Depression og pres fra forældre

Jeg er en pige på 16 år, som har det rigtig skidt.
Jeg er lige begyndt i 10. Klasse, men jeg har ikke været i skole i flere uger (måske 1 dag om ugen) pga migræne som er meget svær. Jeg har endda været indlagt på hospitalet. Jeg indrømmer jeg ikke altid har haft migræne, men at jeg ikke tør tage i skole. Jeg har også haft et angstanfald imens jeg var i bad, inden jeg skulle i skole. Men fortalte i stedet mine forældre at jeg var besvimet..
Jeg har mistet min appetit, ser aldrig mine venner mere som jeg savner sindssyg meget, og nogle gange tænker jeg om det overhoved er det værd..
Jeg sover også hele tiden og har svært ved at stå ud af sengen.
I skolen har jeg også problemer, jeg har dårlige karakterer i fysik og matematik, 02 og 4-7. Og min far ligger meget pres på mig da han selv er meget dygtig i de fag. Jeg synes bare han presser mig SÅ meget at jeg ikke engang har lyst til at prøve længere. lige meget hvad føler jeg aldrig at det er godt nok for ham. han virker heller ikke som om han har meget interesse i min sygdom, migræne og mener bare jeg skal i skole.
Jeg kan også tit høre min far snakke om at jeg aldrig bliver til noget hvis jeg ikke går i skole, og jeg ved godt det ikke er godt. Mine forældre skændes også flere gange hver dag, men det har de gjort længe...
Jeg har en bror som er autist, og har tit følt at han fik al opmærksomheden da jeg var mindre og har mærkelige tanker om at hvis jeg kom til skade om de måske ville lægge mere mærke til mig..
jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, for jeg kan slet ikke snakke med mine forældre eller venner om det og jeg har ingen ide om hvem jeg skal gå til..
håber der er nogen der kan hjælpe mig, jeg ved ikke om det er en hotline eller sådan noget til unge.

hjælpe dig i gang som en fejende frisk vestenvind.

Der er mange tjenester, måske du her kan finde nogen der kan hjælpe?
ensomung.dk
Sct. Nicolai tjenesten, anonym samtaletjeneste hvor man kan snakke om alt. 70 120 110.
Du kan også lytte til Tværs på P3 søndag aften, der er tit nogle på din alder der får gode råd.
Det er heller ikke nogen skam at snakke med sin læge, hvis man har det svært. En psykoterapeut er ikke en uddannet psykolog, men det var sådan en der hjalp mig, fordi de har en mere praktisk tilgang.

Hej kære dig...
Først vil jeg lige tilføje ... vi har alle ret til et værdigt liv.. og det har du også..
Som forældre vejleder og rådgiver samt støtter man sine børn i deres opvækst. Din fars udtaelser til dig, syntes ikke at have noget med rådgivning at gøre. men det handler mere om hans liv og hvad han skulle have gjort og forbedret...
Her er det vigtig du melder ud til ham, hvor du står og hvad det er du ønsker med dit liv og uddannelse. Fint han kommer med råd.. Men kære dig du skal følge dit hjerte, og gå den vej du ønsker, det er dit liv og du bestemmer hvad du vil...
Skal du bruge matematik og fysik til noget i din uddannelse...
Kakter er jo bare tal.. det vigtigste er at man forstår det man lære... og husk man lære hele tiden gennem livet. Jeg selv var skole træt gad ikke skolen.. men efter jeg kom ud af skolen, stod livet åbent og jeg fik nogle gode uddannelser, Jeg var steder der havde min interesse...
Lad dig ikke manipulere med din far, han mangler jo hvad det vil sige at have menneskelig forståelse..
At have et barn med autist kræver en del arbejde, og det har det nok også været for dine forældre...De har så brugt for meget energi på din bror- søster.Og tilside sat dig, lad dig ikke gå ned pga det ... se positivt på det vider i dit liv....Det vil gøre dig stærker...
Husk at alt det der har været i fortiden skal du ikke bruge mere.. Du skal huske at være i nutiden for det er den der viser dig den vej du skal...Nu er det vigtig at du sætter dine tanker præcis på det du ønsker , men gør det positivt...
Glem alt om din far og kom vider... du bestemmer selv nu....
Hej Hej 🙂

Du er meget velkommen til at skrive til mig for råd.....

Prøv at ringe til Børnetelefonen 116 111. Du kan være anonym, men du skal have hjælp til at fjerne den migræne, uanset om årsagen er fysisk eller psykisk.