6tilføjet af

Hvordan kommer man

videre efter forlist ægteskab p.g.a. utroskab.
Jeg har i snart 3 mdr. forsøgt at glemme ham,men endnu er det ikke lykkes, jeg håber stadig han vender tilbage til os.Han siger at det tror han også ,at han gør for på sigt kan han ikke undvære børnene,mig,huset og det hele siger han.
Han er flyttet sammen med hende men ønsker ikke skilsmisse, hvis jeg vil må vi jo finde ud af det siger han.
Han syntes ikke huset skal sælges, han skal nok hjælpe med at betale hver måned så ungerne og jeg kan blive og få ro på vores liv.
Han tænder jo desværre også håb i mig ved at sige han kommer tilbage, jeg ved i vil sige at jeg er naiv, dum , vatnisse og hvad folk ellers kan finde på at sige men jeg elsker ham og det liv vi havde sammen. Vores sammenliv manglede måske nok lige suset,men det vil der jo også komme til i det nye med tiden.Jeg har jo også lært noget af dette her, så hvis han kommer tilbage skal der da laves på noget i vores liv.
Men hvordan kommer jeg videre med min tilværelse?
Skal jeg vente og se tiden an eller skal jeg droppe ham totalt, hvilket jeg ikke er så gald for, men hvis det er det der skal til for at børnenes og mit liv kan kører videre så må jeg jo prøve.
Håber at i vil være seriøse i jeres svar, da jeg ikke har så mange at tale med omkring dette.
tilføjet af

Han spiller på to heste...

og det er hamrendes uretfærdigt, både overfor dig og børnene, men også den "nye". Se at slippe af med ham så hurtigt som muligt, han ved jo tydeligvis ikke hvad han vil og du ender med at stå mere såret end du er nu, når han om et halvt år beslutter sig for at gennemføre skilsmisen. Stil ham stolen for døren og sig at han skal beslutte sig nu, ellers er du den der er skredet! Bare et lille råd fra mig som har stået i samme situation: Han endte med at rende med en helt tredie og jeg stod tilbage og følte mig dum og meget naiv!!
tilføjet af

Overrask ham

med en skilsmisse begæring, så finder han nok ud af hvad han vil. Du kan ikke tillade dig at lade børnene være i venteposition.
tilføjet af

Vupti

Kære Tornerose
Jeg har selv stået i samme situation - 19 års samliv og ægteskab, børn, villa og vovse - Utroskab med efterfølgende flytning (Godt nok i egen lejlighed) - men, samme udmelding som fra din mand om, at han "nok" ikke kan undvære os i længden, ville ikke sælge huset eller give mig den afslutning, jeg havde brug for, for at kunne komme videre med mit liv - Nej, han levede livet, for det havde han lyst til.
Akkurat som i din situation var jeg totalt forvirret, ked af det, fortvivlet og alt andet end afklaret - Jeg ville jo ikke skilles, jeg ville jo ikke splitte vores familie, jeg ville bare have min familie til at fungere.
HAN besluttede, at vi kunne da godt kunne være sammen en gang imellem (når han havde lyst) men børnene skulle ikke vide noget, hvis det nu ikke gik...I den periode så han også hende den anden (uden min viden) Da det kom mig for øre, konfronterede jeg ham med det - Han tilbagemelding var, at det aldrig blev dem og det var ikke det han ville, det var børnene og mig - Gud, hvor var jeg glad!!!
2 dage senere kom de gående smilende hånd i hånd, min mand vidste ikke jeg var til stede ved denne lejlighed, så overraskelsen var stor - Jeg blev gal, vred, rasende, men allermest afklaret - Jeg ville sgu aldrig mere have den mand i mit liv mere, aldrig mere skulle han røre ved min krop, aldrig mere - og sådan er det blevet...Jeg fik vendt hans ligegyldighed og arrogance overfor børnene, mig og vores ægteskab til en afklaring.
Jeg kan den dag i dag se, hvad det var han gjorde ved mig, hvad han ville have mig til - Han ville styrkede sin egen mandighed - Det er da fedt at have det hele - Kone, børn, huset, ægteskab og så et ekstra krydderi til han ellers så almindelige tilværelse, hans elskerinde. Akkurat som i din situation.
Hvorfor spørger du andre, hvad de syntes, du skal gøre? Lyt til dig selv! Hvad er det du vil med dit liv, hvilken signaler er det du vil sende til dine børn (Jeg ved ikke, hvad de ved om hele jeres situation) De signaler du sender til omverden i øjeblikket er, at utroskab er tilladt og OK!?!
Nej vel, du vil jo inderst ikke bruge dit liv og dine følelser på en mand, der kan byde dig dette - Ikke blot har han været dig utro, flyttet sammen med elskerinden, men at være så fræk, at sige at han NOK ikke kan undvære jer i længden, det er sgu da dråben - Har du virkeligt lyst til at vente på det – Vente på at han beslutter sig?
Tag skeen i den anden hånd – Vupti - Meld ud til ham, at hvis han vil hjem, er det nu ellers bliver låsen skiftet ud, sammen med ham? Tænk på dig selv og dine børn, min pige, de elsker dig og vil altid være der for dig, så pas på det du har!
Gud, hvor er jeg klog at høre på, men husk på at jeg har haft det helt inde på livet. Jeg har nu den tilværelse jeg vil have, jeg bestemmer selv, jeg lever livet (på ungernes og mine egne præmisser)
Du kan sagtens undvære ham!! Knus fra en der føler med dig!!!
tilføjet af

.............

desværre findes der ikke så mange svar, end det man selv sidder med. for ingen kan mærke hvad du føler. For man kan ikke sætte ord på det!!
Kender det selv, min kæreste slog op igår.
jeg ønsker dig held og lykke, og hvis du har lyst og brug for det, så kan du skrive!!
tilføjet af

tak for dit svar

du har helt ret.
Jeg mener dog ikke utroskab er okay, men da jeg stadig gerne vil ham kommer det til at lyde sådan, kan jeg godt se og høre.
Jeg spørger andre da, jeg simpelthen ikke kan finde ud af hvad jeg selv vil, jeg er i sådan en tvivl inde i mig selv.
Jeg må så sige at jeg er også ved at nå dertil at han bare må helt ud at mit liv for at jeg kan komme videre.
tilføjet af

Skulle du så sidde fjernstyret og i lommen på ham

til han er færdig med eksperimentet.
Jeg synes du skal læse Hotlips indlæg et par gange mere. Men ellers mener jeg du skal forklare ham at at udløbsdatoen på den her situation er overskredet.
Du kan selvfølgelig risikere at han kommer hjem, hvis du stiller ham stolen for døren - seriøst, men jeg har på fornemmelsen, at den risiko vil du godt løbe.
Hvorom alting er så hellere afklaring end venteliste. Det sidste bliver du syg af.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.