For kraftig til dans?

Nu prøver jeg at spørge herinde, da jeg er lidt i vildrede. Jeg er mor til en fantastisk datter på 14 år, der desværre er ret kraftigt bygget. Vi er ved at lægge hendes livsstil om, men det er ikke det der er det væsentlige. Det væsentlige er, at hun gerne vil begynde til dans! Det er slet ikke fordi jeg ikke har pengene til det, men jeg er bare så nervøs for at det ender i en fiasko. Hun vil gerne gå til ballet/showdance, men er bare så nervøs for at hun simpelthen er for kraftig, f.eks. til springe osv. Hun er dog selv meget opsat på det, men ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Synes det er svært at snakke med hende om, er bange for at såre hende, men vil samtidigt heller ikke have at hun skal blive til grin.
Hilsen den bekymrede mor.

og hvis det blir et flop, så er der mange andre danse hun kan gå til, men vær tilstede for hende/og til trøst [f] hvis udfaldet ik blir, som håbet...tag ikke modet fra hende! [l]

Hvis hun gerne selv vil skal det da ikke være dig der forhindrer det. Du skal da støtte hende, og netop ikke fortælle hende at overvægtige mennesker ikke dur til den slags. Det er en skør holdning at have. Jeg ved godt du bare er bekymret for det, men jeg synes du ser forkert på tingene. Det kan også være det motiverer hende mere til at tabe sig, især nu hvor I allerede er i gang med sund mad.

bare lad hende gøre det, det skal helt sikkert nok gå... 🙂 i øvrigt synes jeg man ser alt for få kraftige dansere, det burde der gøres noget ved [???] 😃

Har har du fat i et alvorligt problem.
Der er intet, der er lettere,
end at give efter for vore som poders ønsker og behov,
MEN vi skal passe på, om vi gør det rigtige for barnets skyld.
Du er den nærmeste til at vurdere,
om hun kan starte på den form for dans eller ej.
Hvis du er den mindste i tvivl, bør du overveje hendes situation igen og igen.
Nu går jeg uden at kende hverken dig eller hende,
ud fra den værste situation i det følgende:
Hun står som 14 årig ung og pubertetsårbar i en dansesal,
og ingen vil vælge hende som partner i en øve situation.
Hvordan vil hun tage det?
Hvad hvis hun senere må erkende at hun SKAL holde op,
fordi hun bliver dømt for tyk?
14år og sårbar?
Jeg ville tænke mig bravt om en ekstra gang,
og så hellere tage hyleriet hjemme i min egen stue nu,
end at skulle til at samle hende op via et børne / ungdoms psykiatrisk system.
Tænk hele tiden på at hun kun er 14 år,
og sikkert tror, at hun er verdens dejligste pige,
for det har vi fortalt vor lille prinsesse,
lige siden hun var en lille trold.
Er hun klar til at møde den virkelige voldsomme verden nu?

Bemærk, jeg skriver dette ud fra den værst tænkelige situation,
og det er kun dig, der er tær nok på, til at kende det rigtige svar!
Jeg håber, du tænker dig godt om,
for der er netop nu i disse år,
hun lægger grunden til sit voksne liv!
M.v.h.
Charlee

Nu prøver jeg at spørge herinde, da jeg er lidt i vildrede. Jeg er mor til en fantastisk datter på 14 år, der desværre er ret kraftigt bygget. Vi er ved at lægge hendes livsstil om, men det er ikke det der er det væsentlige. Det væsentlige er, at hun gerne vil begynde til dans! Det er slet ikke fordi jeg ikke har pengene til det, men jeg er bare så nervøs for at det ender i en fiasko. Hun vil gerne gå til ballet/showdance, men er bare så nervøs for at hun simpelthen er for kraftig, f.eks. til springe osv. Hun er dog selv meget opsat på det, men ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Synes det er svært at snakke med hende om, er bange for at såre hende, men vil samtidigt heller ikke have at hun skal blive til grin.
Hilsen den bekymrede mor.

Slap dog lige af! Skulle et psykiatrisk system samle hende op senere, fordi hun startede til dans? Det kan godt være hun vil blive drillet, det kan godt være hun vil føle sig udenfor, tror du ikke hun allerede har prøvet det forskellige steder? Det kan ligeså godt være hun bliver såret et andet sted end lige til dans. Det kan heller ikke nytte man lader være at gøre ting man har lyst til fordi sådanne ting KAN ske. Ting kan altid ske. Det værste ville da være hvis hun aldrig fik prøvet noget hun rigtig gerne vil.
Det kan jo være hun får en masse ud af det. Det kan ikke nytte noget at børn/unge skal reddes fra hele verden og alle de ting der kan ske. Hvad kan der ikke ske i skolen? Hvad med til gymnastik? Skal hun også blive hjemme fra skole og lukkes inde på et væresle hvor ingen kan gøre hende ondt? Og nu er dans jo altså heller ikke det farligste at begive sig ud i. Det kan godt være hun vil blive såret af en eller anden grund til dans, men vil hun ikke ALTID kunne blive det alle andre steder også?
Man opnår ikke en skid ved aldrig at prøve noget, og jeg tvivler nu på hun vil blive kørt så dybt psykisk ned hvis der rent faktisk skete noget negativt til dans. Det styrker jo heller ikke ligefrem hendes selvtillid at hun ikke må gå til dans fordi hun er overvægtig, mens hun godt havde måttet hvis hun ikke havde vejet for meget.
Men tal dog med hende om det, det er hun vel gammel nok til. Jeg vidste godt selv jeg var overvægtig da jeg var 14, og jeg vidste godt det var en af grundene til jeg blev holdt udenfor.
Jeg har selv været overvægtig hele livet, og oplevet hvordan skolen var et helvede at komme igennem, især gymnastik. Det var jo det rene mareridt! Men da jeg begyndte til kampsport senere blev jeg positivt overrasket over hvor mange søde mennesker der var, der rent faktisk godt gad være sammen med mig, og det er det bedste jeg nogensinde har gjort. Til trods for de ting, er jeg da sikker på jeg aldrig ville være kommet så langt som jeg er, hvis jeg havde fået forbud mod at gå til noget af den grund at jeg var overvægtig.

Nu har jeg så ikke ulejliget mig med at skrive ovenstående indlæg,
for at skændes med dig.
Så længe du er anonym, er du ikke en skid værd,
og kan ændre standpunkt som vinden blæser!
Til tråd startren vil jeg igen sige.
Det er dig, der sidder med den lange ende,
og det er dig der skal tage ansvaret.
Jeg vil give den anonyme så meget ret,
at der er en fanden til forskel på kampsport og ballet!
I kampsporten er den en fordel, at veje mere end de andre.
En fordel du ikke lige kan tage med over i balletten/dansen.
Så igen kære trådstarter du sidder på aftrækkeren og ikke vi andre.
Jeg ønsker dig held og lykke for dig og dit barn,
og ved at du træffer det rigtige valg.
M.v.h.
Charlee

Slap dog lige af! Skulle et psykiatrisk system samle hende op senere, fordi hun startede til dans? Det kan godt være hun vil blive drillet, det kan godt være hun vil føle sig udenfor, tror du ikke hun allerede har prøvet det forskellige steder? Det kan ligeså godt være hun bliver såret et andet sted end lige til dans. Det kan heller ikke nytte man lader være at gøre ting man har lyst til fordi sådanne ting KAN ske. Ting kan altid ske. Det værste ville da være hvis hun aldrig fik prøvet noget hun rigtig gerne vil.
Det kan jo være hun får en masse ud af det. Det kan ikke nytte noget at børn/unge skal reddes fra hele verden og alle de ting der kan ske. Hvad kan der ikke ske i skolen? Hvad med til gymnastik? Skal hun også blive hjemme fra skole og lukkes inde på et væresle hvor ingen kan gøre hende ondt? Og nu er dans jo altså heller ikke det farligste at begive sig ud i. Det kan godt være hun vil blive såret af en eller anden grund til dans, men vil hun ikke ALTID kunne blive det alle andre steder også?
Man opnår ikke en skid ved aldrig at prøve noget, og jeg tvivler nu på hun vil blive kørt så dybt psykisk ned hvis der rent faktisk skete noget negativt til dans. Det styrker jo heller ikke ligefrem hendes selvtillid at hun ikke må gå til dans fordi hun er overvægtig, mens hun godt havde måttet hvis hun ikke havde vejet for meget.
Men tal dog med hende om det, det er hun vel gammel nok til. Jeg vidste godt selv jeg var overvægtig da jeg var 14, og jeg vidste godt det var en af grundene til jeg blev holdt udenfor.
Jeg har selv været overvægtig hele livet, og oplevet hvordan skolen var et helvede at komme igennem, især gymnastik. Det var jo det rene mareridt! Men da jeg begyndte til kampsport senere blev jeg positivt overrasket over hvor mange søde mennesker der var, der rent faktisk godt gad være sammen med mig, og det er det bedste jeg nogensinde har gjort. Til trods for de ting, er jeg da sikker på jeg aldrig ville være kommet så langt som jeg er, hvis jeg havde fået forbud mod at gå til noget af den grund at jeg var overvægtig.

Har ikke lige læst alle indlæggene, men jeg skriver noget alligevel.
Da jeg var 11 år, var jeg ret overvægtig, men alligevel startede jeg til dans, og det er det bedste, der er sket for mig med henblik på at blive normalvægtig igen. Selvom jeg var den tykkeste på holdet og havde svært ved at lave spring, så holdt jeg ikke op, for man kan sagtens lære at springe, selvom man vejer for meget. Jo mere man træner, jo mere slanker man sig samtidig, og så skal det hele nok komme. Lad hende endelig starte til det, og frygt ikke, at der vil komme en situation, hvor ingen vil vælge hende som partner, fordi hun er for tyk, for på alle de hold, jeg har gået på, har man aldrig skulle danse to og to. Lad hende endelig starte til det! :)

Tror du jeg skrev indlægget for at skændes med dig? Jeg er sguda ligeglad hvad du mener, det du skriver er til at lukke op og skide i, du er ikke en fløjtende skid værd, så længe du ikke skriver dit fulde navn og hvor du bor og tlfnummer. Du kan jo skifte mening som vinden blæser. Alt det du udgiver dig for at være kan være pivfalsk, du kan jo være butikstyv eller massemorder. Hvis du ikke har ulejliget dig med at skrive, for at skændes med mig, så lad dog være! Det er jo dig selv der gerne vil.
Jeg skriver det jeg gør, fordi det er MIN mening, og fordi det måske betyder noget for hende der har startet emnet. Ikke fordi du skal sidde og få ondt i røven over noget, det er jeg såmænd ligeglad om du gør. Hvad mener du dog med jeg kan skifte mening som vinden blæser??? Den har jeg godt nok ikke forstået... Man kan jo ikke sidde og mure sig inde, fordi der kører et worst-case scenario rundt oppe i hovedet på dig 24/7. Måske skulle jeg lade være at sidde på denne her stol nu, det værste der kan ske er at en meteor drøner ned i skalden på mig, eller at en tyv kravler ind af vinduet og slår mig ned. Ja det kan faktisk også ske for dig.
Hvis du tror det er en fordel at veje for meget til kampsport, så er der vist i den grad noget du har misforstået! Du tænker jo på sumobrydning! Til jiujitsu er det vigtigt at være i god form. Der er både kast, løb, op og ned fra gulvet konstant, rullefald og man skal faktisk være ret adræt for at gøre tingene ordentlig og overhovedet kunne følge med. Og det havde jeg også svært ved i starten, men jeg tabte mig også efter jeg begyndte til det. Det er ikke sværere at være overvægtig ved dans, end til kampsport. Nok snarere tværtimod. Jiujitsu er jo ikke kun at slås, det består af en masse teknikker man skal lære og som man bliver vurderet og gradueret efter hvor hurtig man er, og hvor godt det hele ser ud, og det ser altså ikke særlig godt ud hvis en på 130 kg træner. Så meget vejede jeg så godt nok heller ikke. Det at starte til noget, kan jo også motivere til at man taber sig, og hjælpe med det.