Det er i hvert fald en populær måde at få Bibelen til at sige noget andet end den i virkeligheden siger at påstå ting betyder noget andet end det der står. Men jeg tror du kan se problemerne med at sige hvornår en eller anden person ved navn Satan er i himmelen og på jorden, for han synes at fare frem og tilbage. Nok fordi Satan slet ikke er en person, men os selv.
Ja men - det er der da ingen der påstår.. Satan er nævnt gennem hele Bibelen.
Og derfor tror jeg også, at når Satan bliver bundet i tusind år, så forsvinder ondskaben i menneskene.
Hvis ondskaben var i kødet, ville ondskaben jo
ikke forsvinde, når Satan bliver bundet.
Esajas.45
v17 Nu skaber jeg en ny himmel
og en ny jord;
det, der skete tidligere, skal ikke længere huskes,
og ingen skal tænke på det.
v18 Men I skal fryde jer og juble til evig tid
over det, jeg skaber.
For jeg skaber Jerusalem om til jubel,
dens folk om til fryd;
v19 jeg vil juble over Jerusalem
og fryde mig over mit folk.
Der høres ikke mere gråd
eller skrig.
v20 Der er ikke længere børn,
der dør som spæde,
eller gamle, der ikke lever
deres tid til ende.
Ung er den, der dør som hundredårig,
og den, der ikke når de hundrede, er forbandet.
v21 De skal bygge huse og bo i dem
og plante vingårde og nyde deres frugt.
v22 Andre skal ikke bo i det, de bygger,
eller spise, hvad de har plantet.
Mit folk skal nå træets alder,
mine udvalgte skal nyde frugten af deres hænders værk.
v23 De slider ikke forgæves,
de føder ikke børn til den bratte død;
for de er Herrens velsignede afkom,
og de har deres efterkommere hos sig.
v24 Før de kalder, svarer jeg,
endnu mens de taler, hører jeg.
v25 Ulven og lammet græsser sammen,
løven æder strå som oksen;
men slangens føde er støv.
Der findes hverken ondskab eller ødelæggelse
på hele mit hellige bjerg, siger Herren.
Efter tusindårsriget
Åb.21
Den nye himmel og den nye jord
v1 Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. v2 Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. v3 Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige:
Nu er Guds bolig hos menneskene,
han vil bo hos dem,
og de skal være hans folk,
og Gud vil selv være hos dem.
v4 Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
v5 Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« Og han sagde: »Skriv! For disse ord er troværdige og sande.« v6 Og han sagde til mig: »Det er sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet. v7 Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn. v8 Men de feje og troløse og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død.«