovt at komme igang med træningen, når man starter det rigtige sted og får det 100% ind i dagligdagen 😉
tilføjet af

Iøvrigt rigtig god idé med en crosstrainer

En crosstrainer er et fantastisk godt sted at starte. Specielt fordi du får fuld kredsløbstræning ligesom i langrend og svømning (= alle muskelgrupper bliver brugt) - husk iøvrigt at bruge armene på en crosstrainer og vær lidt foroverbøjet ligesom hvis du ville løbe en klassisk langrendsstil 🙂
105 watt i 40 minutter lyder rigtig fint som en start. Det vil jeg også anbefale dig at gøre de første 2-4 uger alt afhængig af dit udgangspunkt, rent konditionsmæssigt
Herefter vil det være en rigtig god idé med INTERVALTRÆNING - hovedsageligt fordi det styrker dine muskler - og du kan derved lave tigerspring med din kondition. Varm f.eks. op m 15 min med alm. intensitet, f.eks. de 105 watt som nu. Tag derefter 2-3 minutter, hvor du løbende skruer op for belastningen - de sidste 20 sekunder må gerne være med AL hvad den kan trække. Herefter skruer du ned for belastningen - ikke til 0 watt, da det kan ødelægge dine knæ, men gerne med lidt belastning på, f.eks. 70-80 watt, til du får vejret igen.
Gentag disse intervaller 4-6 gange med 5 minutters mellemrum - og jeg vil love at din kondition bliver VÆSENTLIGT forbedret på bare 3 uger (antager at du træner 3 gange om ugen). Herefter bliver det både sjovere og lettere at træne og du kan samtidig tillade dig at sætte bundniveauet op. 🙂
Mvh.
Steen uden Stoffer
tilføjet af

tak tak

Takker for informationen jeg står¨på maskinen 5-6 gange om ugen nu, er kommet op på 38 min så det går fremad, vægten står bare stille 😕
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.