Enhed

De orange roser
dufter mig i møde,
da jeg træder indenfor.
Du sender mig et fingerkys
og vifter med sedlen
du fandt under kaffekoppen
i morges:
"Kig i kagedåsen på hylden.",
"Elskede dåseåbner,
kig i skabet til højre!"
Du fandt buketten med sedlen:
"Som blomsterne åbner sig
i solopgangen,
giver du mig styrke
når jeg vågner og ser dig."
Du kysser sedlen,
presser den mod mine læber
og putter den i brystlommen,
"Den skal være ved mit hjerte."
Da vi lå i sengen i aftes
og vinden tudede udenfor
bruste det i mit indre
over alt det
vi betroede hinanden.
Da du sagde
hvor meget du elsker mig,
havde jeg svært
ved at rumme det,
men fyldtes med glæde fordi
ordene kom netop fra dig.
Jeg er lykkelig fordi
du er som du er,
kvinden,
fuld af ydre og indre skønhed,
min sjæleven, min livsgnist.

men endnu sværere at sige.
Dit sprog og din brug af ord gør det nemmere.
I hvert fald har jeg lettere ved det nu :-)