Hjælp - Jeg elsker ham..

Jeg har VIRKELIG brug for jeres hjælp og råd lige nu!!
Mads slog op med mig i torsdags, vi har haft nogle problemer, jeg har bare troet at vi kunne løse det hen ad vejen.
Han siger han har brug for at være fri lige nu og at vi ikke skal være kærester lige nu - det er ordret hans ord, han vil gerne prøve det her.
Jeg er fuldstændig ødelagt, jeg har skrabet bunden, jeg har ondt af mig selv og min selvtillid har fået et knæk - og slet ingen selvkontrol.
Min hjerne siger jeg skal følge mit hjerte og mit hjerte siger mig at jeg skal gøre alt hvad der står i min magt for at han ændrer sin mening.
Mine ting er næsten pakket hos ham, de er dog ikke afleveret eller afhentet på adressen, vi har heller ikke talt sønderligt meget om dét.
I får lige lidt detaljer for at forstå situationen bedre:
Tirsdag d. 21.04.09 fortalte han at han havde haft tanken, jeg blev meget ked af det og vi aftalte så at give det en chance, vi havde begge fri fredag d. 24.04.09 og han spurgte om jeg ville med til Randers, for at finde en fugl han ville tage billeder af, det ville jeg godt og vi var i Randers bagefter århus og ikea, rigtig hyggeligt. Lørdag var jeg ude og shoppe med min mor og han var i hans kusines kolonihavehus og lave vinduer, han ringede og spurgte om jeg ville komme derud og spise, det gjrode jeg så og søndag tog vi til skovens dag. Mandag aften var vi sammen derhjemme, tirsdag fik ahn besøg af en kammerat, onsdag var vi kun sammen et par timer da jeg kom sent hjem. Vi går i seng, han holder om mig hele natten, torsdag morgen kysser han mig godmorgen, tager på job og da han kommer hjem fra job har jeg allerede fri og han lade rås bomben falde da jeg spørger ham hvordan det kan være at han ikke har svaret på mine beskeder fra om middagen. (klokken 3)
Jeg begynder at græde, samler mine ting, ringer til mine forældre, de kommer efter mig ved en syv tiden. jeg tager med til Brovst torsdag aften.
Han har torsdag aften været inde og drikke nogle øl emd en kammerat og spist hos sine forældre. Vi talte sammen men han stoppede med at svare ved 22-tiden.
Fredag morgen tog jeg så ud til ham fordi jeg bare måtte se ham, jeg græd og var der et par timer, Han skulle så over og hjælpe sin far med noget og han spurgte om jeg ville blive i ljeligheden for at samle mig men jeg sagde nej og kørte så mod brovst igen.
Resten af dagen talte vi ikke sammen, lørdag skulle vi begge havde været til konfirmation hos min kusine, der måtte jeg jo så tage afsted alene, han svarede mig stadig ikke ( jeg skrev heller ikke mere end få beskeder fra fredag til lørdag) Lørdag aften var han så taget ind og spille pool og i byen med den samme fyr som fra torsdag. Jeg tog derind sammen med en pige men fik hende sat af hos sin kæreste. Jeg begyndte så at lede efter Mads fra en ende af, tog zigzak gadens diskoteker indtil min kusine skrev at hun havde hilst på ham på Pigen og Trompeten, der smuttede jeg så op, fikfat i ham og bad ham gå med udenfor, det gjorde han så og vi talte sammen, stadig den samme smøre han var bare meget fuld og ville sørge for at ejg kom godt hjem, jeg havde dog ikke min nøgle med da den var i Brovst, han sagde om jeg så ville med ham, men at der ikke var noget i det. Det ville jeg jo så gerne.
Burde jeg nok ikke havde gjort men jeg havde simpelthen bare lyst og det er derjeg føler mig hjemme.
Søndag skulle jeg til konfirmation igen, min far kom og hentede mig ude hos Mads, og han kunne slet ikke forstå at jeg havde lyst til at tage med ham hjem.
Søndag havde jeg det rigtig skidt og det var hårdt at være til konfirmation, da vi kommer hjem fra konfirmation bryder jeg sammen igen fordi mine forældre siger vi bliver nødt til at tage ud i min lejlighed og få den på fode igen så jeg kan være der, det gør vi så men da de kører, kører jeg over til min kusine som bor nabo med mads, jeg snakker med hende, bliver enig med hende om at banke på hos ham fordi jeg har haft hans sidste sætning i hovedet hele søndagen (om morgenen sagde han nemlig "det var en fejl det her") Jeg spurgte ham om det var noget han fortrød, det sagde han nej til men holdte stadig fast på at det var en fejl.
Jeg gik ind og sov hos min kusine men sov egentlig ikke mere end nogle få timer, jeg vågner nemlig kl halv fem om morgenen for tiden så det blev ikke til meget søvn. Men vi havde egentlig talt godt sammen den aften.
Mandag tog jeg på job og havde fri kl 4 , da jeg kørte forbi ude hos ham kunne jeg se han var hjemme, jeg gik derop selvom min selvkontrol sagde jeg ikke burde, vi fik igen en fornuftig snak men stort det den samme som sidst. Han skulle over til sin kusine og hendes kæreste at spise (det vennepar vi har været utrolig meget sammen med) Han spurgte om jeg gerne ville at han svarede på mine beskeder, og det ville jeg jo gerne ejg tog hjem og mine forældre kom, da de kørte om en veninde forbi og vi talte bare lidt, jeg var rigtig glad for synes han ahvde været sød om eftermiddagen, men timerne gik - der gik 3,5 time hvor jeg stadig ikke havde fået svar på mine beskeder og jeg skrev så til ham om han ikke havde sagt han ville skrive han svarede "sorry, er først på vej hjem nu, skriver når jeg er hjemme" - så gik der endnu en halv time, - og de bor altså kun 5 min fra ham.
så skrev jeg igen og sagde jeg håbede at han var kommet godt hjem,
Så får jeg så en besked som starter med: jeg ved ikke hvad jeg skal svare på de beskeder - hmm det forstod jeg ikke for han ahvde jo slev spurgt om han skulle svare på dem..
Jeg sagde så til ham at jeg havde brug for at snakke og så skrev ejg at jeg kiggede forbi, jeg tog mine ting med for klokken var rigtig mange og jeg havde lyst til at ligge i hans seng.
Vi talte og han spurgte hvad det var for nogle ting jeg havde med, det var ting til imorgen sagde ejg så, jeg sagde at jeg gerne ville sove sammen med ham om end ikke andet så på sofaen. Han sagde at det nok ikke var en god ide for han mener ikke at han kan lade mig være hvis jeg ligger ved siden af.
Vi sov sammen, der skete ikke rigtig noget vi rørte lidt som vi også gjorde om lørdagen men så heller ikke mere. Da jeg vågnede og han tog afsted havde jeg det rigtig skidt. Jeg har nemlig ikke kunnet spise siden torsdag.jeg har pillet lidt til nogle ting men jeg får det ikke ned. Jeg var rigtig skidt igår og gik så ind til min kusine om morgenen og vi talte sammen, jeg endte så med at tage med mine forældre til skive ved halv 3 tiden, for at se om jeg kunne tænke på noget andet, det kunne sig ikke, jeg ringede til ham ved 6-tiden hvor han sagde han skulle rydde op i aften og vaske vinduer osv. jeg spruget om han måske havde lyst til at gå en tur og sådan noget lørdag aften, det ville han lige finde ud af.
JEG VED IKKE HAVD FANDEN JEG SKAL GØRE, JEG KAN IKKE ACCEPTERE DET HER SELVOM DET ER HANS VALG OG JEG PÅ EN MÅDE ER TVUNGET TIL AT ACCEPTERE DET, JEG HAR FORTALT HAM ALT , PRÆCIS HVORDAN JEG HAR DET - SÅ GODT SOM DET NU KAN FORKLARES.
JEG HAR BOET HOS HAM DE SIDSTE 5-6 MÅNEDER SÅ MIT HJEM ER PÅ EN MÅDE OGSÅ BLEVET TAGET FRA MIG. MIT SELVÆRD HAR FÅET ET KNÆK, JEG ER IKKE SUR PÅ HAM, JEG VIL VÆRE I NÆRHEDEN AF HAM OG JEG VIL SE HAM, JEG VIL VÆRE SAMMEN MED HAM IGEN.
Jeg har talt meget med mine forældre, de mener jeg skal konsentere mig om noget andet og indse det, men hvordan skal jeg gøre det når jeg ikke kan finde noget at tage mig til der kan beskæftige mig??
Hvad skal jeg gøre for at få ham tilbage??
Hjælp :(

Pu ha, det lyder godt nok hårdt.
Den adfærd du har gang i nu får ham I HVERT FALD IKKE tilbage! Du bliver nødt til at trække dig. Det lyder hårdt og det er det også, men det bliver du bare nødt til. Hvor gammel er du /I?
Du bliver nødt til at holde op med at kontakte ham - ikke for altid, men for en tid. Evt. bare en uge til at starte med. (Det er måske emre overskueligt)
Om ikke for hans skyld, så for din egen værdigheds skyld!
Du skal tage en kold tyrker. Ingen sms'er, ingen opkald og SLET ingen sleep overs, det er jo fuldstændig ude i hampen og derudover psykisk mishandling af dig selv!!!
Du bliver nødt til at få noget andet at beskæftige dig med. Det lyder nemt at skrive, men jeg ed godt hvor hårdt det kan være. Det er nu du skal trække på dine veninder, I skal tage ud og lave ting (shoppe, biffen, museer, byen, teatret ect. ect.) og også dine forældre. Du skal IKKE tage til din kusine - da jeg forstår det som om at hun bor sammen med din ekskæreste?!
Han har brug for plads og rum og det har du sikkert også, selvom du ikke selv kan se det. Du vinder INTET og slet ikke ham ved at stalke ham. (Hvilket jeg faktisk synes du gør ved at tage rundt i hele byen og lede efter ham).
Giv dig selv tid til at sørge og slet hans nr. mentalt for en tid.
Det er ikke min mening at lyde hård, for jeg ved godt, at kærlighedssorger er den værste slags, men du fortryder det senere hen, hvis du ikke stopper med den opførsel.
Held og lykke,
Hillelil 🙂

Hillelil har ret!
Hvis du kotter kontakten kan du være heldig at han kommer til at savne dig! Og gør han ikke det, jamen, så mener han det virkelig.
Som Hillelil siger, træk på nogle veninder og lad være med at kontakte ham.
Du gør både dig selv og ham en tjeneste på den måde.
Måske kan det blive godt mellem jer igen, men som han selv sagde, han trænger til luft.
Giv ham luft og tag den så derfra.
Det er rigtig rigtig svært, men min erfaring siger, at det er det, der virker.
Nok virker han som den eneste fisk i vandet lige nu, men tro mig... Der er mange flere af slagsen😉Og du skal helt sikkert nok komme ovenpå igen! Med eller uden ham.
Op med humøret :D

kære dig
du skal prøve at spille ligeglad ved det er svært
jeg mistede selv en jeg havde boede med i 4 år i nov og gud det var sværet jeg bruge lang tid på at blive lykkelig igen men jeg kan betro dig vis du lader være med at kontakte ham skriver han lige pludselig
men mænd tager tid
jeg har den dag i dag fundtet en ny kæreste og jeg kan fortælle dig jeg har aldig haft det bedre og min x skriver hverdag og han ved jeg har en ny kæreste og er trist og at det ikke bliver os igen for det har jeg fortalt ham for mine følser er ved en anden nu så tag det roligt du skal nok blive lykkeligt i dit liv :)

Uha, kender det med ikk at kunne spise og har det i øjeblikket selv lidt sådan.
Har selv svært ved at lade være med at tænke på hende kvinden jeg er forelsket i nu.
Hun har leget med mig, puttet og flirtet med mig efter hun havde afvist mig, men så vendte
hun tilbage efter vores sidste date.
Hun skriver meget og flirter, ved udemærket godt at jeg er VILD med hende.
Men samtidig er hun på dating sites, men igen ringer hun ca. 1 gang om ugen og påstår
vi skal alle mulige ting sammen og har skrevet hun savner at tale med mig nogle gange.
Det er nok rigtigt det med at cutte kontakten lidt engang imellem, ikk være for aggresiv, men samtidig skal man jo vise man er interreseret på en eller anden måde?

Jeg er helt enig med Hillelil på flere områder.
Først og fremmest skal du simpelthan lade være med at kontakte ham mere. Han har sagt at han ikke vil være kærester mere, det skal du altså lytte til! Selvom han også siger ord som ' det var en fejl' osv. så har han jo ikke ændret mening. Han vil stadig ikke være kærester. Så nu må du holde op med at kontakte ham, sådan viser du at du respekterer ham. Jeg kan høre at du er meget uforstående og dybt ulykkelig og det må du også gerne være. Den mand du elsker har valgt at leve uden dig og selvfølgelig bliver du ked af det. Men det der med at køre forbi ham, tjekke op på ham, skrive sms beskeder hver dag og ringe, det skal stoppe LIGE NU! Du må forstå at du som person IKKE kan ændre hans mening eller følelser for dig. Han VED jo hvem du er når i har været kærester og nu føler han ikke at han vil være kærester mere. Jeg forstår så godt din trang til at tale med ham, men du skriver selv at det er det samme i taler om, de sidste to gange i ses. Han HAR talt ud nu! Det er dig der har brug for at tale og det må du gør med en anden end ham. Han er IKKE længere den du deler din sorg med, han ønsker ikke længere at være det. Du skal tale med dine forældre og venner om det. Du må forstå at det jo er din kæreste der er grunden til din sorg og han IKKE kan trøste dig. Det skal han heller ikke.
Nu har han prøvet at tale med dig og bruddet og gjort det han kunne. Du må gerne være ked af det lææænge endnu, men du må altså acceptere hans ønske. Når han ikke svarer på dine sms'er er det jo fordi han virkelig ikke ved hvad han skal svare. Han har ikke mere at sige end det i allerede har talt om. Lad ham være i fred og tag dig af hvordan du bedst muligt kommer igennem den sorg du har nu. Udefra set kan jeg fortælle dig at det er HELT VILDT så mange gange du har kontaktet ham siden bruddet. Næsten psykotisk mange gange ven!
Lige nu gør det præcis det du IKKE MÅ GØRE. Han bliver træt af dig, virkelig træt og det ender med at han slet ikke gider tale overhovedet. Så bestem dig for at give slip LIGE NU!!! Ikke én sms mere, ikke én opringning. Ikke flere køreture forbi hans lejlighed! Helt ren tavle og fokuser på dig selv- uden ham!

Sikke noget vås! eller nej...måske ikke helt vås men noget af det er altså! :)
Hun skal da ikke "spille" noget. Hun er total ked af det og det må du gerne være! Du skal ikke allerede nu, får dage efter han slog op håbe på at han kommer tilbage hvis du 'spiller' ligeglad. Du skal sgu gøre det for din egen skyld. Lad ham være!
Han kommer måske aldrig tilbage og vil du have en kæreste som slår op i ny og næ???
Du vil jo altid have en usikkerhed med ham fra nu af!
Vær dig selv, og vær ked af det. Men lad ham være!

Du skal ikke have ham tilbage...han har jo slået op og gider dig ikke!
Det lyder måske hårdt men face it, han ville allerede have stået ved din dør for længst hvis han fortrød...og han har ikke været der. Det er et meget tydeligt tegn på at han er helt slut med det der forhold. han kunne have ringet en million gange og fortrudt men det har han heller ikke gjort.
Han er ikke interesseret. Sorry!

Jeg er 21, - han er 23.
Min kusine bor i samme bygning, - bor nabo med ham.
Hvad skal jeg ligge i at han siger at han ikke vil være kærester lige NU men han jo ikke kan spå om fremtiden, - jeg føler det er som om at han venter på jeg gør den rigtige ting der kan føre os sammen igen..
I dag har han fx selv skrevet hvordan ejg har det.. og han siger han holder rigtig meget af mig

Mht. din overskrift, så kan det godt være hjertet taler højest - men derfor er hjernen orhåbentlig ikke sat helt ud af spil! 🙂
Selvom han skriver til dig hvordan du har det, så er det formentlig omsorg overfor dig - ikke forelskelse. Og ingen tvivl om, at han holder meget af dig, selvfølgelig gør han det, når I har været sammen så længe.
Du skal ikke ligge noget i det han siger. Ikke fordi der ikke er noget, det kan da godt være, men fordi du kun trækker smerten ud for dig selv! Ingen kan spå om fremtiden, det kan da godt være at I finder sammen om tre måneder - det kan også være I ikke gør. Derfor får ingen af jer noget ud af at prøve at regne ud hvad der sker.
Jeg synes du skal skrive til ham, at da han ikke ønsker at være kærester er du selvfølgelig rigtig ked af det. Og derfor foreslår du, at I stopper kontakten for en tid, da det andet er for smertefuldt af dig. Ikke uvenligt, ikke dramatisk eller noget. Ganske ærligt og ordentlig opførsel.
Jeg ved godt, at det er hårdt, men du bliver bare nødt til at hive op i dig selv og se på det med din fornuft.
Kærlig hilsen Hillelil

(Beklager for evt. stavefejl, det gik lidt stærkt 🙂)

Han skriver til dig fordi han er bekymret for dig, ikke fordi han er forelsket i dig. Hvis han virkelig elskede dig ville han jo allerede være tilbage!
Han siger kun de ting om fremtiden fordi han ikke ved hvad han ellers skal sige. Giv dog slip!

giv ham noget tid til at tænke over hvad han går glip af.
hvis han stadig ikk svarer dig efter et par uger mener han det seriøst.
men du skal på et tidspunkt konfrontere ham med det, for at du kan komme videre hvis han mener seriøst at det er slut.
føler med dig!

Så ville du ikke kontakte ham mere. Se sådan på det, at for hver gang du kontakter ham reducere du dine chancer med 25% for han nogensinde vil overveje at komme tilbage. Det ender med, han slet ikke tør, fordi du tager det SÅ hårdt igen.
Du lægger afstand mellem jer uden at ville det - ja hele grøfter.