8tilføjet af

Chokeret over mig selv! :/

Hej derude! Jeg tænkte på om i kunne hjælpe mig med mit problem her...
Sagen er den at... Ja, ved faktsik ikke hvordan jeg skal sige det... Starter bare fra begyndelsen! Jeg er en pige på 17, og her forleden dag, var jeg oppe at skændtes med min mor. (Min mor er alenemor til 4, og mig og hende har et ret specielt forhold, på den gode måde) Jeg er ellers konfliktsky og meget følsom. Og da hun begyndte at overfuse med med en masse ting som jeg ikke havde lavet (Hjemmepligter) Blev jeg såret, da jeg havde lavet en masse og syntes at hun lukkede øjnene for alle de ting som jeg havde lavet, og kæftede op om de ting jeg ikke havde... Jeg kunne mærke tårene, og da jeg ikke er typen som vil lade andre se mig græde, gik jeg op til mig selv og låste døren! Pludselig fik jeg denne trang! (Uhf... Får helt gåsehud når jeg tænker på den!!) Først havde jeg lyst til at skære i mig selv, prøvede med en negleklipper men den duede ikke... Så kiggede jeg på mit vindue, og fik bare en stor lyst til at smadre det. Så fik jeg øje på en passer, som jeg kunne bruge til at skære med (men brugte den næsten ikke, for da var trangen til det stort set væk) Jeg græd og kunne ikke stoppe, fik selvmedlidenhed og græd mere, og endnu mere fordi jeg blev sur på mig selv over at jeg fik selvmedlidenhed! Fik lyst til at tage piller og sove hen, og fik øje på en flaske vodka, og jeg vedgodt at jeg ikke kan lide smagen, men fik alligevel lyst til at tage en tår, gjorde det selvfølgelig ikke selvom trangen var stor... Fandt et stykke papir og en blyant og skrev mine følelser ned, og da jeg en time senere læste det blev jeg helt chokeret over at jeg kunne føle sådan! Fatter stadig ikke hvordan jeg kunne!!😖Jeg er ellers en meget glad, humørsyg og positivt tænkende pige, og hvis man fortalte mig at jeg ville have det sådan, ville jeg ikke kunne tro på det! Det er en følelse som varer i en halv times tid, og kommer kun når mig og min mor er oppe og toppes... Jeg overvejede at fortælle min mor hvordan jeg havde det, men var bange for at hun ville blæse det vildt op! Er glad for at jeg ikke sagde det nu! Nogen der kan hjælpe??
På forhånd tak!
Kh mig!
tilføjet af

Vigtigt...

Næste gang du føler sådan, så gå og fortæl det til nogen. Hvis ikke din mor, så en god veninde.
For hvis du på et tidspunkt falder for fristelsen, vil du fortryde det senere!!! HUSK DET!
Hav altid én du kan kontakte når du pludselig får lyst til at skade dig selv. Du må ikke gøre det! For du fortryder det hvos du gør og bagefter er du glad for at du ikke gjorde detm, hvis du lader vær :)
mvh
tilføjet af

Forstår du..

blir skide bange over de følelser du der skriver om...
Og, ingen ska sådanne følelser og slet ikke en pige på din alde..
Jeg er selv alenemor med tre piger og min mellemste var den der tog det værdst, da hendes far og jeg gik fra hinanden, fordi hun ikke kunne fatte, at hendes far kunne gøre mod mig hvad han gjorde.. Men det en helt anden snak...
Hun var da også inde på en dag, at man lige så godt kunne tage livet af sig selv...
Da blev jeg sgu sur...
Din far og jeg kan ikke mer, men du er lavet i kærlighed og det liv vi gav dig skal leves...
Jeg har skændes med mine piger og det har ikke altid været sjovt...
mindes nok de dage jeg er kommet hjem, og ingen har tømt opvasdker, lavet kaffe, luftet lidt ud, og jeg kunne blive ved...
Se det lidt fra din mors side, hun har nok... 4 børn og masser af ansvar og gøremål....
Hun blir sgu træt ind imellem, og det ender desværrre tit i disse skænderier...
Din mor elsker dig grænseløst, husk det...
I ska bare sammen finde den rette vej til, at helst undgå disse dumme skænderier....
Knus til dig...
tilføjet af

overrasket

skal ikke gentage hvad andre har sagt
men
hvor var det dog godt du fik skrevet dine tanker ned, for det gør at du igen er parat til at komme viderer!
jeg håber du IKKE har smidt det parpir ud, men sat dato på?
det kunne jo værer at du fik brug for at afleverer det til din mor på et senerer tidspunkt!
tilføjet af

Du skal nok søge hjælp på den ene eller anden måde.

Hej. Sådan som jeg læser dit indlæg , så skal du søge hjælp på den ene eller anden måde , der er meget hjælp for unge mennesker. Det er ikke så godt , at du har de tanker og lyster. Hellere søge hjælp , end at du gør noget du fortryder bagefter. Det er jo ikke helt som det skal være , når man vil gøre skade på sig selv og andet. Håber på , at du søger hjælp og får et godt liv. Hej du.
tilføjet af

Hold da helt kæft....

for en overreaktion, fordi du bliver bebrejdet at du ikke har gjort nogle ting, du burde have gjort. Hvordan vil du klare dig i livet hvis du er parat til at springe ud af vinduet så snart du får den mindste kritik.
Bliv dog voksen, tøs...
tilføjet af

Det "sjove" i dette...

Bagefter tænker jeg også;
"Hold kæft hvor er jeg langt ude, at reagere sådan bare over et par pligter!"
Men sagen er jo den, at hvad som helst kan rive op i den følelse jeg får! Når jeg føler at jeg har ydet en masse, og lige meget hvor godt jeg gør det, er det aldrig godt nok. Forestil dig at du har puklet hele dagen, og du lige sætter dig i sofaen et øjeblik, din mor kommer ind og ser dig og siger;
"Daser du nu igen, du er bare til INGEN hjælp!"
Kritik har jeg skam ikke svært ved at tage, tro mig! Er jo noget som gør, at man altid kan lave det bedre...
Kh Mig.
tilføjet af

Er skam gemt :)

Med dato og det hele ;)
Kh Mig.
tilføjet af

Jeg tror at du skulle

prøve at sætte dig i din moders sted, for hun har ganske givet meget om ørerne, og så kan man alså godt gå bananas, over at se på en som dig der ikke rigtig kan få lettet røven.
I unge mennesker er i hele jeres ungdom blevet meget forkælet, og det er så nu, at det viser sig at den søde og kærlige opvækst i har fået, sparker jer selv bag i. for hele jeres verden styrter sammen, bare for en smule modstand, så vil i tage jer selv af dage, skære i jer selv osv. prøv du at give din mor en hånd med, og vel og mærke med et smil. så vil i begge få det meget bedre.
lev vel
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.