Forfulgt af uheld!

Åh Gud hjælp mig! I de sidste par måneder synes jeg at jeg har været FORFULGT af uheld!!!🙁Aller først hører jeg ikke fra min kæreste i en måned (svarede ikke på mine beskeder!) Det gik elendigt i skolen, jeg havde venne problemer, og yderligere en måned senere slår min kæreste som jeg holdt inderligt meget af! Folk fortalte mig at jeg var en dejlig og sød pige som var bedre tjent uden ham, men det er ikke hvad hjertet vil høre på, for han var den første jeg har faldet for i hele mit liv, og har aldrig elsket nogen så meget... Han var sød, ærlig, betænksom og meget kærlig! Men det vendte desværre og ved stadig ikke hvorfor🙁Men ikke nok med det... Samme aften som min kæreste slog op, bad min mor mig om at skride af helvede til og jeg kunne sejle min egen sø, fordi at jeg aldrig var hjemme og overlod alt til hende... Det sårede mig dybt da vi plejer at have et godt mor/datter forhold... Den aften overvejede jeg selvmord... Men kom over det... Det er nu en måned siden.
Nu ligger min mormor på sygehuset og hendes tilstand er kritisk.....
Er der nogen derude som har et par trøstende ord?? Jeg har indtil videre været meget positiv, men ja... Ved ikke hvor længe det holder ved :(
Mange hilsner den triste tøs.

I know I'm on a losing streak
'Cause I passed down my old street
And if you wanna show, then just let me know
And I'll sing in your ear again

nej fik skrevet et lang svar til dig, men det kom ikke igennem noget fis!!
Prøver igen. kan ikke huske hvad jeg skrev men here we go.
Årrh kender det alt for godt, jeg havde engang en periode hvor jeg bare følte jeg var fucking uheldig. Min mormor døde, blev uvenner med mor, mistede veninde over en fyr som alligevel slog op, droppede ud af skolen, ingen penge, intet arbejde absolut INTET.
Du har det hårdt nu JA helt sikkert, men TRO mig hvis ikke andre så MIG, alt det sure skal man igennem, livet er ikke altid vildt skønt, alle har problemer. og der er altid en løsning til de problemer, ja andre løsninger end selvmord. Ingen og INTET er ens eget liv værd, så lad endelig vær med at tage livet!!!
Det er vigtigt du nu snakker med din mor og i bliver venner, ens mor er vigtig og til tider kan man sige sårende ting uden man har tænkt sig om først. Hun elsker dig sikkert uanset hvad, selvom mødre er irriterende til tider så er de dejlige at have, især hvis i havde så godt et forhold.
Det med fyre og veninder osv. ja fyre kommer og går, veninder er gode at have, men man skal passe på hvem ens veninde er og man skal tænke sig om når man vælger dem.
Alle de ting man går gennem livet er endnu en erfaring man kan tage med sig og alle de dårlige erfaringer kan styrke en. Næste gang noget lignende sker så ved man hvordan man skal håndtere det og man er et stærkere menneske.
Snak nu bare med din mor, eller en psykolog måske, de kan være gode til at hjælpe.
Skriv dagbog, eller hvis du kan lide musik så lyt til noget godt og "glad" musik :)..
Tro mig livet er surt til tider, men har fandes også gode sider :)
Kys kys mims.
PS: wish you joy and happines

ja det her er hvad jeg ønsker for dig (taget fra en sang, men noget jeg også ønsker for dig):
I hope
life treats you kind
And I hope
you have all you've dreamed of
And I wish you joy
and happiness
But above all this
I wish you love
Knus bella

Der skal de fleste mennesker opleve, og det er sundt for sjælen.
Så kan du nemlig stå imod endnu værre oplevelser, som du
uundgåeligt vil opleve en dag. Desuden gør det dig til et helt
menneske, fordi du lærer noget om hvor dyrebart livet er. Og hvor
meget du skal elske dine kære.
Det er kun sundt at din mor har smidt dig ud. For du lærer først om
livet sande realiteter, når du står på egne ben.
1. Jeg syntes at du skal snakke med din mor, og så kan hun sikkert tilgive dig. Hun er tydeligvis meget såret, fordi du kører dit eget
egotrip.
2. Du skal finde et sted at bo. Pga. du lærer mere om livet ved at bo alene, for det er aldrig sundt at hænge i sin mors skørter.
3. Du skal tage op på hospitalet og besøge din mormor, for savner dig sikkert.
4. Glem din kæreste, for han fortjener dig ikke. Desuden er han i en meget overfladisk periode af sit liv.

Hejsa Ven!
Det lyder til du har været igennem en hård tid. Men der VIL være lys på den anden side!
Din (X) kæreste. Ja han er Dum! Det kan godt være du elsker ham. Og ja hvor tager det lang tid at komme over sin første kærlighed. Og måske gør man det heller aldrig. Men om noget til, måske lang tid, måske ikke, så lære du at leve udne ham! Men ham kommer vi tilbage til om lidt.
Med hensyn til din mor.. Du fortæller ikke hvor gammel du er. Er du gammel nok til at flytte hjemme fra? Ellers så må du prøve at snakke med hende om det. Det vil jo være lidt en skal at lade jeres ellers gode forhold gå til spilde. Sig til hende at du er keed af det og gerne vil prøve at lave om på det.
Så alt i alt er mit foreslag at begynde på et nyt liv. Det regodt at du er kommet over selvmordstankerne for at svæve i dem hele tiden bliver svært med tiden, og du kommer ikke nogen vejne med det. Kune længere og længere ned. Begynd at gørre noget mere for dig selv. Overbevis dig om at det ikke er dig der er noget i vejen med. Hyg lidt om dig selv. Lav lidt motion som også får dit selvværd i top og tag på shoppin tur og rigtig rå hygge om dig selv. Så vil det hele blive bedre med tiden. Og hvem ved. Måske når din X ser at du lever hel fint uden ham så vil han måske ha dig tilbage. Så skal du bare overveje om du vil have ham tilbage! På det tidspunkt håber jeg at du har fundet meget bedre og viser ham hvordan det er at blive droppet af en man elsker så højt. Så bare gi den hele armen! ;)

Jeg kan se en mening og helhed i de indlæg i har skrevet i løbet af de få dage...🙂Jeg har snakket med min mor, og det gik helt fint! Vi er igen på talefod... Jeg besøgte min mormor her tidligere på dagen, og ja... Hun blev selvfølgelig glad for besøget (Hun kommer hjem i morgen!🙂By the way... Jeg er 16...
- Og endnu engang mange tak!
Knus fra den forhenværende triste tøs! :D