7tilføjet af

Er religion en årsag eller en virkning?

På opfordring skal jeg hermed starte en tråd om religion(ers) årsager eller virkninger.
Jeg gengiver mit indlæg fra en anden tråd hvor det ikke hørte hjemme - her er det igen:
Hvorfor egentlig diskutere religionerne...
Skrevet af politikeren - Kl 16:10, 19.jun.2010
... hvorfor ikke istedet diskutere HVORFOR mennesket (som type) altid ender med at danne sig religiøse historier.
Til syvende og sidst er det vel denne årsag som forklarer hvorfor der findes så mange fjollede og selvmodsigende religioner.
Hvis for eksempel politiske partiers partiprogrammer var lige så selvmodsigende og ulogiske, ville vælgerne antagelig forsvinde andre steder hen.
Forklaringen må derfor være at mennesker enten HAR eller PÅDUTTES en trang til religion - og så snupper man (flertallet) bare den religion der er nærmest ved hånden.
Hvis dette er rigtigt behøver religion altså ikke at være hverken "sand", logisk eller konsistent. Det ER bare "skuespil til folket".
politikeren

Man kan jo ikke undgå at få disse tanker, for når man ser udover verden findes der tusindvis og atter tusindvis af religioner, den ene mere mærkelig og mystisk end den anden.
Samtidig må man konstatere at INGEN religion (mig bekendt) AF SIG SELV har udført bare den mindste lille bitte gerning - såsom at flytte en perlesten på bare 10 millimeter i diameter bare 1 centimeter i en eller anden retning. Jeg har stadig til gode at se beviser for dette.
Jeg er dog helt klar over at når religioner indpodes i menneskers hjerner, kan hele folkeslag blive udsat for udryddelse og ondskab kan i den grad florere så man må tro at det er løgn.
Jeg kan derfor ikke tro andet end at religiøs tænkning er en normalt forekommende bi-effekt af en kreativ og videbegærlig hjerne. En af ulemperne ved at mennesket har udviklet frontallapper i sin hjerne.
Det er på den baggrund at jeg kalder religion for en reaktion som kommer fra en - i den forbindelse - uheldig hjerneopbygning.
Hvad ville man kunne sætte i stedet for religion? Kunne en passende oplysning i god tid hindre alle de kendte ulemper ved disse religiøse fejlskud?
politikeren
tilføjet af

Tankefrihed

Jeg tror egenligt det er resultatet af en umådelig dårlig politisk ledelse, jo mere inkompetente landets politikere er jo mere troende bliver folk.
Folk tænker vel at det kan ikke passe at tingene skal være så ulige og derfor søger folk en større mening med tingene.
Hvis man sammenligner partiprogrammer med det egentlige resultat af en regeringsperiode er det ret svært at finde en sammenhæng.
Men tag lige venstre´s principprogram og se hvad de skriver om religion:
"Religionsfriheden er en grundlæggende frihed for alle borgere. Derfor skal staten afholde sig fra indblanding i frikirkernes og andre trossamfunds forhold. Staten skal alene sikre den enkeltes ret til at udøve sin religion, herunder at skifte religion."
Hvis du ellers gerne vil svøbe lidt i selvmodsigende udtalelser er der vel netop hos politikerne du skal lede, "de fejer aldrig noget ind under gulvtæppet".
tilføjet af

demokrati og diktatur

Landmanden du skriver om politikernes uduelighed som årsag til at religion findes og bruges.
Et hurtigt overblik skulle så indikere at vi har en god regering i Danmark og Kina og en dårlig regering i USA, Italien, Saudi-Arabien osv. Det holder nok ikke helt stik.
Iøvrigt er religion meget ofte et af regeringernes værktøjer til at holde folk undertrykte.
Forskellen på religioners hellige bøger og politiske partiers partiprogrammer er at partiprogrammer kan ændres efter forholdene og tilhængerne kan gå andre steder hen.
Religioners hellige bøger er hovedsageligt gamle naive skriverier som slet ikke kan omskrives og kun vanskeligt omfortolkes.
Jeg synes så at du helt misforstår Venstres religionsfrihed. Den giver da også frihed til at være FRI for religioner og - ikke mindst - frihed til at SKIFTE religion.
Hvad mere kan man ønske sig her?
Hvis politikere fejer for meget ind under gulvtæppet, bliver de vel ikke valgt næste gang. Dette gælder naturligvis kun for demokratiske stater. Mugabe, Kim Jong Il og den slags har jo opnået den totale magt og kan bare blive siddende uanset hvad de bedriver.
Hvis religiøse ledere forbryder sig mod love, eller bare god etik, sidder de der alligevel år efter år.
politikeren
tilføjet af

interessant !

Dejligt at se du oprettede tråden! 😃
forklaringen på religioners opståen er ikke det nemmeste at finde.
i Dan Browns bog, Engle og Dæmoner, giver hans figur, ved navn Maximillian Kohler, en definition der lyder således:
Religion er fra gammel tid skabt for at svare på spørgsmålene som mennesket altid har stillet sig. De spørgsmål som videnskaben nu har svaret/vil svare på.
Nogle mener at Kristendommen er en måde at glemme virkeligheden på og fantasere sig langt væk til et fjernt Gudsrige hvor man er på toppen, hvilket man så ikke har været på jorden. man siger "Nej til livet" og "Ja til Gudsriget"
Nogle ville mene at det er menneskeskabte idealiseringer som lægger baggrunden for religioners opståen.
Faktum er at disse religioner forefindes og at disse i gennem historien har fået en mere og mere finpudset teologi. En religion, med en egen-identitet om man vil. Desværre kan mennesker komme op og slås pga. spørgsmålet "hvilken identitet er så den korrekte?" og dette umulige spørgsmål har afført megen blod og mange krige til dags dato.
jeg tror at når noget rammer os mennesker... større glæder/tragedier så kan det være så overvældende at man transcenderer sin "afsender" og dermed skabes de første stykker til en Guddom.
"Hvad ville man kunne sætte i stedet for religion? Kunne en passende oplysning i god tid hindre alle de kendte ulemper ved disse religiøse fejlskud? "
- Mon ikke at videnskaben, når den kan modbevise alle religiøse doktriner, tager pladsen som "sandheden" 😉
tilføjet af

Videnskab vs religion

Jeg tror man kan sætte videnskab i stedet for religion, men kun delvist. Bl.a fordi jeg ikke tror videnskaben kommer til at modbevise alle religiøse doktriner. Mange doktriner udmærker sig ved, at de netop ikke kan modbevises.
Jeg vil dog mene, at mere oplysning og højere uddannelse vil gøre en befolkning mindre religiøs.
Jeg, som forøvigt ikke er troende, mener sagtens videnskab og religion kan eksisterer side om side. Bare de ikke blandes, som f.eks. kreationisterne prøver.
tilføjet af

helt enig..

men så ender vi nok ude i det jeg kalder religiøse principper...
ikke noget med Gud eller Jesus, Allah eller Odin... kun principperne: Skaberkraft..
evt. læs artiklen "gud" i et filosofileksikon 🙂

og hvis jeg kan tillade mig det, så har bibelen, måske belæg for noget lignende...
Johannes Åbenbaring er den danske titel på bibelens sidste skrift. Det er blevet forudsagt i GT og NT at verden skal forandres/måske helt fjernes... dette kunne ihvertfald antydes i Jesu Genkomst og alt lignende.
på græsk hedder ordet Apokalypsis... deraf ordet Apokalypse (som mange fortolker som Dommedag) men rent faktisk betyder Apokalypsis = afsløring..
kunne det være det?? at Videnskaben er Apokalypsis?
tilføjet af

Er det ikke bare efterrationalisering...

... når du absolut VIL ha' et bibelsk dogme (her: Apokalypsen) bevist i virkeligheden?
Er bibelen ikke bare en gammel tvetydig bog som er blevet brugt af magthavere til at skabe den tids "sammenhængskraft"?
I dag behøver vi ikke fælles religiøs tankegang for at kunne "styre masserne". Vi har politik, skattevæsen, sport osv.
Religion kan nu reduceres til det enkelte menneskes pausetænkning og der er derfor ikke brug for de organiserede religioner længere.
Ved at slippe af med de organiserede religioner, slipper man også af med den imperialisme som religioner altid har dyrket - missionsbefalingen har jo kun til hensigt at skaffe nye medlemmer - ikke?
Hvis det enkelte menneske "bare" har sin egen tågede forestilling om "noget højere", kan naboen sagtens have en helt anden opfattelse UDEN at de to kommer ud i religionskrig.
Er man istedet medlem af en ensrettet religion hvor alle tænker ens, er det meget sværere at acceptere "de vantro".
Er det iøvrigt ikke den indstilling som vi er på vej til i DK? Jeg mener at statistikken siger at i Danmark er der under 25% som er "rigtigt" religiøse. Resten er bare medlem af en kulturel ceremoniforening.
politikeren
tilføjet af

tja.

bibelsk dogme = apokalypsen...
det er da ikke nødvendigvis noget med Jesus at gøre.. Apokalypsis betyder bare "Afsløring" og kan vi forstås som når videnskaben "afslører" noget nyt i denne her verden..
missions-befalingen kan forstås på mange måder. Evt. for at hverve nye medlemmer.. eller udøve mission på de mennesker som ønsker dette?
noget interessant i denne her debat er denne her artikel jeg fandt:
http://videnskab.dk/content/dk/kultur/gudlose_tanker_i_den_sorte_diamant
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.