Hvor blev tavshedspligten af?

Har altig gået i den tro at fx ens læge havde "tavshedspligt". """ fordi sådan er det ikke.
Kan forstå de kan bryde den hvis en indrømmer et mord eller lign.
Men at kommuner, jobcentre, a-kasser, og mange andre offentlige instanser kan få adgang til detaljeret viden om ens "helbreds-historie", synes jeg er alarmerende.
Nu kan man jo ikke stole på sin læge mere, om ting man måske ikke ønsker andre skal vide.
Er tavshedspligten en såkaldt "gummi-paragraf"?
Jeg ville sgu foretrække at min læge INGEN oplysninger gav videre, med mindre jeg udtrykkeligt havde givet ham lov til dette.
Hvad synes i?
(Og her ses bort fra åbenlyse tilfælde af en voldspsykose, eller en som indrømmer voldtægt overfor lægen og ting i den dur, men som helt "almindelig" patient...

hvis du giver tilladelse til det, ellers kan det offentlige kun få begrænset adgang til din journal.

"begrænset adgang"
Det lyder da som noget af en gummi-paragraf.
Hvad må de sige og ikke sige?

- er den uden undtagelser omfattet af tavshedspligt. Selv i en arbejdsgiver betalt sygemelding, må der ikke så, hvad du fejler. Har din læge overskredet den regel, vil det være fornuftigt at skifte læge og samtidig gøre opmærksom på årsagen, dernæst vil det rigtige være at anmelde ham til syndhedsstyrrelsen og patientklagenævnet.

du giver tilladelse til kommunen kan de indhente olysninger fra din læge.

Du har fået en masse svar, på noget du ikke spurgte om.
JA, det kan lægen godt. JA, det er en gummiparagraf. Der er nogle meget klare regler for hvornår, og som de andre skriver, har det ikke noget med arbejdspladsen at gøre. Det er så udhulet af, at du skal aflevere en lægeerklæring efter en tid, og der afhænger det lidt af den enkelte læge, hvor de sætter krydset. Så der halter den også lidt. Til en sygefraværssamtale efter længere tid, er det ofte ikke nok, bare at aflevere den overfladiske udgave. Folk kan gøre det, men hvem bliver så fyret. Så man skal altså have en direkte lov, der siger at de ikke MÅ give en uddybende forklaring, for at sikre at en arbejdsgiver ikke kræver det.
Prøv at gå til lægen, og sig at du er alkoholiker, og se hvad der sker. Selv om de ikke nødvendigvis får dit sande svar, eller måske slet ikke gider spørge, så vil de fleste iværksætte en masse andre ting. Du skal måske have en lægeerklæring til et eller andet. Prøv at bede om den til et kørekort. Jeg siger slet ikke det er forkert at de forhindrer det, kun at de fleste nok gør det. Resultatet er bare, at de fleste alkoholikere ikke søger behandling, og det er faktisk sørgeligt, ikke kun for dem, men faktisk også for trafikkanterne. De kan vælge at kontakte kommunen, for de kan altid dække sig ind under, at det er af hensyn til mulige børn, selv om patienten måske slet ikke har børn. Derfor har vi så mange spiritusbillister. Det er ikke lægernes skyld de drikker, og ikke dem der bestemmer loven, men den forhindrer altså behandlingen, fordi 99% af alkoholikerne ved det. Hvis jeg ikke have læst at en alkoholiker under misbrug oplyste dette, havde jeg nok ikke skrevet det, da de sidste 1% ikke ved det.
Så vi er nød til at se på deres tavshedpligt, og gøre den mere sikker, for ellers kommer vi ikke videre med behandlingen. Måske er det derfor man ikke gør noget, fordi man ikke vil betale udgifterne til behandling fra staten. Andre typer af misbrugere skal henvende sig til kommunen. Igen under dække af at man skal kunne sætte ind på flere fronter, og igen er resultatet at de ikke får behandling. Så der er nogle meget store huller her, og det har været oppe og vende i folketinget, og regeringen ønsker ikke at ændre noget. Så alt fortsætter som før. Det giver jo også flere penge i statskassen, når man bare kan stoppe dem konstant og give den bøder, for det give penge i kassen.
Så bare en anden ting, hvor mange undskyldninger kan man putte akuttilfælde ind under. Det er nødvendigt at en overlæge kan få adgang til alle oplysninger, uden patients samtykke, hvis du f. eks. kommer ud for en ulykke, og der ikke er familie eller andre, og lægerne skal kunne behandle dig hurtigt. Du er måske ikke ved bevisthed p.g.a. ulykken. Bare endnu et smuthul, men det er et der kan være påkrævet. De fleste sygeplejersker kan faktisk søge adgang til mange oplysninger om dig, alene ud fra dit cprnr.
Til gængæld overvåges det hvorfor og hvornår nogen, har anmodet om den adgang, og det er faggrupper fra sygeplejersker og op, der har adgang, og ikke almindelige assistenter og hjælpere.
Det er bestemt ikke noget man ser mildt på, hvis folk søger uberettiget adgang.
En anden ting, er om du har tænkt over hvad din læges sekretær laver.

Mere vil jeg ikke oplyse.