Det handler om Partikler !
Ja, alt handler om Partikler; E > partikler ! Har du tænkt overe, at partikler er bærerer af livet?
Kosmos
Kosmos
Hvor
Hvor kommer partiklerne fra?
Kosmos
Kosmos
nu har
Nu har så mange gennem den senere tid fastslået deres Guddommelighed i deres budskaber og nutidens endelig og fremtidens utopi.
De store essentielle livets spørgsmål og den manglende erkendelse af virkeligheden.
Der er således en vis skepsis (kan man ikke bruge det ord?) med hensyn til sandheden om sandheden.
Her giver jeg dig så universel information, at livets byggesten enten må være partikler i E eller også Gud; "den eller det vi betegner Gud" der iflg. den Kristne troslære har åbenbaret sig i atomer og molekyler i sin Ånd altså i mennesket Jesus Kristus.
Her er så din begyndelse og fremtid; partikler der gerne skulle have et input der kan befordre dig.
Kosmos
De store essentielle livets spørgsmål og den manglende erkendelse af virkeligheden.
Der er således en vis skepsis (kan man ikke bruge det ord?) med hensyn til sandheden om sandheden.
Her giver jeg dig så universel information, at livets byggesten enten må være partikler i E eller også Gud; "den eller det vi betegner Gud" der iflg. den Kristne troslære har åbenbaret sig i atomer og molekyler i sin Ånd altså i mennesket Jesus Kristus.
Her er så din begyndelse og fremtid; partikler der gerne skulle have et input der kan befordre dig.
Kosmos
Radiobølger?
Hvordan har du det med radiobølger?
Kosmos
Kosmos
Orion?
Når vi taler om Radiobølger, skal det i same åndedrag også hedde ”elektromagnetisk”; hvilket er partikler i bevægelse.
Disse partikler har ”forskellig størrelse” og derfor ”energibærere” alt efter hvor meget energi de medbringer.
Fælles for alle ”lyspartikler” er, at de ”rejser” med lysets hastighed (mest velkendte betegnelse) nemlig 300.000 km. i sec.
Det er genialt. Nu har naturen sin egen partikel tilgang og modtager, men mest handler det om intervaller.
Ligesom man kan slukke og tænde for lyset, således kan man bearbejde partikler i længder. Nogle er lange (mere energi) medens andre er korte (mindre energi). Det vil sige, at dersom Energien er kraftig påvirker det alt det kommer i nærheden af og dersom denne energi frigives i splitsekunder, bam bam vupti en enorm eksplosion.
På den måde kan man ligefrem morse med partiklerne. Det vil sige, at man kan manipulere med elektromagnetismen og konstruere hvilken som helst ”størrelse” de skal ha` og på den måde anvende partiklerne, der af naturen frembringes i konstant i processer der har med Universets Energi at gøre.
Naturen eller skulle jeg sige Universet er stadig i ”bevægelse”, idet partiklerne stadig er I bevægelse og kollidere med hinanden og andet.
Det der sker, er en form for ”bevægelses energi proces” hvorved varme opstår. Det ville være dejligt om man i dag havde en lille maskine der kunne indeholde en masse aktive partikler i et lukket rum med ”følere”.
Partiklerne ville så gøre hvad partikler gør og grundet ”det lukkede rum” ville der opstå en enorm varme der kun kunne slippe ud via ”følerne”. Vupti, et varmeanlæg.
Det gør vi i dag på en anden snedig måde. Vi lader simpelt hen solens partikler ramme en beholder (vand panel eller andet) og lader sol partiklerne ramme (skinne) på vandet der opvarmes og ”følerne” er i dette tilfælde rør der leder til en bygning og opvarmer den.
Men, jo mere energi der tilføres partiklerne, jo større bølgelængde eller ”mængde af energi” altså partiklernes hastighed i atomerne
I begyndelsen: 100,000,000,000 K (d.v.s. 100.000.000.000 - 270 og du får varmegraderne svarende til Celsius temp.)
13.82 sekunder efter begyndelsen var temperaturen dalet til 3,000,000,000 K altså en frigivelse af varme (eller sænket hastighed af kollidering af partikler) på 97.000.000.000 K (på nær de -270K)i det nu mega store Univers.
Nu kunne alle mulige energiformationer dannes og det gjorde der også. Én af de første var fotoner..
Alle de fysiske love vi kender til i dag og anvender, er Universelle love som ”opstod” af sig selv via den Energi der efterhånden åbenbarede ”hvad den kunne” skabe.
Indbyrdes er de nu både forbundet, men også afhængig af hinanden og tiltrækkes og frastødes; fremstår (opstår) og tilintetgøres (forgår). Alt imedens vi ser på det.
Stjernen Alnitak (Zeta1 Orionis eller "50 Orionis"; Orions bælte, har en temperatur på 15 gange solens. Solens centrum er ca. 15 mio. grader varm, mens dens synlige overflade kun er 5.300°C. (6.000)
Rummet (hvad vi ellers kalder Universet) er 2.725 K (husk her begynder hvad der svare til 0 grader Celsius ved absolut minusgrad nemlig -270 grader Celsius, så Universet er lige over kanten af det absolutte 0 punkt K
Hvilket betyder, at Universet er kun 3 grader over det absolutte nulpunkt hvor selv molekyler holder op med at bevæge sig. – 270 grader Celsius.
K (Kelvin) er et international betegnelse for temperatur, "SI-systemet" er et Internationalt enhedssystem. (Système International d'Unités, derfor SI)
Det betyder, at hvor Celsius begynder ved vands frysepunkt, altså 0 grader så begynder K ved ”det absolutte 0 punkt, hvilket er -270 g celsius eller K)
0 C = vands frysepunkt hvorimod 0K = -270 g. Celsius = det absolutte 0 punkt. (ellers er det, det samme)
-------------------------------------
Det skal vi tale lidt om.
Kosmos
Disse partikler har ”forskellig størrelse” og derfor ”energibærere” alt efter hvor meget energi de medbringer.
Fælles for alle ”lyspartikler” er, at de ”rejser” med lysets hastighed (mest velkendte betegnelse) nemlig 300.000 km. i sec.
Det er genialt. Nu har naturen sin egen partikel tilgang og modtager, men mest handler det om intervaller.
Ligesom man kan slukke og tænde for lyset, således kan man bearbejde partikler i længder. Nogle er lange (mere energi) medens andre er korte (mindre energi). Det vil sige, at dersom Energien er kraftig påvirker det alt det kommer i nærheden af og dersom denne energi frigives i splitsekunder, bam bam vupti en enorm eksplosion.
På den måde kan man ligefrem morse med partiklerne. Det vil sige, at man kan manipulere med elektromagnetismen og konstruere hvilken som helst ”størrelse” de skal ha` og på den måde anvende partiklerne, der af naturen frembringes i konstant i processer der har med Universets Energi at gøre.
Naturen eller skulle jeg sige Universet er stadig i ”bevægelse”, idet partiklerne stadig er I bevægelse og kollidere med hinanden og andet.
Det der sker, er en form for ”bevægelses energi proces” hvorved varme opstår. Det ville være dejligt om man i dag havde en lille maskine der kunne indeholde en masse aktive partikler i et lukket rum med ”følere”.
Partiklerne ville så gøre hvad partikler gør og grundet ”det lukkede rum” ville der opstå en enorm varme der kun kunne slippe ud via ”følerne”. Vupti, et varmeanlæg.
Det gør vi i dag på en anden snedig måde. Vi lader simpelt hen solens partikler ramme en beholder (vand panel eller andet) og lader sol partiklerne ramme (skinne) på vandet der opvarmes og ”følerne” er i dette tilfælde rør der leder til en bygning og opvarmer den.
Men, jo mere energi der tilføres partiklerne, jo større bølgelængde eller ”mængde af energi” altså partiklernes hastighed i atomerne
I begyndelsen: 100,000,000,000 K (d.v.s. 100.000.000.000 - 270 og du får varmegraderne svarende til Celsius temp.)
13.82 sekunder efter begyndelsen var temperaturen dalet til 3,000,000,000 K altså en frigivelse af varme (eller sænket hastighed af kollidering af partikler) på 97.000.000.000 K (på nær de -270K)i det nu mega store Univers.
Nu kunne alle mulige energiformationer dannes og det gjorde der også. Én af de første var fotoner..
Alle de fysiske love vi kender til i dag og anvender, er Universelle love som ”opstod” af sig selv via den Energi der efterhånden åbenbarede ”hvad den kunne” skabe.
Indbyrdes er de nu både forbundet, men også afhængig af hinanden og tiltrækkes og frastødes; fremstår (opstår) og tilintetgøres (forgår). Alt imedens vi ser på det.
Stjernen Alnitak (Zeta1 Orionis eller "50 Orionis"; Orions bælte, har en temperatur på 15 gange solens. Solens centrum er ca. 15 mio. grader varm, mens dens synlige overflade kun er 5.300°C. (6.000)
Rummet (hvad vi ellers kalder Universet) er 2.725 K (husk her begynder hvad der svare til 0 grader Celsius ved absolut minusgrad nemlig -270 grader Celsius, så Universet er lige over kanten af det absolutte 0 punkt K
Hvilket betyder, at Universet er kun 3 grader over det absolutte nulpunkt hvor selv molekyler holder op med at bevæge sig. – 270 grader Celsius.
K (Kelvin) er et international betegnelse for temperatur, "SI-systemet" er et Internationalt enhedssystem. (Système International d'Unités, derfor SI)
Det betyder, at hvor Celsius begynder ved vands frysepunkt, altså 0 grader så begynder K ved ”det absolutte 0 punkt, hvilket er -270 g celsius eller K)
0 C = vands frysepunkt hvorimod 0K = -270 g. Celsius = det absolutte 0 punkt. (ellers er det, det samme)
-------------------------------------
Det skal vi tale lidt om.
Kosmos
for 3.500 år siden Orion? En ny jord?
Jeg vil nu fortælle jer lidt om Orion og senere om Giza Pyramiden, som du sikkert husker fra Pyramideteologien.
Der er mange interessante objekter i Orion, f. eks. er hans højre skulder stjernen Betelgeuse, en rød superkæmpestjerne.
Det er en stjerne i slutningen af sit livsløb, den pulserer uregelmæssigt og har en utrolig lysstyrke (den lyser som 14000 sole, når den lyser mest og som 7600 når den er svagest). Det lys vi i dag modtager fra Betelgeuse, udsendte den før Columbus opdagede Amerika, så langt væk er den.
Stjernen Rigel, som sidder i Orions venstre knæ er også lysstærk.
Nyere målinger viser at den er 900 lysår væk (det lys vi modtager i dag blev udsendt da Erik Ejegod var konge i Danmark). Overfladen er 12000 grader varm og den udsender 57000 gange så meget energi som vores sol.
Tværs gennem stjernebilledet går Orions bælte, det består af tre stjerner:
Den vestlige, Mintaka, som er 1500 lysår væk.
Den i midten, Alnilam, som er 1600 lysår væk.
Den østlige, Alnitak, som er 1600 lysår væk.
De hører alle til et stort område i rummet hvor en mængde nye stjerner fødes. Tågen Midt i området findes Oriontågen, en gas og støvtåge. Nydannede stjerner får skyen til at fluorescere, så vi herfra ser en forrevet lysende sky på himlen.
De store nye stjerner udsender det meste af deres energi som ultraviolet lys, når det rammer gassen bliver det til synligt lys.
De mørke områder er støvskyer i forgrunden, de skygger for lyset der kommer bagfra.
Tågen er en af himlens klareste diffuse objekter og kan under gunstige vilkår lige skimtes som en uklar stjerne i Orions sværd.
Fra oldtiden, hvor jo ingen kikkerter kunne hjælpe øjet, er der dog ingen beretninger om at den er set. Galilei, der var den første der vendte en kikkert mod himlen, nævner den heller ikke; først i 1611 blev den opdaget.
Man har målt mange forskellige afstande til tågen, det siger mest noget om usikkerheden ved astronomiske afstandsmålinger. Den accepterede afstand i dag er 1600 lysår. Det giver en størrelse på ca. 6 lysår for den del af tågen, der kan ses i en kikkert. Hele tågen er dog meget større, den fylder hele stjernebilledet Orion.
Tågen udvider sig, og regner man tilbage får man en alder på "kun" 300.000 år for tågen og de ældste stjerner der er dannet i den. Det betyder, at stjernerne tilhører en af de yngste stjernehobe der kendes.
Nyere målinger viser at der stadig foregår stjernedannelse i Orion. De fleste af de nydannede stjerner kan dog kun "ses" i infrarødt lys, deres lys blokeres af støv mellem tågen og os.
I midten af tågen kan fire stjerner ses i en trapez, de er kun 20-30 tusinde år gamle.
1 Lysår = den tid lyset med 300.000 km. i sec. tilbagelægger på et jord år. så 1.600 lysår er temmelig lang tid. Vi skal rejse i 1.600 år med en hastighed af 300.000 km. i sec. for at nå den, men findes der en alternativ "rute"?
Kosmos
Der er mange interessante objekter i Orion, f. eks. er hans højre skulder stjernen Betelgeuse, en rød superkæmpestjerne.
Det er en stjerne i slutningen af sit livsløb, den pulserer uregelmæssigt og har en utrolig lysstyrke (den lyser som 14000 sole, når den lyser mest og som 7600 når den er svagest). Det lys vi i dag modtager fra Betelgeuse, udsendte den før Columbus opdagede Amerika, så langt væk er den.
Stjernen Rigel, som sidder i Orions venstre knæ er også lysstærk.
Nyere målinger viser at den er 900 lysår væk (det lys vi modtager i dag blev udsendt da Erik Ejegod var konge i Danmark). Overfladen er 12000 grader varm og den udsender 57000 gange så meget energi som vores sol.
Tværs gennem stjernebilledet går Orions bælte, det består af tre stjerner:
Den vestlige, Mintaka, som er 1500 lysår væk.
Den i midten, Alnilam, som er 1600 lysår væk.
Den østlige, Alnitak, som er 1600 lysår væk.
De hører alle til et stort område i rummet hvor en mængde nye stjerner fødes. Tågen Midt i området findes Oriontågen, en gas og støvtåge. Nydannede stjerner får skyen til at fluorescere, så vi herfra ser en forrevet lysende sky på himlen.
De store nye stjerner udsender det meste af deres energi som ultraviolet lys, når det rammer gassen bliver det til synligt lys.
De mørke områder er støvskyer i forgrunden, de skygger for lyset der kommer bagfra.
Tågen er en af himlens klareste diffuse objekter og kan under gunstige vilkår lige skimtes som en uklar stjerne i Orions sværd.
Fra oldtiden, hvor jo ingen kikkerter kunne hjælpe øjet, er der dog ingen beretninger om at den er set. Galilei, der var den første der vendte en kikkert mod himlen, nævner den heller ikke; først i 1611 blev den opdaget.
Man har målt mange forskellige afstande til tågen, det siger mest noget om usikkerheden ved astronomiske afstandsmålinger. Den accepterede afstand i dag er 1600 lysår. Det giver en størrelse på ca. 6 lysår for den del af tågen, der kan ses i en kikkert. Hele tågen er dog meget større, den fylder hele stjernebilledet Orion.
Tågen udvider sig, og regner man tilbage får man en alder på "kun" 300.000 år for tågen og de ældste stjerner der er dannet i den. Det betyder, at stjernerne tilhører en af de yngste stjernehobe der kendes.
Nyere målinger viser at der stadig foregår stjernedannelse i Orion. De fleste af de nydannede stjerner kan dog kun "ses" i infrarødt lys, deres lys blokeres af støv mellem tågen og os.
I midten af tågen kan fire stjerner ses i en trapez, de er kun 20-30 tusinde år gamle.
1 Lysår = den tid lyset med 300.000 km. i sec. tilbagelægger på et jord år. så 1.600 lysår er temmelig lang tid. Vi skal rejse i 1.600 år med en hastighed af 300.000 km. i sec. for at nå den, men findes der en alternativ "rute"?
Kosmos
Ca. 16.500 år gamle stjerner
Orion i Bibelen.
Hvordan kunne man vide noget om stjernekonstellationen Orion på Bibelens tid og hvorfor blev den brugt, som et ”sandhedsvidne”?
Nu spørger jeg (som BlackBuster vil sige) dumt. Hvorfor kan man ikke diskutere Orion?
Hør her hvad jeg mener:
”Tågen (Orion tågen) udvider sig, og regner man tilbage får man en alder på "kun" 300.000 år for tågen og de ældste stjerner der er dannet i den.
Det betyder, at stjernerne tilhører en af de yngste stjernehobe der kendes.
Nyere målinger viser at der ”stadig foregår stjernedannelse i Orion”. De fleste af de nydannede stjerner kan dog kun "ses" i infrarødt lys (du ved den der med partiklerne med stor energi i bagagen); deres lys blokeres af støv (koldere energi) mellem tågen og os.
* I midten af tågen kan fire stjerner ses i en trapez, de er kun 20-30 tusinde år gamle”.
Fik du fat i det? Ca. 20.000 år gamle? De var altså kun ca. 16.500 år gamle da Bibelens forfatter nævnede dem.
Job 9
Så tog Job til Orde og svarede:
Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud? Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind! Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede, ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver; han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl, han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
*han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre
Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke; han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal! røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham; hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst, han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund, ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da! Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet! Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet! Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke, gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad," må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte? Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder, du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen; vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge! Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke, da talte jeg uden at frygte ham,, thi min Dom om mig selv er en anden!
Citat fra Bibelen slut.
-----------------------------
Smukt, ikke? sådan taler et menneske der søger sandhed, men ser sin egen lidenhed i forhold til hvad? Gud? Universet? Planterne eller de ”nyskabte stjerner så som Orion”.
1 Lysår = den tid lyset med 300.000 km. i sec. tilbagelægger på et jord år. så 1.600 lysår er temmelig lang tid. Vi skal rejse i 1.600 år med en hastighed af 300.000 km. i sec. for at nå den, men findes der en alternativ "rute"?
Kosmos
Hvordan kunne man vide noget om stjernekonstellationen Orion på Bibelens tid og hvorfor blev den brugt, som et ”sandhedsvidne”?
Nu spørger jeg (som BlackBuster vil sige) dumt. Hvorfor kan man ikke diskutere Orion?
Hør her hvad jeg mener:
”Tågen (Orion tågen) udvider sig, og regner man tilbage får man en alder på "kun" 300.000 år for tågen og de ældste stjerner der er dannet i den.
Det betyder, at stjernerne tilhører en af de yngste stjernehobe der kendes.
Nyere målinger viser at der ”stadig foregår stjernedannelse i Orion”. De fleste af de nydannede stjerner kan dog kun "ses" i infrarødt lys (du ved den der med partiklerne med stor energi i bagagen); deres lys blokeres af støv (koldere energi) mellem tågen og os.
* I midten af tågen kan fire stjerner ses i en trapez, de er kun 20-30 tusinde år gamle”.
Fik du fat i det? Ca. 20.000 år gamle? De var altså kun ca. 16.500 år gamle da Bibelens forfatter nævnede dem.
Job 9
Så tog Job til Orde og svarede:
Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud? Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind! Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede, ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver; han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl, han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
*han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre
Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke; han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal! røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham; hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst, han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund, ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da! Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet! Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet! Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke, gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad," må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte? Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder, du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen; vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge! Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke, da talte jeg uden at frygte ham,, thi min Dom om mig selv er en anden!
Citat fra Bibelen slut.
-----------------------------
Smukt, ikke? sådan taler et menneske der søger sandhed, men ser sin egen lidenhed i forhold til hvad? Gud? Universet? Planterne eller de ”nyskabte stjerner så som Orion”.
1 Lysår = den tid lyset med 300.000 km. i sec. tilbagelægger på et jord år. så 1.600 lysår er temmelig lang tid. Vi skal rejse i 1.600 år med en hastighed af 300.000 km. i sec. for at nå den, men findes der en alternativ "rute"?
Kosmos
på den anden side af Universet
Man kunne derfor spørge?
Hvad er det der i det hele taget får Universets tyngdekraft til, at påvirke og hvad er det der i den grad ”presser” på og giver både partikler, men også energi i al almindelighed så høj en hastighed; lys 300.000 km. sec.?
Jo, bortset fra selv - supplerende energi ”på lager”, må der være en ydre påvirkning af Kosmos. Universet må derfor være ”endeligt” – uendeligt.
Kosmos
Hvad er det der i det hele taget får Universets tyngdekraft til, at påvirke og hvad er det der i den grad ”presser” på og giver både partikler, men også energi i al almindelighed så høj en hastighed; lys 300.000 km. sec.?
Jo, bortset fra selv - supplerende energi ”på lager”, må der være en ydre påvirkning af Kosmos. Universet må derfor være ”endeligt” – uendeligt.
Kosmos
vi rejser
Nu skal vi snakke om Universets størrelse.
Vi begynder med vor Galakse, Mælkevejen. For nogle år siden oplevede jeg for første gang at se Mælkevejen med det blotte øje på nattehimmelen.
Fantastisk syn.
Der findes også andre Galakser i ”nærheden” f.eks. Andromeda galaksen i en Galaksehob der betegnes for Lokale Hob, en lille Galaksehob.
Det lys der stråler her er både synligt (køligt), men også varmt så partiklerne er mere tunge, idet de bærer mere energi f.eks. røntgenstråling.
---------------------------------
En Galakse er en samling af stjerner, der er bundet til hinanden ved den indbyrdes tyngdekraft. Det vil sige, at hastigheden af partiklerne afgør den kraft hvormed de tiltrækkes og binder sig.
Der er omkring 100 milliarder stjerner i Mælkevejen og én af disse stjerner er Solen.
Lyset bevæger sig ca. 300 000 km sek. = på et år giver det 9 460 000 000 000 km.
Solens nærmeste nabostjerne er ca. 4 lysår væk eller 9 460 000 000 000 km. x 4 = ....... > km.
----------------------------------------------
Mælkevejen (som en skive) er ca. 100 000 lysår fra den ene ende til den anden, mens selve skiven kun er ca. 2000 lysår tyk.
Solen er ca. 26.000 lysår fra centrum inde i skiven (Mælkevejen) og det tager Solen 200 millioner år at bevæge sig rundt om centrum, 26.000 lysår fra centrum inde i skiven.
Altså, planeten Jorden i afstand til Solen = 4 lysår væk eller 9 460 000 000 000 km. X 4 og Solens bane omkring centrum 26.000 lysår fra centrum i Mælkevejen og afstanden fra denne bane til centrum i Mælkevejen er så; 26.000 lysår eller 9 460 000 000 000 km. x 26.000 lysår = ....... ..................... > km.
Kosmos
Vi begynder med vor Galakse, Mælkevejen. For nogle år siden oplevede jeg for første gang at se Mælkevejen med det blotte øje på nattehimmelen.
Fantastisk syn.
Der findes også andre Galakser i ”nærheden” f.eks. Andromeda galaksen i en Galaksehob der betegnes for Lokale Hob, en lille Galaksehob.
Det lys der stråler her er både synligt (køligt), men også varmt så partiklerne er mere tunge, idet de bærer mere energi f.eks. røntgenstråling.
---------------------------------
En Galakse er en samling af stjerner, der er bundet til hinanden ved den indbyrdes tyngdekraft. Det vil sige, at hastigheden af partiklerne afgør den kraft hvormed de tiltrækkes og binder sig.
Der er omkring 100 milliarder stjerner i Mælkevejen og én af disse stjerner er Solen.
Lyset bevæger sig ca. 300 000 km sek. = på et år giver det 9 460 000 000 000 km.
Solens nærmeste nabostjerne er ca. 4 lysår væk eller 9 460 000 000 000 km. x 4 = ....... > km.
----------------------------------------------
Mælkevejen (som en skive) er ca. 100 000 lysår fra den ene ende til den anden, mens selve skiven kun er ca. 2000 lysår tyk.
Solen er ca. 26.000 lysår fra centrum inde i skiven (Mælkevejen) og det tager Solen 200 millioner år at bevæge sig rundt om centrum, 26.000 lysår fra centrum inde i skiven.
Altså, planeten Jorden i afstand til Solen = 4 lysår væk eller 9 460 000 000 000 km. X 4 og Solens bane omkring centrum 26.000 lysår fra centrum i Mælkevejen og afstanden fra denne bane til centrum i Mælkevejen er så; 26.000 lysår eller 9 460 000 000 000 km. x 26.000 lysår = ....... ..................... > km.
Kosmos
Hvordan?
Spørgsmålet er:
Hvad er der uden om Universet? Altså, dersom Universet udvider sig, må det nødvendigvis ha` plads at udvide sig i.
Det ville være logisk at mene, at Universet er endeligt uendeligt fordi det uendelige erkendes jo ikke før det markeres nemlig ved en afgrænsning, altså endeligt.
At det så fortsætter med at udvide sig betyder ikke at når termen ”endeligt” bruges, at det så faktisk også slutter for det gør det jo ikke. Altså ”endeligt uendeligt” er erkendelsen af, at den grænse det har nu er, som den er i dag, men ”uendeligt” er de mulige ”grænser” efterhånden som Universet udvider sig.
-----------------------------------------
Fra artikel af Sybille Hildebrandt, Videnskab.dk
Biografi:
Journalist.
Ansat som journalist på videnskab.dk siden april 2008. Cand. scient. i fysik og astronomi 1997, Den Journalistiske Tillægsuddannelse fra DJH 1995. (hun er altså studeret inden for Videnskab og altså ikke ”kun” journalist, som det blev foreslået forleden dag da jeg citerede.)
-------------
Vi sender spørgsmålet videre til lektor i astrofysik Kristian Pedersen ved Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet,
som skriver:
»Det korte svar er, at Universet er det hele, så der er ikke noget udenom.«
Det faktum er umiddelbart svært at forstå, indrømmer han, fordi vores dagligdag er blottet for noget, der minder om det.
»Inde i hovedet har de fleste af os en forestilling om, at universet blev født som et punkt i en kasse, og at universet siden hen har udvidet sig inde i kassen.
Men billedet af kassen er forkert, for der var ikke nogen kasse. Der var nemlig slet ingenting. Det, der er svært at begribe er, hvordan noget kan udvide sig noget, der ikke findes, men det er rent faktisk sådan, det var,« siger han.
Ifølge Big Bang-teorien blev universet skabt for 13,7 milliarder år siden, hvor et lille punkt pludselig ekspanderede til et verdensrum, der var uendeligt stort. Herefter er universet fortsat med at vokse og udvider sig nu med accelererende hast.
Rummet ekspanderer, fordi universet under Big Bang blev fyldt med ekstreme mængder energi, der med tiden er blevet omdannet til rum.
Kobling mellem energi og rum.
At det kan lade sig gøre, blev beskrevet af den berømte fysiker Albert Einstein, der med sin almene relativitetsteori beskrev, hvordan masse, energi og rum vekselvirker med hinanden. Energi kan blive til masse - og omvendt. Tilstedeværelsen af masse og energi påvirker formen af rummet, og rummet påvirker hvordan masse bevæger sig.
Citat http://viden.jp.dk/rummet/rummet/universet/default.asp?cid=146685
------------------------------------------
Kommentar:
At tænke sig Universet, som muligt uendeligt kan vi ikke fatte. Vi må nødvendigvis ha` en begyndelse og en i hvert fald fortløbende markering af en ”grænse”.
Hvis vi derimod tænker på Universet ikke som rum eller størrelse, men som Energi bliver det måske nemmere at begribe. Energi behøver jo ikke at afgrænses.
At fatte Universet, altså det uendelige energi - univers og det mulige altet kan vi nok ikke.
Universet Er.
-------------------------------
Imidlertid kan vi fatte Energien som den udtrykker sig og håbe på fremtiden, at vi får større indsigt så om muligt der kan findes andre Universelle kræfter, love eller faktorer der kan hjælpe os; ja, hjælpe os til at ”komme videre”.
Kosmos
Hvad er der uden om Universet? Altså, dersom Universet udvider sig, må det nødvendigvis ha` plads at udvide sig i.
Det ville være logisk at mene, at Universet er endeligt uendeligt fordi det uendelige erkendes jo ikke før det markeres nemlig ved en afgrænsning, altså endeligt.
At det så fortsætter med at udvide sig betyder ikke at når termen ”endeligt” bruges, at det så faktisk også slutter for det gør det jo ikke. Altså ”endeligt uendeligt” er erkendelsen af, at den grænse det har nu er, som den er i dag, men ”uendeligt” er de mulige ”grænser” efterhånden som Universet udvider sig.
-----------------------------------------
Fra artikel af Sybille Hildebrandt, Videnskab.dk
Biografi:
Journalist.
Ansat som journalist på videnskab.dk siden april 2008. Cand. scient. i fysik og astronomi 1997, Den Journalistiske Tillægsuddannelse fra DJH 1995. (hun er altså studeret inden for Videnskab og altså ikke ”kun” journalist, som det blev foreslået forleden dag da jeg citerede.)
-------------
Vi sender spørgsmålet videre til lektor i astrofysik Kristian Pedersen ved Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet,
som skriver:
»Det korte svar er, at Universet er det hele, så der er ikke noget udenom.«
Det faktum er umiddelbart svært at forstå, indrømmer han, fordi vores dagligdag er blottet for noget, der minder om det.
»Inde i hovedet har de fleste af os en forestilling om, at universet blev født som et punkt i en kasse, og at universet siden hen har udvidet sig inde i kassen.
Men billedet af kassen er forkert, for der var ikke nogen kasse. Der var nemlig slet ingenting. Det, der er svært at begribe er, hvordan noget kan udvide sig noget, der ikke findes, men det er rent faktisk sådan, det var,« siger han.
Ifølge Big Bang-teorien blev universet skabt for 13,7 milliarder år siden, hvor et lille punkt pludselig ekspanderede til et verdensrum, der var uendeligt stort. Herefter er universet fortsat med at vokse og udvider sig nu med accelererende hast.
Rummet ekspanderer, fordi universet under Big Bang blev fyldt med ekstreme mængder energi, der med tiden er blevet omdannet til rum.
Kobling mellem energi og rum.
At det kan lade sig gøre, blev beskrevet af den berømte fysiker Albert Einstein, der med sin almene relativitetsteori beskrev, hvordan masse, energi og rum vekselvirker med hinanden. Energi kan blive til masse - og omvendt. Tilstedeværelsen af masse og energi påvirker formen af rummet, og rummet påvirker hvordan masse bevæger sig.
Citat http://viden.jp.dk/rummet/rummet/universet/default.asp?cid=146685
------------------------------------------
Kommentar:
At tænke sig Universet, som muligt uendeligt kan vi ikke fatte. Vi må nødvendigvis ha` en begyndelse og en i hvert fald fortløbende markering af en ”grænse”.
Hvis vi derimod tænker på Universet ikke som rum eller størrelse, men som Energi bliver det måske nemmere at begribe. Energi behøver jo ikke at afgrænses.
At fatte Universet, altså det uendelige energi - univers og det mulige altet kan vi nok ikke.
Universet Er.
-------------------------------
Imidlertid kan vi fatte Energien som den udtrykker sig og håbe på fremtiden, at vi får større indsigt så om muligt der kan findes andre Universelle kræfter, love eller faktorer der kan hjælpe os; ja, hjælpe os til at ”komme videre”.
Kosmos