Gode råd søges - meget langt!

Jeg har brug for at komme af med en masse tanker. Det handler både om følelser, sygdom og hverdagen generelt. Tror jeg starter med sygdom, det er vist nemmest i første omgang.
Jeg havde i en lang periode pludselige smerter i underlivet og gik til lægen mange gange. Det var ikke muligt at finde nogen grund til det og lægerne kom med mange forskellige sygdomme, som ikke helt passede alligevel - altså nogle af mine symtomer passede, men ikke helt alligevel. Jeg begyndte at føle mig som "en træls patient". Men smerterne blev ved med at komme og min kæreste bakkede mig op. Fik mig til "at slå i bordet".
Det virkede. En række undersøgelser blev sat i gang og lægen kunne begynde at udelukke ting. Jeg var så inde og blive CT-skannet. Dog uden kontrastvæske. Denne skanning viste to ting.
Jeg havde hævede lymfeknuder i maven og vand i det lille bækken. Vandet i det lille bækken indikerede en cyste på den ene æggestok der var sprunget. Knuderne i maven kunne betyde meget og intet. Jeg skal så ind og skannes igen, med kontrastvæske i blodet - bl.a. for (forhåbenlig) at udelukke cancer. Hvis der fortsat er knuder skal der lukkes op ind til maven og kigges på det og tages prøver.
Æggestokkene skal tjekkes og dette skal ske hos en gynækolog via ultralydsskanning, men jeg har endnu ikke fået besked om hvornår.
Ved alle mine urinprøver har der været blod i urinen og det er der ikke fundet en grund til via skanningen. Så hvis det fortsat er der, skal der kigges i blæren efter polypper der evt. sidder og bløder. Helt hvordan det kommer til at foregå ved jeg ikke og har egentlig heller ikke lige p.t. lyst til at vide det...
Om det er pga. evt. sygdom eller om det er psykisk - det ved jeg ikke, men jeg er så træt hele tiden. Orker ikke særlig meget. Magter lige at tage mig af det mest vigtige, men dyngen af vasketøj vokser og det samme gør nullermændene i krogene. Støvet presser på og blomsterne hænger med bladene, da jeg ikke får vandet dem.
Børnene sørger jeg selvfølgelig for, men jeg har ikke det store overskud og energi til dem. Når jeg har været oppe og i gang 3-4 timer kunne jeg snilt lægge mig tre timer og sove. Ud over min træthed og manglende entusiasme har jeg bemærket at mit hår ikke vokser som det plejer. Jeg fjerne normalt hår under arme og på benene rimelig ofte, men i lang tid har der ikke været behov for det særlig ofte. Mine bryn vokser heller ikke særlig meget mere. Normalt plukker jeg bryn hver 2. eller 3. dag, nu sker det en gang om ugen, for det er ikke nødvendigt oftere.
Jeg har mistet lysten til mit studie. Og det er ellers et studie jeg har drømt om i mange år og da jeg endelig startede følte jeg mig utrolig priviligeret over at kunne læse der. Jeg overvejede en sygeeksamen her på 3. semester, da jeg havde været en del væk. Men endte alligevel med at gå normalt til eksamen og fik et godt resultat. I det hele taget går det rigtig godt med mit studie og jeg får fine resultater. Men begejstringen over det er forsvundet de sidste par måneder. Jeg stopper ikke, for jeg har ingen uddannelse og ved det er vigtigt at jeg får en. Desuden er der ikke rigtig noget andet jeg kunne have lyst til. Så bare rolig - jeg dropper ikke ud.
Jeg er bekymret for hvordan det kommer til at gå i de næste par måneder. Som det er lige nu er der ikke noget der tyder på at alle de her undersøgelser snart er ovre. Når jeg er færdig med en type undersøgelse er der en ny række der står klar og venter på mig. Jeg har et ekstra kursus dette semester, så det bliver lige en tand mere tidskrævende end de andre semestre jeg har haft indtil nu. Det er godt nok mit eget valg, men en nødvendighed for videre valg inden imin uddannelse.
Min søn er afsted hver anden weekend hos sin far, men min datter ser ikke sin far da han ikke vil. Jeg har familie, men de hjælper mig ikke. De ser sådan på det at det er mig der har valgt at få børn, så må jeg også selv passe dem. Og det har de vel som sådan ret i. Det er nu ikke fordi jeg spørger dem konstant og hele tiden om de vil passe dem. Sidste år tror jeg jeg spurgte dem nogle få gange om de havde lyst til at have dem på besøg, men det orkede mine forældre ikke. De så dem vel ca 10 gange sidste år og det var i forbindelse med fødselsdag/barnedåb i familien. Ellers ses vi ike rigtig. Mine forældre kommer ikke på besøg og jeg er nået der til hvor jeg ikke gider blive ved med at besøge dem.
Jeg har mødt en sød fyr for snart et år siden og han er rigtig sød til at hjælpe. Men vi bor et godt stykke fra hinanden, så det er mest i weekenden vi ses og ikke altid hver weekend. Så han kan desværre ikke træde til og hjælpe i hversagen. Vi har talt lidt om det at flytte sammen, men det har lange udsigter. Der går nok et år eller to endnu før end det sker.
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal finde overskuddet og energien til det hele. I dag burde jeg ha læst, men det har jeg ikke gjort. Jeg har handlet, ryddet lidt op, vasket op, lagt tøj sammen og er ved at vaske et hold tøj nu. Min datter har en veninde på besøg og de fik lov til at lave aftensmaden ( dejligt). Jeg var inde at sove en time i eftermiddag og er derfor heldigvis ikke så træt nu, men ved ikke om jeg får læst i aften. Det er min plan, men nu må jeg se.
Hvad vil jeg så med mit mega lange indlæg? Have luft.. Fortælle til andre, få det ned på skrift. Høre om der er nogle der kan foreslå et eller andet der kan give mig energi til mere?
Venlige tanker
GHB.

når man ganske langt med og hele tiden handle ud fra nuværende situation.
Det lyder dejligt, at du har en kæreste, hvis selvskab du kan nyde af og til - ville ønske det var mig som havde bare lidt kærlighed i livet ved siden at mine børn og studie.
mine forældre arbejder, så jeg har heller ikke "barnepige" og ja,- vi har jo selv valgt børnene...
Jeg står også med en datter, hvis far ikke gidder hende...
Det der pisser mig af er den manglende ligestilling på det punkt... at mænd blot bare kan lave børn, betale hver måned og så være så egoistiske at vægte deres personlige frihed højere end børnene.
....hvad fanden laver ligestillingsministeren ??? Tilbage til den positive tanke ;-) ja ;-)
Vi går den lyse tid i møde og lidt lunere..... snart springer alt atter ud og man kan nyde synet at de forelskede fugle, som bryder ud i sang :-)
....nyde nuet og med stolthed betragte ens børn...hvis fædre går glip af så meget..... :-)
.....knuzzzz

Hmm. jeg synes nu ikke jeg tænker negative tanker. Jeg fortæller vel bare hvordan min nuværende situation er. Jeg tager også udgangspunkt i min nuværende situation, men jeg forsøger også at være lidt på forkant med de næste ting der kommer. Det er vel ikke nødvendigvis negativt?
Jeg efterlyser vel bare gode råd til mere overskud. Mener du at det vil hjælpe at tænke mere positivt? Måske forstår jeg dig ikke helt?
Normalt er jeg meget positiv, men alt det her har taget pusten lidt fra mig.
Jeg er ked af du ikke har en partner og hvis det er hvad du ønsker håber jeg for dig at der snart dukker en op.
Venlige tanker
GHB.

at sige tak fordi du gad læse mit lange indlæg.
Tak.
Venlige tanker
GHB.

Tror du at du har fået en depression?
Vejret har i hvert fald været til det, og med alle de ting som ikke har været så gode, manglende energi, livslyst etc det lyder som en depression.
Depression er faktisk ret alvorlig, og den kan blive kronisk hvis man ikke sætter ind overfor det - og det kan behandles medicinsk og med terapi. Det er ikke altid noget som man kan klare alene og mange undervurdere alvoren af sygdommen.
Prøv at spørge din læge om det
Du kan bl.a. læse om det her på netdoktor
http://community.netdoktor.com/ccs/dk/depression/index.jsp
Prøv denne test. Hvis ikke linket virker, så findes den på på netdoktor, under "Fakta" og så "Test dig selv"
http://community.netdoktor.com/ccs/dk/depression/facts/testyourself/who2.jsp
Nå, men det lyder i hvert fald ikke pisse fedt.

Jeg ved det er en mulighed og har selv tænkt på det. Men jeg tror ikke det er det. Jeg læser psykologi og er ret godt inde i det - dermed ikke sagt at jeg så ikke kan blive dep. Som led i min uddannelse skal jeg selv gå x antal gange til psykolog og det har jeg gjort. Det har givet mig meget og jeg har arbejdet meget med mig selv på den konto.
Selvfølgelig er det som sagt en mulighed, men man skal også passe på at man ikke er for hurtig til at kalde en tilstand depression.
Men tak for dit input OG fordi du læste med hele vejen.
Venlige tanker
GHB.

... der er af og til lidt svært, at vide hvor positive/negativt tingene står...men når det nu er gode råd om overskud du søger... kan jeg kun sige, at overskud kommer af at tænke på de gode ting i hverdagen, at kunne glæde sig over de små ting, som et blik eller smil.... lade sig opsluge lidt af alt og ingenting.. hvile i sig selv.. Stresse af, ikke slå sig selv i hovedet med de ting man ikke når eller burde vide ect ect..
Jeg kender dig ikke og kan ikke se din ansigtsmimik eller hører din intonation.. ergo kan det skrevne ord risikere at blive tillagt nu betydning. Januar er kendt som depri-tid :-)
Jeg havde kun det råd at nyde det du allerede har.. jeg glæder mig over, at du har en kæreste og måske jeg med tiden finder mig en god mand også .-)
Fortsat god weekend

Hej. Det er ikke sikkert at det kan hjælpe dig, men jeg har lige været på et seninar hvor vi hørte Arne Nielson (kajak ror), fortælle om viljen til sejer, der har han noget der hedder hænder over hovede dage, det vel sige at hvis du har en dårlig dag på arbejde/studier skal du ikke tag det med hjem og starter din dag dårlig skal du ikke tag det med på arbejde/studier,det vel kort fortalt sige, at du siger til dig selv,selv om du ikke er oplagt, at det nok skal blive en go dag.
Jeg har selv brugt det, da jeg altid har hadet tirsdage, jeg syndes ikke det er til at komme op og der er så langt til weekend, sagde jeg til mig selv, efter det seninar, at det ikke skulle være fordi at det er tirsdag, at det skulle blive en dårlig dag, og siden har jeg ikke haft en dårlig tirsdag.
Håber at du ville kunne bruge det til noget, det lyder til at hvis du bare kunne få halv delen af ugen til at blive en go dag ville du få det bedre.
Jeg vel også give de andre ret tænk positiv.
knus her fra og pøj,pøj med dine undersøgelser.
LINK: www.foqus-management.dk

Hej, der er gået lidt tid siden dit indlæg, men jeg håber du ser mit svar. Jeg har ikke så mange gode råd til dig, bare lidt forståelse. Det er svært, når man går og venter på svar på, hvad der er galt med en. Jeg har haft kræft, så slemt går det forhåbentlig ikke for dig, men jeg kan huske, hvor meget det fyldte i den tid, hvor man ventede på svar og ikke rigtig vidste, hvad der skete. Det tapper simpelthen en masse energi, og det bliver meget svært at koncentrere sig om andre ting. Så det er ikke særlig underligt, at du har det, som du har det. Jeg synes, du klarer det enormt flot!
Jeg kan heller ikke forstå din familie, men det kan du jo ikke gøre så meget ved. Har du overvejet den der ordning med en familieveninde, se de her links:
http://www.helse.dk/artikler/detail.asp?id=113
http://www.voksenven.dk/Default.asp?ID=1
Det kunne måske give dig noget af den hjælp du ikke får fra din familie.