Hvad hulen gør jeg ..... ?

Kære Jer, kan I hjælpe mig med nogle indspark vedrørende et dilemma, som jeg har stået i det meste år mit vosenliv? Jeg har en veninde, som jeg har kendt i mange-mange år og jeg ønsker langt mindre af vores venskab end hun gør, med det resultat at jeg render rundt med evig dårlig samvittighed. Der er masser af grunde til, at jeg ikke hverken kan eller har lyst til at se hende på et nært plan. Vores livsværdier er langt fra hinanden, vi deler ingen interesser af betydning, hun lytter ikke oprigtigt til hvad der sker og rører sig os mig og hun har svært ved at acceptere, at jeg ser andre (uden hende). Det har betydet en række bizarre situationer gennem årene og jeg er dér, hvor jeg har det rigtigt skidt når jeg ser andre venner uden hende, planlægger ferie uden hende osv. Det styrer mit liv og fylder så meget. Det har klart været hende, der har taget kontakt gennem årene og jeg har undladet at tage telefon, sagt "lad nu mig ringe næste gang" osv. og alligevel bliver hun ved og ved. - Jeg føler mig både domineret og invaderet og for hvad ... en pige, som jeg egentlig ikke bryder mig om mere. Jeg er hendes fortrolige og hun har været igennem nogle frygtelige ting i hendes liv, så det vil være et slag af dimensioner for hende hvis jeg sætter mig ned og siger, at detteher dur ikke for mig ... jeg føler mig som jordens største røv....samtidigt med, at jeg har det elendigt i hndes selskab (I sku' prøve at bruge tid med een, hvor man kan se at det du kommer med ryger ind af det ene øre og ud af det andet :-)). Men jeg kan simpelthen ikke holde det ud mere, kan ikke holde undvigemanøvrene ud når jeg planlægger med andre, mærke hendes vrede og forudrettethed, mærke min selvtillid smuldre osv. Det fylder sgu så meget hos mig, jeg vil ikke såre, men alligevel lever jeg så falsk i mit forhold til hende. Vi er vokset fra hinanden, men det er vist kun mig, der føler det. Hvad hulen gør jeg?
MølleMyggen

Du skal ligge hende på is, og ladevære med at kontakte hende i et stykke tid. Så løber venskabet eller mangel på samme helt ud i sandet!!
Hvis hun ikke fatter det, så må du jo tage en alvorlig snak med hende på en god og ordentlig måde forklare hende, at jeres venskab ikke er så godt længrer og at du føler, at hun bestemmer over dig.

Det er ikke sådanne venner man skal samle på Møller, bare ud med hende i en vældigfart.
Sådanne mennesker kan ødelægge mere end de gavner i ens liv.

Du er nødt til at lægge kortene på bordet, man kommer ikke igennem livet uden at såre nogen på sin vej.
Hvis du ikke gør det er det jo dig der lider mest under Jeres "forhold" og lange venskab, som nu ikke mere er et venskab for dig, da du føler dig overhørt og trådt under fode, med hendes ligegyldighed.
Du må fortælle hende det som det er og som du føler og kan hun ikke høre dig til ende uden at afbryde dig, ja så er du jo mere sikker i din sag end nogensinde og kan konfrontere hende med det, lige på stedet og sige, "det er det jeg mener "du må forstå at jeg føler mig bundet af dig på en dårlig måde, du ejer mig ikke og jeg vil have lov til at rejse og være sammen med andre mennesker, uden at skulle spørge dig om lov først, vi er ikke gift med hinanden.
Jeg er et selvstændigt menneske som har ret til at gøre lige hvad jeg vil og lige når det passer MIG.
Der er ikke andet at gøre for at blive et frit menneske og føle at du har lov til at være det.
Held og lykke med det, men tænk dig godt om først og vær sikker på, at du ikke fortryder bagefter. :o)

at du har så svært ved at sige fra overfor din veninde, når du ikke gider hende mere?
Hvad tror du det sker indeni dig og hende, hvis du ikke snart får sagt fra!!! du bliver sikkert mere og mere oprørt over hende og det kan ende med, i al din frustration, at du kommer til at sige tingende på en meget uhensigtsmæssig måde til hende og det har hun vel ikke fortjent, fordi du ikke har evnet at sige fra i tide...
Jeg kan så på den anden side godt forstå, at du ikke vil hende mere, for du giver og giver så meget af dig selv og får ingen ting igen, andet end endnu flere frustrationer, som ikke gavner dit liv...
Mit råd til dig ville være, at skrive et brev til hende - brug 1 uges tid på at formulere brevet, med hvorfor du ikke ønsker jeres venskab længere....
Husk at skrive hvorfor du har så svært ved at afslutte det, som du jo har på et eller andet plan og vær nøjagtig i dine ord, så hun er klar over, at jeres venskab slutter her..
Jeg har selv engang stået i lign. situation og venskabet er stadig slut, men fordi jeg sagde fra på en ordentlig måde, så har vi, når vi tilfældigt mødes kunne snakke om vind og vejr, uden at kaste med grimme blikke til hinanden.
Det gælder for dig vel også om, at du kan se dig selv i spejlet bagefter og kan give dig et klap på skulderen og så komme videre derfra, når du har behandlet dig selv og veninden ordentligt..
Jeg synes det er så vigtigt, at få afsluttet på en ordentlig måde, så man har det godt bagefter. Måske har du mest lyst til at "svine" hende til, da hun bare er for meget, men husk på, at du et eller andet sted, har givet hende "lov" Men der er ikke noget galt i, at du siger/skriver tingende på en direkte måde, at nu vil du ikke længere gå med til dit og dat fra hendes side.
Jeg har før i tiden afsluttet venskaber på en dum måde, med det resultat, at da jeg ikke længere var træt og vred på dem, så fik jeg dårlig samvittighed og det er ikke lige det man har brug for oveni alt det andet..
Held og lykke med at få sagt ordentligt fra..

Jeg har været noget tilsvarende igennem med en - nu tidligere - veninde. I mit tilfælde gjorde hun sig til dommer over mit liv og hvem jeg så udover hende (hun er gift og har børn, jeg er single og har ikke børn). Hun udviste mangel for forståelse for at jeg ikke levede mit liv som en kopi af hendes og hun følte sig forurettet og uretfærdigt behandlet, når vi ikke kunne ses så ofte, som hun gerne ville.
Baseret på egne erfaringer ville jeg sige at:
1) Du skal lade være med at have dårlig samvittighed. Det er dit liv og ikke hendes. Hun har sit eget liv, som hun skal leve og hvis hun ikke kan tåle, at du lever dit liv og ser andre mennesker end hende, ja så er det hende der har et problem og ikke dig.
2) Du skal sige til hende, at du ikke vil acceptere den måde hun opfører sig på. Hun er din veninde - I er ikke siamesiske tvillinger og I er ikke gift.
3) Du skal gøre hende det MEGET klart, at det vil få konsekvenser for jeres venskab, hvis hun ikke lægger stilen om. Den yderste konsekvens er, at du ikke vil se hende mere, men i første omgang kan I aftale at ses måske 1 gang om måneden (jeg har på fornemmelsen at I ses flere gange om ugen?) eller 1 gang hver 14.dag. - og nej, hun må ikke ringe til dig i den periode, hvor I ikke ses!
4) Du skal anskaffe dig en nummerviser på din telefon og/eller taste hendes telefonnumre ind på telefonen (også din mobil). Dernæst min søde pige, så skal du "screene" dine telefonopkald, så når du kan se, at det er hende, der ringer, så er du "ikke hjemme" eller "har slået ringetonen fra på mobilen" (hvis du forstår hvad jeg mener?). På nogen områder er veninder, der ringer hele tiden ligesom små børn, der vræler uden grund = de vil have opmærksomhed for enhver pris. Af og til er det nødvendigt, at tage sine forholdsregler, hvis man er ved at få pip og bare gerne vil have fred og ro - selvom det jo ikke er pænt at sortere i telefonopkald.
Nu ved jeg ikke hvor gammel du er - men jeg er i starten af 40'erne og min erfaring er, at dårlige veninder findes i alle aldre (undskyld det er ikke for at gøre dig deprimeret, hvis du er meget yngre end mig). Kunsten er at få dem ud i lang snor, når de bliver for "dygtige" og "cutte" snoren, hvis de ikke kan lære det.
I mit eget tilfælde "cuttede" jeg forbindelsen til "veninden" fra den ene dag til den anden, fordi jeg blev rasende og ikke ville finde mig i mere og fordi jeg talte for døve ører, da jeg selv var i gang med pkt. 2 ovenfor.
Det er i dag 2 år siden jeg sidst havde kontakt til min veninde og jeg savner hende egentlig ikke. Til gengæld har jeg fået nye veninder, der deler mine interesser og er væsentligt mere tolerante.
Jeg ved ikke, om denne lange smøre på nogen måde kan hjælpe dig. Om ikke andet, så kan den give dig viden om, at du ikke er hverken den første eller den eneste, der oplever hvad det vil sige at have en dominerende veninde.
Jeg håber det bedste for dig.
KatteMor

...tak fordi I tog jer tid til at tænke min problematik igennem og svare. Jeg ved godt, at det ikke går længere og jeg er netop dér, hvor een af jer beskriver - jeg er ved at eksplodere og tæt på, at komme til at give hende råt for usødet. Ikke særligt hensigtsmæssigt og jeg er jo ikke interesseret i fjendskab. Lige nu er der stillingskrig,,, jeg har kørt og kørt for at besøge hende (og jeg kan forstå, at hun tager det for givet) og har fået nej til alle de gange, som jeg har inviteret hende - har klart meldt ud, at hun må tage kontakt og besøge mig hvis vi skal ses. Det er jo latterligt ... i ingen af mine andre venskaber er det sådan; det fungerer bare, er bare. Men jeg er egentlig ikke interesseret i besøg, men det er jo frygteligt, at jeg skal have det og være sådan i en situation, hvor hun har lidt et meget stort tab ....hvordan skal jeg kunne leve med mig selv ved nu at give hende sparket oveni? Selvom det bliver nok så pænt, men det er klart på bekostning af noget i mig - jeg krøller efterhånden helt sammen indeni ved kontakt. Men det er ved at være helt sygeligt; senest har hun lagt op til en bytur, hvor hun synes, at jeg skal invitere nogle med (igen dét med at ville være i mine øvrige venskaber) ... for fanden; vi er ikke kærester, der skal "sammensmelte" vennekredse. NEJ, det dur ikke og der er ingen vej udenom, men uha hvor er jeg ked af at skulle gøre et andet menneske ondt. Tak igen for jeres gode svar.
MølleMyggen

ved at lade hende stå på egne ben!
Bliv fri og så stol på, at hun nok skal klare sig uden dig. jeg giver de andre ret, det er dit liv du skal tænke på, ikke hendes.
Held og lykke med det
Løvemor