9tilføjet af

Fortjener hun mig, eller skal jeg efterlade hende...?

Hej Gruppe.
Jeg skriver fordi jeg som så mange her på sitet, er lidt i vildrede. Jeg har haft et løst forhold til en pige i de sidste halve år, og her den anden dag tog jeg en beslutning, som jeg ikke er sikker på er rigtig.
Hun har været igennem 5 lange forhold før mig, og i ingen af disse blev hun, i mine øjne respekteret som kvinde. Jeg fik hurtigt medlidenhed med hende, og vi bandt nogle bånd der hurtigt blev utrolig stærke.
Pga. af det hun har været igennem, har hun næsten hver dag en periode hvor hun er virkelig ked af det og græder, fordi hendes tro på lykke er smadret. Jeg har gjort mit bedste for at bygge denne tro op igen, og vi er nået langt. Hende sexliv tidligere har absolut heller ikke været godt, og hun var blevet vandt til at sex var noget der tog 3 minutter, uden initiativ og fornyelse. Hende og jeg fandt en lyst til sex, som ingen af os har prøvet før, og i løbet af kort tid gav vi hinanden seksuelle oplevelser, som vi aldrig før havde haft. Det var meget intenst og virkelig dejligt. Hun har fortalt mig MANGE gange at jeg er alt hvad en mand skal være, hun komplimenterer mit udseende meget, og jeg ved at vores sex er godt. Jeg beskytter hende, prøver så vidt muligt at deltage i hendes liv og jeg værdsætter hende og hendes nærvær.
Men: hun fortalte mig i mandags at hun på afstand havde set en fyr i byen, som hun kunne mærke hun godt kunne tænke sig at se igen. Jeg var forstående da vi jo ikke har et reelt forhold. Jeg fortalte hende at det var i orden, men at hende og jeg så måtte stoppe med at ses som vi gjorde, fordi jeg ville være den eneste for hende og ikke dele hende med andre. Efterfølgende, har vi ikke snakket sammen, og jeg har tænkt MEGET på hende og vores situation. Nogle ting irriterer mig helt vildt, og andre ting savner jeg mere end muligt. Bl.a. har hun en datter på 3 år, og har lige meldt sig til Robinson. Datterens far vil selvfølgelig tage sig af hende, men kan man tage bort i 1½ måned, fra så ung en datter? Men når vi er sammen, smelter vi fuldstændig ind i hinanden, griner, elsker, snakker og suger tryghed. Der er mange flere positive sider af hende, end der er negative…
Med alt den energi jeg har lagt i hende og jeg, synes jeg at hun burde vise mig lidt mere respekt. Men igen, jeg har jo ikke ret til at forvente noget af hende. Måske er hun ikke den intelligente kvinde jeg troede!?
Hun er 28, jeg er 24.

Mit spørgsmål lyder på: Skal jeg prøve at kapre hendes hjerte, eller skal jeg være kold og lade hende gå?
Kærlige hilsner
John Luck
tilføjet af

du skal gå.

jeg synde at du skal side til hende at du ikke vil være nr to.så hun må finde ud af hvad hun vil med dig,og hvis hun ikke kan det så er hun ikke være at holde på. håber at du kan bruge det.
tilføjet af

Hvad du føler for...

Det er det du skal gøre...
Jeg tror næppe du finder svaret her,men tænk med både hjerte og hjerne..Eller rettere førsøg,ved det er svært når det gælder kærlighed..
Det lyder ik som om du er helt klar på at give slip på hende:-)
ta en snak om hvad der skal ske med jeres forhold,om det er noget der skal udvikle sig til noget mere seriøt eller hvordan..
Måske i begge bare har brug for at høre hinanden sige, det bare er det.Også falder tingene på plads..Du skriver at hun på afstand har set en anden hun måske havde lyst,og det har hun selv fortalt..Tja det kan gå begge veje..Måske er det i virkeligheden bare hendes måde at få dig til at sige de gyldne ord...DIG OG MIG...Tro mig,kvinder gør mange underlige ting for kærlighed:-)
Og er det ikke det,så finder du os hurtig ud af det...
Held og lykke...
Me-undercover...
tilføjet af

Well

Mine erfaringer på dette punkt, er efterhånden en større database, og jeg tror virkelig ikke at det er mig der skal stille et så difinitivt spørgsmål. Så vil jeg hellere sluge min stolthed, og lade hende tage initiativet. Som jeg skrev først, så har jeg VIRKELIG lagt meget energi i dette her. Jeg har endda overvejet at boycutte min gyldne status som single, til fordel for et liv med hende. Og tro mig, det er første gang i mit liv. Den slags gør jeg ikke uden at det er velovervejet.
Der er bare så mange aspekter. Kan hendes datter lide mig, kan jeg vende mig til tanken om at der er en unge i huset 50% af tiden vi er sammen, kan jeg leve med hendes fejl og omvendt...
Maybe it's for the best, if I just let this dream go!?

Kærligst
John Luck
tilføjet af

Bliv!

Det lyder som om hun ikke tør tro på det hun har. Jeg er næsten sikker på, at hun kommer til at fortryde det, hvis hun mister dig. Det virker som om du behandler hende rigtig godt, det vil hun sikkert få svært ved at finde igen.
Jeg synes du skal snakke med hende om det. Du har lagt så meget srbejde i at få hende til at føle sig elsket og værdsat. Jeg tror bare, at hun stadig er usikker og føler, at det måske er for godt til at være sandt. Få hende til at indse, at hun ikke vil kunne finde én, der er bedre end dig... For det lyder som om du er en meget dejlig fyr.
Jeg håber du finder ud af, hvad du vil!
tilføjet af

Nej nej nej....

hvorfor vil du vælge at at holde på din stolthed!?!
Det lyder lidt som om en stædighed sætter ind over dig...Jeg forstår godt du har lagt meget energi i det og du måske os vil ha hende til at vise/gøre lidt..Men samtidig lyder det os som om du læææænge har levet single livet:-)og den der holdning med jeg skal ihvert fald ikke bare gi og gi,jeg er mig og kan klare mig selv..En holdning som sigler tit har og tit har svært ved at komme ud af når de så møder en der muligvis kunne være lykkevejen her og nu, hvis ik for altid:-)..Mit indtryg er bestemt at i er et rigtig godt match efter hvad du fortæller,og jeg syntes måske du skal overvinde din stædighed og din singel status..*G*..Hvis du forstår..Nu ved jeg ik hvor længe du har været single,men måske hun også passer på sig selv når hun ved om dit single liv..Måske hun tænker, at for dig er det svært og en større ting at binde sig:-)Ang hendes datter,så syntes jeg bare du skal tage det stille og roligt det kommer..Små børn er nemme at komme indtil..De vil bare snakke og der skal ikke så meget til for at komme ind til dem..men så er spørgsmålet:er du med på den!?!..Det ved kun du,og kun du skal tage stilling til det:-)
Nogen gange må man gi en masse og vente lidt på at få igen,men kan det ikke være det værd hvis bare ik dte går over ens grænse..
tilføjet af

....

Jeg har aktivt læst, jeres indslag og lader primært dem guide mig igennem denne jungle af følelser.
For to min. siden ekstremt tæt på at sende følgende besked til hende på msn:
---------------------------------------------------------
Q:
Har du jepardiseret det vi havde fordi...
Det virkede for godt til at være sandt?
Eller fordi du ikke kan se dig selv sammen med mig om et år?
Be true...!
---------------------------------------------------------
...men jeg gjorde det ikke.
Jeg har det faktisk fint, og jeg er ikke ked af det, som jeg måske burde være. Om det er fordi jeg ikke vil lade mig selv blive ked af det, eller hvad der sker, det ved jeg virkelig ikke. Jeg har bare hele tiden denne tanke hængende over hovedet: "Hvad nu hvis det er hende!?". Alle symptomerne er der.... Det er fandeme svært.
Jeg kunne blot tale med hende, men jeg er virkelig, virkelig bange for at det giver bagslag og at jeg så skubber hende endnu længere væk. For så bliver jeg ked af det.
Er der ikke en af jer der kan ringe til hende? :-) *SS*
tilføjet af

Lad tiden vise vej

du har givet hende så meget, mere end du selv er klar over. og hun har giver dig mere end hun er klar over. Jeg kan godt forstå din frustration over hvorfor hun gerne vil se hvad det fører til med ham hun har mødt i byen. Men som du selv skrev er i ikke et et fast forhold, men det kan gøre ondt at skulle give slip. Jeg skal ikke sidde her og spille klog, men jeg har selv været igennem mange forhold voldige såvel som utroskab. Jeg har haf det svært at holde på forhold, indtil jeg mødte ham jeg bor sammen med nu og har barn med, jeg er 27 han er 24 og jeg havde det ligesom hende. han gav mig noget jeg aldrig har haft i de andre forhold tryghed, omsorg og frem for alt kærlighed og stabilitet og det gjorde mig meget bange og usikker. Men nok om mig hun har ikke glemt dig og jeg har en god fornemmelse på at hun ved dine følelser for hende og omvendt. Hun kommer tilbage til dig, jeg skal ikke sige at du skal vente på at hun banker på døren,men jeg tror på hun kommer tilbage, kan være hun førstskal finde ud af hvem hun er og hvad hun vil. Giv det tid så kommer svaret til dig.
tilføjet af

Det kan jeg bruge til noget.

Selvom dine ord ikke er lov, så er det noget jeg kan bruge til noget. Med en forvished om at du har ret, kan jeg leve i troen, og skulle din påstand ikke gå i opfyldelse, så vil jeg til den tid være så langt forbi det, at følelserne ikke rammer mig på samme måde.
Men hvordan synes du / i at jeg skal være over for hende imellemtiden? Passiv, imødekommende, tilbageholdende eller overentusiastisk? Jeg ved, at der i hvert fald er to forkerte svar her, og jeg tror også at jeg kender dem, men det er fandeme svært.
To be honest: Jeg har aldrig siden min seksuelle debut som 15 årig, stået i denne situation - og det virker skræmmende! Men måske er det sundt!?.....

Knus
John Luck
tilføjet af

hyg dig

Bare hyg dig med hende ....brug hende og når du har fået nok smid hende ud det er hvad hun ville gøre med dig
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.