Har du overvejet selvmord?

Har du nogensinde overvejet selvmord? Er der situationer, hvor du ville forsvare det?

situationer hvor jeg ville overveje det:
lad os antage at jeg var spærret inde i et fængsel og blev torteret og ikke havde nogen måde at undslippe og havde mistet håbet om nogensinde at gøre det en dag. Så ville jeg kraftigt overveje det.
Det er sjovt nok lige præcis den situation i har bragt mig i.

men efter min eks rent faktisk førte det ud i livet er jeg kommet på andre tanker.. det er et helvede for folk der er tilbage.

Et "gældsfængsel", "psykiskfængsel" eller?

Regner med at om 5 - 6 dage er det slut.
Må alle jer der lever have det, i det død syge samfund.

Hvis man kommer derud?
Ja, det har jeg i langt tid overvejet, men har indset det ikke er en kujons vej ud.

Hils min eks.. jeg savner ham hver dag, selv om han var et egoistisk fjols.

Når du bliver født igen om 2-3 år, så
skal du vist ændre din væremåde. Eller
bliver du nød til, at tage dit eget liv igen.
Det dødsyge har du selv skabt med din
indsnævrede tankegang.

- på mange måder, men du er altså også paranoid.
- Jeg synes, du skulle tage en snak med din psykolog. Studenterrådgivningen har en du kan trække på.
Med en venligment hilsen
// Dulkis

- jeg er ikke venlig stemt overfor at gøre tilværelsen nemmere for mine uvenner. 😉
- Men forsvarer det kan jeg vist godt, når det kommer til uhelbredeligt syge. Det er vel også dét aktiv dødshjælp handler om.
- Jeg havde en folkeskolelærer, der i flere år passede og plejede en kræftsyg kone. Et år efter hun var død, fik han konstateret prostetakræft og så tog han livet af sig. Jeg formoder, han ikke ville gennem det samme som han havde set hende gennemgå og det kan man vel ikke gøre sig til dommer over, men blot acceptere som hans valg. Det ligger mig fjernt at kalde manden for en kujon. Jeg havde den dybeste respekt for ham. Han var en vidunderlig lærer af den type, der aldrig behøvede at hæve stemmen... RIP

- jeg er ikke venlig stemt overfor at gøre tilværelsen nemmere for mine uvenner

sådan set komme så langt ud og være så deprimeret,at man begår selvmord.Jeg kendte en gang en dame som var gift med en italiener og havde to små drenge.En af drengene fik en hjernesvults og døde og den anden dreng blev kørt over og manden døde af kræft.Hun begik ikke selvmord,men blev alkoholiker,hvad der ikke er noget at sige til.

Det er sidste udvej...overvej hvorfor du kunne finde på det?
Synes det er en selvoptaget handling... især hvis du har børn
eller andre der står dig nær. Tænk lige en gang mere... om ikke
så på alle dem du kommer til at gøre fortræd...de skal leve
med det...du slipper... synes det er en for let løsning, i stedet
for at finde en moden løsning på dit problem....... selv!!!😕

Og nu har det ikke altid noget med personen at gøre, det kunne også have noget med andre at gøre der har gjort en så meget fortræd at livet ikke er at leve.
Sådan er det i mig tilfælde, derfor har jeg 5 - 6 dage tilbage
R.I.P vil jeg næste sige til det lort liv.

Den eneste udvej, når man ikke kan finde løsninger på sine fysiske eller psykiske problem. Det er selvfølgelig en selvoptaget handling idet man tager livet af sig selv. Dog ikke mere selvoptaget end mange andre beslutninger man tager omkring sin og andres skæbne. Men det selvfølgelig ikke meningen man skal komme til livet for ende det på den måde. Det er en syg tanke for et sundt sind, der har travlt med realisere sig selv.
Som sagt, har tænkt over det under periodevis depressioner, men noget er sket, ikke fordi det har ændret situationen eller jeg har fundet en løsning, men....
Mange har deres problemer, sygdom, smerte, ensomhed og så videre, men tak for dit besyv!