Han for doven, eller jeg for krævende?

Kære sol debatørrer..
Min kæreste og jeg har været sammen i 3½ år nu.
Vi kender til hinandens sider, både gode og de værre..
Vi har været igennem en masse og har et stærkt forhold,
men på det sidste har det været ret slemt med skænderier og
diverse diskussioner om selv de mest latterlige småting..
Vi er for en uge siden flyttet sammen og var begge enige om
at det var nu vi skulle tage dette skridt. Så måtte det briste eller bære..
Men jeg er ved at gå ud af mit gode skind over denne beslutning.
Flyttekasserne ligger endnu som et rod, flere møbler mangler at blive samlet,
han har lovet at ville finde et deltidsjob for at vi begge kan bo i denne
ret lækre lejlighed (som han insisterede på vi skulle have, velvidende at vi
kun kunne få økonomien til at løbe rundt, hvis han fik sig et deltidsjob..
Problemet er bare, at han ikke gør noget for at finde sig et arbejde..
Han vil have at jeg skriver hans cv, da han ikke selv "kan finde ud af det".
Han siger at han har svært ved at tage kontakt til arbejdsstederne og derved vil have mig til at hjælpe ham med det (hvordan i alverden jeg skal hjælpe dér, må guderne vide)..
Flytterodet ligger her stadig og selvom jeg ihærdigt forsøger på at gøre en indsats for at få tingene iorden, bliver det bare til nul og niks.. For hans computerspil og undskyldninger er der nok af.
Jeg vil ikke endnu engang stå med lortet selv, gå og surmule i et par dage hvorefter alt bliver fryd og gammen.. Det har jeg gjort så tit nu.
Jeg er bange for at han har vænnet sig til at jeg gør tingene, når det bliver for meget, hvorefter han "bare" skal leve med brok et stykke tid, men hvor det så ophører og han slap fra alting..
I hører selvfølgelig kun min version og jeg har også mine dårlige sider...
Men hvad fanden skal jeg stille op med det her?
3 gange om ugen, mindst, ryger mit temperament så højt i kog over hans latterlige
mors dreng attitude, at jeg nærmest flår hovedet af ham.
Han forstår ikke at jeg altid er så sur og jeg forstår ikke hvorfor han ikke
lærer af mit brokkeri (og tro mig, jeg HAR prøvet at være sød og manipulerende for at få ham til at lette sin dovne røv).....
Intet virker og jeg er sgu lost.. Om en kort stund, så går jeg min vej og det er meget muligt at jeg ikke kommer tilbage igen.
Skal jeg overhovedet gøre det? Eller skal jeg bide det slatne æble og vente på at én af os giver sig, i denne seje, udmattende magtkamp?
Vi står jo begge i den situation at pengene er brugt på lejlighed.. Han kan flytte hjem til mor med det samme, men jeg har ingen forældre eller venner med plads..
Kan man løse vores problemer, er det mig der er en hystade, eller skal jeg
bare forlade ham, inden han finder en dulle, som finder sig i alt?
[sol]🙁

Det er enhver kvindes pligt at opføre sig pænt og være der for sin mand. Du virker som en strid tante, der glemmer de daglige blowjobs, og ikke mindst god mad på bordet..
Ingen mand gider det pjat med at skulle lave kvindeting, så du har at støtte ham så han har fred til at søge et job. Det gør du ved at være opofrende og yde det der skal til.. sæt igang trunte😕

Hehe ellers et sjovt indlæg..
Ja måske jeg virker lidt sur i tonen her, men jeg er bare kørt død i lortet..
Desuden er det mig der er den "liderlige".. Jeg gav gerne et blowjob,
hvis ikke det var fordi han afviste mig konstant på det område.
- og nej, jeg er ikke grim eller så utiltrækkende at et blowjob ikke ville være
nice😉
Jeg er opfordrende overfor ham. Det var dét jeg mente med at være manipulerende sød.
Fred til at søge et job? Det er jo mig der gør alting for ham..
Og hvis ikke det er mig der ender med lorten, så smider han den over på
hans mor.
Jeg vil ham virkelig det bedste og jeg prøver også ihærdigt..
Jeg vil bare ikke glemme mig selv i denne suppedas. Det har jeg gjort for længe :/

der ved hvad det drejer sig om..... godkendt😉

Jeg søgte nu egentlig bare et godt råd..
Men dit indlæg fik mig til at smile, så det er vel også godkendt..
Til en vis grænse dog ;)

Først derefter er flytningen bindende og flyttekasser skal tømmes og møbler skal samles.

male twenty sex here, jeg forstår ikke hvorfor at I kvinder finder jer i at leve med et skvat der ikke engang kan finde ud af at hjælpe til i hjemmet, han må lære korssting, syning, opvask, tøjvask, hjemmebag, støvsugning, sengeredning, strygning, finere gastronomi, og meget meget mere, som de fleste unge kvinder aldrig nogensinde har beskæftiget sig med.
jeg bbruger meget tid på rengøring og madlavning, men jeg ser ikke porno, eller spiller på nettet, det er simpelthen for barnligt.
selvom jeg har haft fast arbejde siden jeg var 15 år, sideløbende med min uddandelse, så har jeg ikke haft så mange arbejdsgivere.
jeg lider af social angst, og har meget vaskeligt med at tale med andre mennesker, men jeg har ingen problemer med at skrive alt om mig selv.
nu er jeg så heldig, at diverse arbejdsgivere ringer til mig, og beder mig om at sende en ansøgning, men jeg indrømmer gerne, at det med at møde op, har givet mig en del problemer, i et tilfælde var der en dame fra arbejdsformidlingen der gik med mig til en ansættelses aftale, og det gik godt, for jeg lod hende tale for mig.
måske har din fyr også en mild form for social angst, siden han absolut skal gemme sig bag en computer skærm.
mange fyre og kvinder er stærkt overforkælede i deres barndomshjem, hvilket ofte medfører, at de ikke kan overskue at sætte sig selv i gang med noget fornuftigt.
dette medører naturligvis også mange gange en dårlig økonomi, og når lokummet virkelig brænder på, så flygter vi mandslinge langt væk, og lader kvinden udrede alle problemerne.
i sidste måned havde jeg betalt en mekaniker 5600 kr. sort, for at undervogn behandle min nye bil, og så havde bilen nogle få ridser, som han også skulle udrede, men da vi fik bilen hjem efter weekenden, havde han kun vasket undervognen, og intet andet.
jeg gik over til ham på det værksted hvor han er ansat, og bad om en forklaring, men det førte ikke til noget, og værkstedet havde jo intet ansvar.
1 time efter at han kom hjem fra arbejde, mødte min kone op på hans bopæl, og forlangte pengene tilbage.
han var kold i forhuden, indtil næste dag, hvor hun mødte op på værkstedet, og bad ham om at tilbage betale de 5600 kr. og sandelig om han ikke kom med pengene, da han havde fået fri fra arbejde.
jeg arbejdede med en led fyr, som også havde en kæreste, og pludselig en dag sagde han, at han ville bolle kæresten i nr. 2, hvilket undrede mig ganske betydeligt, hvorfor jeg spurgte hvorfor han havde den perverse ide, og svaret var, at han godt kunne lide, at hun skulle underkaste sig under hans perverse manipulationer.
når først et forhold ender i skænderier, så er det på tide at flytte fra hinanden, for skænderierne kan være så sårende og nedværdigende for modparten, at det er bedst at leve som singel.
du skriver at han kan flytte hjem til hans mor, og lade dig hænge på udgifterne på lejligheden, det viser jo tydeligt, at fyren ikke er klar til et ansvarligt forhold.
jeg ved naturligvis ikke om du er en hystade, men jeg ved, at hvis jeg så meget som hæver stemmen, eller modarbejder min kone, så kan jeg godt pakke mine sydfrugter, for hun er så nærig, at hun ikke bruger penge på sig selv, og da slet ikke på mig, hvis jeg skulle få en indskydelse om at købe på afbedrag.
vi har altid en årsløn stående i banken, og nogle gange kunne jeg godt ønske mig en boremaskine, men på den anden side, så er det begrænset hvor mange huller jeg skal have boret, og et almindeligt håndsvings bor fungerer udmærket.
vi lever lidt af la bonderøven, TV serien om fyren der laver det meste selv, godt støttet af konen - kæresten, og nogle bekendte.