er der nogle der har gode råd???

Jeg skriver, fordi jeg ikke helt ved hvad jeg skal gøre. Jeg har en veninde som jeg har kendt siden folkeskolen, altså i 10 år. Vi har var meget tætte veninder i nogle år, og var begge ung pige i huset i Kbh (vi kommer begge fra jylland) men så flyttede hun tilbage til jylland pga af en kæreste.
Jeg bor sammen med min kæreste, og har snart gjort det i to år nu, og vi har det rigtig godt sammen. Min veninde boede også sammen med hendes kærste indtil han slog op med hende i foråret. Mens hun gjorde det, hørte jeg aldrig fra hende (hun bor i jylland, og jeg bor på sjælland) det var ihvertfald meget sjældent, og næsten kun hvis jeg ringede. Vores andre venner hørte aldrig fra hende heller. Men efter hendes kæreste gik fra hende, begyndte hun at ringe hver dag, flere gange, og ville have vores fælles venners nummer igen, så kunne vi pludselig bruges igen... I sommers var hun så med mig og min kæreste og nogle andre på festival, det kunne hun også først efter at kæresten skred fra hende, for hun havde sagt nej i starten. Da hun kom derop, sagde hun at hun skulle ikke score nogen overhovedet, men to timer efter havde hun fat i den første, havde ellers inviteret hende med, for at vi kunne se lidt til hinanden, når vi nu bor langt fra hinanden. Så tænkte jeg, så kunne jeg da bare være sammen med min kæreste og de andre.
Da jeg så dagen efter valgte at stå sammen med min kæreste og hans ven, for at snakke med dem, satte hun sig ned og begyndte at græde, det skete flere gange, når hun ikke fik min opmærksomhed hele tiden.
Hun er jaloux over at jeg har en kæreste, som jeg har det godt sammen med. Men hvis hun ikke havde været alle sine kærester utro, kunne hun nok også have haft en idag. Hun ringer og besøger mig kun, hvis hun ved min kæreste ikke er hjemme, og hvis han endelig er med en enkelt gang, ved hun ikke hvad hun skal sige til ham. Det skal lige siges, at jeg aldrig har været jaloux hvis hun har haft en kæreste, og jeg ikke har, jeg har været glad på hendes vegne, og snakket med ham, og været venner med ham også.
Mit spørgsmål er, hvad gør man med sådan en veninde?? Lige nu har jeg mest lyst til at droppe det hele med hende...

jeg kan forstå du er midt i tyverne jeg har lige 20 års mere erfaring end du, men jeg er nået til det stadie nu hvor jeg siger " dem jeg ikke har hørt fra i 3 mdr. bliver ikke inviteret med til noget hjemme hos os", vi har selv været MEGET flinke til at invitere, men når du ikke får noget igen så er det slut.Skal det ydermere være en belastning og damen er jaloux, og kun vil besøge dig når din kæreste ikke er hjemme, så siger jeg duer ikke-væk.

......dette indlæg før. Er det rigtig?
Det du skal gøre først, det er at sætte nogle grænser overfor
hende og også for dig selv. Hvor meget vil du udnyttes og hvornår.
Du bliver nød til at sige fra. Venner er til for at udnyttes såvel i glæde
som i sorg. Men dette venskab syntes jeg grænser til det groteske.
Hvis hun ikke vil acceptere at du ikke altid kan være der, så skal du
afslutte venskabet. I de tilfælder bliver man nød til at beskytte sig selv.
Håber du kan bruge dette til noget. Hilsen Kajsa. 80)

har du givet hende en chance for at se sig selv, som du beskriver hende her?
for grundregel nummer et for at kunne ændre adfærd er at blive gjort opmærksom på den. Og det har man RIGTIGE venner til.
Om hun er umagen værd, kan du selv kun svare på, men hvis du holder af hende, og det lader det til, siden du er frustreret, og alligevel holder ved, så giv hende en rigtig chance.........nemlig for at udvikle sig.
MEN ærlighed skal der til..........tør du, for måske tør hun så osse, og livet går videre med en bedre veninde og en bedre smag i munden?

Synes jeg har givet hende chancer nok de sidste par mdr.... Men pludselig, da hun ikke fik opmærksomhed nok, mente hun at min bror også skulle indblandes, for når jeg "ikke havde tid til hende, pga af min kæreste" kunne hun jo bare bruge min bror i stedet, og hun har før syntes min bror var en nørd, men nu var han jo et nemt offer, da han tidligere på året var blevet skrottet godt og grundigt af sin kæreste, så manglede han jo opmærksomhed, og hun var kun "venner" med ham fordi jeg ikke var der. Samtidig spurgte hun om jeg havde noget mod hun snakkede med ham, hvilket jeg sagde nej til, hvor til hun svare, "ja hvis det var dig som snakkede med min bror, ville jeg have noget mod det, for så ville jeg føle det som om jeg ikke kan bruges mere!!"

Hej
Jeg er enig med kajsa. Nu når du også har givet hende en chance før, må det være nok.
Jeg havde også næsten det samme probleme med min veninde. Jeg holdt af hende så meget, at det ikke kan forklares. Jeg blev ved med, at sige til mig slev: give hende en chance, give hende en chance til. jeg tænkte altid på, at det nok var mig, der var lidt for følsom.
Sådan nogle veninder, de ved ikke, hvad venskab betyder, tro mig!
Jeg gave faktisk op kun for et par uger siden, hvor hun svinede mig til i en meget vigtig fest og foran flere personer. Jeg kunne aldrig, aldrig forventede sådan ting af nogen som helst, og især hende.
Og hendes undskyldning var, at hun var vred på min anden veninde og var træt af hende (ligesom din kærste). Jeg tog hjem med det samme, men hun blev der og festede vidre. Jeg blev endnu engang skuffet.
sådan nogle personer tænker faktisk kun på dem selv. Det hjælper ikke noget at give hende en ekstra chance, for hun vil alligevel gentage det igen. Da det netop også det hun har gjord indtil videre
Men først og fremmest er det din veninde og du kender hende bedre
Håber at det kan hjælpe dig lidt.