Fatter ikke hvad manden udtrykker?!?

Jeg er ikke sikker på, om det er et spørgsmål om mande- eller kvindesprog, men nu prøver jeg her, for jeg fatter virkelig ikke, hvad det er, min mand siger?!?
Da jeg mødte min mand for fem år siden, talte han meget om sine rejser og hvor fedt det var osv., hvilket passede fantastisk ind i min mentalitet, da jeg elsker at rejse og komme ud i verden. Det har så siden vist sig, at alle hans fantastiske rejser var een og samme rundrejse. Fint nok med mig for hans interesse var der jo at dømme ud fra hans ord.
Problemet er bare, at det (for mig at se) kun er ORD.
Hver eneste gang vi snakker om ferie og rejser, kommer jeg med ideer og forslag, og han snakker mest om de steder, vi nu har været sammen. Han synes, mine ideer er rigtig gode, og det vil han også gerne osv. osv. MEN! Det er faktisk det eneste, der kommer fra ham. Han tager intet initiativ. Han planlægger ikke eller forbereder sig ikke. Han har faktisk præsteret ikke at have badetøj med på en badeferie, fordi han ikke lige havde tænkt over, hvor vi skulle hen?!?
Alt det her har undret mig meget, og efterhånden syntes jeg, det så ud til, at uden mit initiativ, planlægning osv. ville vi formentlig ingen steder komme. Det havde jeg meget svært ved at tro på, eftersom han jo altid talte varmt for at se verden. Men jeg prøvede at lade være at tage initiativ. Hvis snakken faldt på ferie og rejser, lod jeg være at gøre andet end at snakke. Det viste sig (som jeg frygtede), at han aldrig kom videre end til at snakke lidt om det.
Jeg har nu rejst alene et par gange, og det er jeg ikke vild med, men det er da bedre end aldrig at komme nogen steder. Mit problem er bare, at hver gang jeg begynder at snakke om, hvor jeg gerne vil hen, hopper han lige ind med sin vanlige, at det vil han også gerne osv. Øhhh... ?!?
Jeg har spurgt ham, hvor meget han har sparet op til at rejse for. Spurgt hvor han helst vil hen, hvis der er frit valg på alle hylder. Spurgt ham hvad han har gjort eller planlægger at gøre, for at komme til sine drømmemål. Han gør ingenting overhovedet. Han har ikke lagt en eneste 100-kroneseddel til side. Han siger, han ikke har råd. Det sagde han også dengang vi havde fælles økonomi, og jeg altid kunne finde pengene i vores budget til at rejse for.
Er I ved at se billedet?
Manden SNAKKER en masse om, hvor gerne han vil rejse der og derhen.
Manden gør INTET for faktisk at komme afsted.
Manden kommer med undskyldninger for, hvorfor han intet gør, og undskyldningerne holder ikke (der ER økonomi til det).
Jeg har selvfølgelig spurgt ham, hvad dette spil går ud på. Hvis han gerne vil rejse, hvorfor gør han så ikke det mindste for at det kommer til at ske? Hvis han ikke vil rejse (er min klare opfattelse efterhånden, at det siger ham nul og niks), hvorfor siger han det så ikke rent ud, så jeg ved, at jeg må rejse alene?
Jeg vil jo helst have ham med, men hvis ikke han vil, skal han lade være at påstå det for derefter at finde undskyldninger for at han ikke kan.
Han kan ikke give mig et svar, men bliver bare sur og snakker ikke til mig i nogle dage. Efter er stykke tid starter det hele så igen.
Jeg er smaskforvirret og fatter virkelig ikke, hvad det her går ud på. Kan nogen oversætte, hvad han mener?

Ja, undskyld, men jeg betragter det som et af de mere morsomme indlæg 😃
Ret mig bare, men jeg tror ikke at han gider rejse mere.
Har han et job der er begyndt at stresse ham ?

Det er knap så morsomt at stå i.
Jeg tror jo heller ikke, han gider rejse, men det siger han jo, at han gør.
Han har hen over efteråret følt sig stresset men ikke mere, og det her har jo stået på i fem år.

Jeg undskyldte også, det er nu Din let ironiske beskrivelse jeg smiler af.
Hvad har trukket på hans/Jeres rejser....naturen, historie, kultur, maden, eller bare generel afslapning og blive grillet på en badestrand ?
Hvis Du kender bare to af hans bedste interesser kunne Du tage den derfra så næste blev målrettet.
Selv må jeg kigge dybt i lommen til madpenge når jeg har været ude af landet, men man lever jo kun een gang.

Kære kone, opkræv hver måned et beløb hos mig, der indsættes på en feriekonto. Find ud af,hvor vi skal hen og hvad vi skal lave der. Lav mig en liste med "must" tingene og væk mig i tide, så vi når flyveren - og jeg vil elske dig for evigt.

Bed mig ikke tage stilling, bed mig ikke planlægge.

Det er sikkert ikke helt ved siden af med den oversættelse. Oj hvor er det dog uengageret og uinspirerende... Men set fra den lyse side kan jeg jo så vælge frit, hvor vi skal hen.
Jeg synes, det er et forsøg værd at tage denne fremgangsmåde og så se, hvor det bærer hen. X kroner nu hvis han vil med i foråret og derefter/desuden en fast overførsel. Han kan jo så selv bestemme, hvor meget i kr. han vil prioritere det pr. måned, og alt efter hvad jeg finder på, har han penge nok eller må vente til næste rejse.
Det kunne godt virke!
Tak for oversættelsen!

nu har du haft 5 år til at kontrolere hans løgne, så hvem er det lige der er dum i hovedet.
i 98 % af rejser, er det kvinderne der bestemmer, medmindre manden dyrker exstrem sport eller bjrgbestigning, så bestemmer han selv.
der er ualmindelig mange mulighederfor rejser, men ingen fyre gider at tage kæresten eller konen med, for han ved udmærket at det bliver hende der kontrolerer turene.
at din mand ikke har badebukser med, kan vel ikke være det store problem, dem kan han jo købe på rejsen eller bare bade i underbukser, burka, eller nøgen.
når man rejser er det for at opleve andre kulturer og menneskers skikke, hvis en fyr kommer anstigende med kæresten eller konen forsvinder alt det sjove.
du kan jo besøge alle de fun parker der er her i landet, selvom der ikke er noget som helst sjov ved det, da det koster mere end en rejse til de kanariske øer.
du kan også besøge molboerne og mols bjerge, selvom det også bare er et gedemaked hvor man platter pengene fra gæsterne.
jeg tror hele problemet ligger hos dig selv, for kvinder har det med at skifte mening konstant, og det gider din mand ikke, så hellere blive hjemme.
jeg kender en kvinde som tog på ferie i indien i 3 måneder, hun havde en fyr med til at dække hendes sexuelle behov, men han blev syg og måtte rejse hjem, senere mødte hun en anden mand, også en turist, men han kunne ikke få kalorius i gavehumør, så endelig mødte hun mig, så hun kunne få hendes behov dækket, ud over dette, havde vi intet forhold.
hun var på en såkaldt Tin Tin rejse, hvor man kunne se, at alle de bygninger der var tegnet i bøgerne også eksisterede i den virkelige verden, og naturligvis så hun også svævende munke, det var ikke noget for mig, så jeg var mere intereseret i de frække piger, og den fattigdom man mødte overalt.
ældre mennesker synes sikkert at det er vældig hyggeligt at rejse med familien, men mange skal jo også have medicin og kørestol med, så de søger nok ikke de samme oplevelser som vi andre gør.
tusindvis af enlige engelske, svenske og danske damer i den modne alder rejser hvert år til grækenland, hvor fyrene vædder om hvor hurtigt de kan få en dame bag på motorcyklen, og naturligvis betaler damen dor værelse, fyrens mad, drinks og bencin, og bagefter kører han hjem til konen ogfår noget lækkert mad, for hans interesse for udenlandske kvinder er kun omkring 10 cm.
hvis jeg var så uheldig at have et kvindfolk, så kom jeg aldrig på ferie, det er dobbelt så dyrt at rejse alene, men det er også meget sjovere.
måske møder jeg en rig engelsk enke på mine rejser, og så kan jeg spille vagabond, og lade hende betale det hele, hun er bestemt ikke intereseret i at se mig i dagslys sammen med de andre rige enker, og så får jeg nogle fede håndører så jeg kan invitere lækre lokale piger på fine middage, med hende som dessert.

På Fyn er der en udbredt tendens til at snakke folk efter munden.
Når man giver folk ret, kan man sidde og hygge sig i enighed og gensidig anerkendelse.
Det er langt mere behageligt end at være uenige.
Tager du det bogstaveligt, er du faktisk grov på fynsk.
Det var jo ment som ganske en ganske uforpligtende hyggesnak, der kan skabe kontakt og sympati mellem mennesker.
Hvis du virkelig vil vide, hvad han mener om et eller andet, må du nærme dig spørgsmålet så forsigtigt, at han ikke kan regne dit standpunkt ud.
Manden kan sikkert ikke fordrage at rejse.
Hvis du begynder at dreje dine udtalelser i retning af, at du er træt af alt det rejseri, vil han nok give dig ret.

At være glad for at rejse er jo mange ting ... på mig virker det som om at du kommer ham i forkøbet hver gang.
Tålmodighed har jo aldrig været kvinders stærke side 😉
Det kan også være at han i vikeligheden selv vil rejse i hans tanker. Altså det er ikke sikkert at fællesrejse var det han mente dengang. Man har jo andre muligheder hvis man rejser alene end sammen.

Det lyder fint.
Han er vant til at du har ti milliarder ideer og forslag, så han gider ikke at engagere sig. Det er virkelig ikke spor underligt.
Han vil gerne rejse. Han vil også gerne blive hjemme. Egentlig er han ligeglad. Bare det gør dig glad. Derfor er det nemmest at lade dig bestemme.

Hvis I vil rejse sammen og det går jeg stærkt ud fra,må du til at "spille" mutter.Du må sørge for,at han sparer nogle penge op(hver måned trækker du noget fra hans konto) og når I så skal til at bestille rejse,må du alene bestille og pakke kufferter.Alt andet bliver ikke til noget og alternativet er jo for dig at rejse alene,hvad jeg heller ikke syntes er sjovt.Hvem ved,måske var det andre mennesker som bestilte og pakkede hans kuffert før han lærte dig at kende.Held og lykke og håber det måtte lykkes"

At en eller anden klapser dig af!! 😮