forvirret brug for hlæp og mange svar

Hej.
Jeg er total forvirret, og har brug for hjælp, lad os starte fra begyndelsen, da jeg var 14 er nu 20 blev jeg tvunget til sex, og blev gjort gravid, dengang valgte jeg og mine forældre at jeg skulle have en abort, da jeg langt fra var gammel nok, til at tage ansvar for et barn, aborten tog meget hårdt på mig, følte jeg havde slået noget ihjel, og begyndte at føle mig beskidt og ulækker, jeg fik selvmordstanker, og lod være med at spise, jeg fik derfor anoreksi, Da jeg var fyldt 15,5 fandt jeg min kæreste som også er min nuværende kæreste han hjalp mig op, og gav med levestyrke igen.
Den dag idag er vi flyttet sammen, vi har to hunde og to biler alt er som det skal være, og jeg har et super liv. JEg tænker aldrig på det der skete dengang mere, men alligevel er der kommet noget op i mig nu, jeg tog en grviditets test igår, og den viste positiv, jeg har taget p-piller i 4 år, og har ikke glemt en eneste, men er alligevel blevet gravid, for miig er det bare super, jeg er hundrede procent klar, og jeg ønsker mig meget et barn, så der er ingen tvivl om at det er glæde for mig, men min kæreste er ikke helt klar, han siger hvis jeg ønsker at få barnet er vi selvfølgelig sammen om det, og vi bliver en familier, men at det vil ødelægge hans ungdom, som han ikke føler er helt ovre endnu, men kan man ikke godt være ung selvom man har et barn, ikke fordi jeg ikke er over det stadie, jeg er klar til at blive mor, men kan det virkelig passe jeg skal gå igennem en abort igen, for at skåne ham, eller tror i nok vi skal klare det? Jeg ved han bliver en god far, og vil elske barnet når det først er der, og når han nu siger han vil støtte mig, og at vi vil blive en familie betyder det så ikke også at han et eller andet sted gerne vil? Kan bare ikke klare en abort igen.
Håber på rigtig mange svar fra jer.
Med venlig hilsen Mulle

Hejsa Mulle...
Først et stort tillykke med graviditeten.. 🙂
Ja puha, det er hårdt, at få en abort, og især komme til at tænke på, hvad man egentlig har gjort. Har selv stået i den situation da jeg var først i 20érne, og ikke vidste om jeg havde lyst til at være sammen med min kæreste mere, og vidste at jeg ikke var klar til at blive alene mor..
Men din kæreste gennem nogle år nu, siger at han vil støtte dig og være der for barnet, hvis det er det du vil. Og det er det.. Det siger du jo selv, og hvis du synes det, så er du også klar til det. I skal nok få det til at fungere, hvis bare I giver hinanden plads og frihed, og husker at være der for hinanden, når "lillemy" er kommet til verden... For det er overhoved ikke en dans på roser, at blive forældre... Det er hårdt og krævende, men der kommer jo noget vidunderligt ud af det.. Det er bare så vigtigt, at I støtter hinanden og ikke glemmer, at I er kærester..
Et godt råd fra en Mor til en dejlig pige på 1½ år..
Held og lykke....

Kære Mullepige. Hjertelig tillykke med det lille nye menneske som du er ved at skabe. Glæd dig til dette lille vidunder, og vær god ved det barn, det har jo ikke spurgt dig om du vil have det.Men der er alligevel en mening med det, det er en gave, husk på at før det blev dannet i dit liv, var det i himlen, uanset om du tror det eller ej. Du skal ikke til at gennemgå det mareridt igen som sidst, da du fik det andet barn fjernet. De følelser du havde, var sande.Man kan nemlig ikke dræbe et menneske uden at det får psykiske følger, det vil altid blive ved med at komme op til overfladen.Der er kun en måde at du kan få disse følelser fjernet på, er ved at bekende det som synd overfor Jesus og på den måde få lægedom ind i din psyke. Angående din forlovede, er det klart at han kan ikke se igennem situationen nu,måske er det kommet som et sjok for ham, det er en helt ny fase, men bag ved det hele må han jo vide at der er altid en risiko ved samleje, det er jo ikke legetøj, men det kan få konsekvenser. Men hør her.Lad dig ikke presse til noget dumt. Det er dit legeme, dit liv, dit barn, det drejer sig om. Det er dig der er ansvarlig. Man kan aldrig sige at nu er jeg moden nok til at få barn. En ung mor kan være bedre end en ældre. Du kan få meget hjælp. I vil klare det over al forventning.Husk på det er din baby.Gift jer, så har barnet både far og mor, og i er en skøn familie. Kærlig hilsen fra Hønemor. Skriv gerne til mig.

MAnge tak for de to svar håber på mange flere svar da jeg er dybt forvirret.
Ja jeg ved godt det er en gave, og jeg glæder mig også meget,håber bare ikke at ødelægge min kærestes ungdom eller liv ved at tage min egen beslutning.
Jeg tænker også lidt på økonomien, jeg er i en tidsbegrænset stilling til oktober, hvad så bagefter hvis ikke der er nogen som il have en gravid pige i arbejde, hvad kan jeg så få a penge,vi bor til leje, men har et lån på 160000 til en bil, da jeg havde langt på arbejde skulle jeg have en bil som kørte langt på literen, og som kunne starte hver gang, og den kan jeg ikke undvære heller ikke når jeg får barnet, da vi bor på lars tynskids mark.
Håber på flere svar.

Hej Mulle..
Denne problemstilling er du helt sikkert ikke alene om. Jeg har været i lignende situation, men dog på den samme side som din kæreste og derfor forstår jeg godt den opgave i skal igennem.
Det er min egen erfaring at piger/kvinder har et helt unik forståelse af hvilke krav der stilles og fuldt ud klar til at udfylde rollen som mor. I den situation som i er lige nu følte jeg mig slet heller ikke klar til at skulle tage dette store ansvar, som jeg synes det er og få et barn og når jeg ser tilbage tror jeg aldrig at jeg nogensinde ville være klar til dette øjeblik. Jeg kan dog kun glæde mig over en kæreste der var mere end klar også kan jeg kun anbefale jer og tale det igennem og jeg tror din kæreste er klar, men vil bare ikke være fastlåst allerede i denne alder. Dette bliver man overhovedet ikke, men man har jo klart en rolle som også skal opfyldes.
Det lyder i dit indlæg at i har et rigtig godt og sundt forhold og jeres ungdom behøver absolut ikke og blive ødelagt. Det kræver bare planlægning og en god familie til at overtage engang imellem[:-)]
Alt held og lykke med jeres situation.