17tilføjet af

At kigge på andre

Hej
Jeg er en pige sidst i 20´erne som er kæreste med en ung mand på 22.
Vi har det rigtig godt sammen, sexlivet fungerer godt, vi er kærlige, laver en masse sammen osv.
Alligevel bliver jeg indimellem frygtelig ked af det og føler mig utilstrækkelig. Jeg ved selvfølgelig godt at alle mænd kigger efter andre, men min kæreste gør det desværre tit når vi følges ad. Han stiller sig ikke op med tungen ud af munden, men jeg kan ofte se at hans øjne "vandrer" og det gør mig rigtig ked af det. Det generer mig ikke at han gør det når han er ude med vennerne eller alene, men når jeg går ved siden af, får det mig til at føle at han ikke synes jeg er attraktiv nok til at overstråle de andre kvinder. Det sårer mig en del for jeg kunne aldrig i mit liv finde på at gå og glo på andre mænd hvis han var i nærheden. Jeg sætter for stor pris på ham og er dybest mere tiltrukket af ham end alle andre mænd, så jeg har slet ikke behov for det.
Jeg har talt med min kæreste om det et par gange, fordi han indimellem bliver irriteret over at mit kropslige selvværd ikke er så stort. Jeg har gjort ham opmærksom på at hans "vandrende øje" i selskab med mig, faktisk bare bekræfter at jeg ikke er tiltrækkende og sexet nok for ham, men han afviser at de to ting kan hænge sammen. Han siger at han jo dagligt er tiltrukket af mig og dagligt viser sin hengivenhed, men jeg oplever aldrig det samme "spændte" udtryk i hans øjne når han ser på mig, som når han kigger efter en "god røv". Han mener også at jeg er dybt urealistisk hvis jeg forventer at han skal "lægge bånd på sig selv" mht. det at kigge, for sådan er mænd åbenbart.
Som sagt ved jeg godt at alle kigger - det gør jeg da også selv. Men er det ikke okey at jeg beder min kæreste om at lade være når vi følges? Jeg føler jo at han er mere interesseret i de andre der går forbi end den kvinde han har ved sin side og det gør ondt. Jeg føler at han ikke sætter pris på det han har derhjemme og det er en meget ubehagelig følelse, især når han så også bliver irriteret over at jeg i perioder tvivler på om han virkelig begærer mig (på trods af god og hyppig sex).
Jeg er klar over at hans alder muligvis spiller ind, han har selv sagt at han ikke har haft så seriøst et forhold før, men det går mig virkelig på selvom jeg prøver at skjule det.
tilføjet af

Tilføjelse

Det skal lige siges at jeg ikke er sjusket med mig selv. Også i hverdagen sørger jeg for at være meget velplejet og være klædt på en måde som klæder og fremhæver min krop, både for min egen men også for min kærestes skyld.
tilføjet af

Alle mænd kigger desværre.

Også min fyr, der er ikke noget at gøre ved det . sådan ER mænd bare, men du kan hævne dig lidt ved at næste gang i går sammen så KIG på en sød fyr og vend dig om efter ham,.DET kan få din fyr op på mærkerne 😃[f][l]
tilføjet af

Og.....

....alle kvinder lider desværre under meget dårligt selvværd og skal konstant bekræftes, ligesom de er meget selvdestruktive og altid tænker utrolig negative tanker om sig selv.
tilføjet af

Nåe og det

Kender du alt til??? mænd er vist ikke et hak bedre, de har det bare på en lidt anden måde: Taget ud af min hverdag . .KOM og se skat hvad jeg har lavet råber han til mig, jeg kigger og minsandten om han ikke har brugt flere timer på at polere en dims til bilen og stolt fremviser den (dimsen altså) Ggg- og så er det jo meningen at jeg skal klappe i mine små hænder, Suk!! . Hvis DET ikke er at skulle bekræftes så ved jeg ikke, det er bare typisk mænd, sætter man dem til et´ eller andet job hjemme og det bliver udført til tilfredshed kan man være sikker på at påskønner man det ikke i det omfang HAN regner med SÅ...Der er faktisk lidt femårig opførsel over mange mænds måde at være på. (Skrevet med frygt for at blive sat i gabestokken af de mandlige debattører her) 😉🙂[f][s]
tilføjet af

Både og

Hej dig
Som du selv skriver...alle mænd kigger på damer. MEN nogle gør det kun når de er alene.
Min eks-mand, som var en kanon flot fyr, kiggede aldrig på kvinder, når jeg var i nærheden. Simpelthen af respekt overfor mig, tror jeg. Den gang var jeg også en flot pige, og jeg tror, at han hadede andres mænds blikke på mig. Så på den måde lærte han "teksten".
Da det ikke var noget problem, tænkte jeg ikke over det, indtil jeg fik en ny kæreste. Hold kæft, han stopper simpelthen op, og vender sig og glor på pågældende pige. Og jeg bliver indenstængt rasende og mest af alt ked af. Så jeg kan sagtens følge dig.
Det er sgu dårlig opdragelse.
Men mænd er jo mænd - mit bedste råd er, glo med himmelvendte øjne på alle lækre fyrer, som I møder på gaden. Lad ham mærke, hvordan det føles. Lad ham drikke sin egen gift.
Held og lykke og god sommer til jer begge[s]
tilføjet af

blah blah blah

Du lyder skide irriterende.
Gør noget ved din egen måde at tolke ham på i stedet for at prøve at ændre din fyr.
Det, han gør, er ikke bare OK eller naturligt. Det er ærligt. Nyd at du har en ærlig fyr, som ikke hæmmer sig selv for at please et urimeligt tøsebarn.
tilføjet af

Trixie, du er

Hermed sat i gabestokken S..Jeg må desv. erkende at jeg må give dig ret i meget af det du skriver, men så spil dog med, giv ham dog den glæde, så bliver der måske lavet rigtig meget mere i hjemmet, men i piger har jo også jeres små fejl, du kender sikkert klassikeren når hun spørger: Skat, syntes du at jeg ser tyk ud i denne her kjole??.. og så er det at man skal være MEGET varsom med hvad der er man siger. 🙂😃
tilføjet af

Prøv at se udover din egen næsetip

Jeg kender nok lige så meget til kvinders dårlige selvværd som du kender til at alle mænd kigger.
Hvis du nu kunne se lidt klarere, så forstod du nok at mit indlæg var en reaktion på dit.
Du satte lige alle mænd i bås - jeg gjorde det samme med kvinder. Men det må jeg sandelig ikke!!!!
Jeg påstår ikke - og har aldrig påstået - at mænd er bedre end kvinder. Vi har alle vores styrker og svagheder... og særheder.
Men DU kan åbenbart skrive hvad du vil om mænd - for det kender du jo alt til. Men VI ANDRE må ikke skrive noget lignende.
tilføjet af

Jamen den slags

Sker jo når man skriver under anonym, man ved jo aldrig om det er han eller hunkøn, men sorry hvis jeg har trådt dig over tæerne. 😖
tilføjet af

Manglende respekt

Det er nok i virkeligheden det der gør ondt.
Jeg har jo sagt til min kæreste at jeg føler han ikke sætter pris på det han har, ved at gå og kigge på andre når jeg er til stede. Jeg opfatter det som mangel på respekt for mine følelser når jeg nu har forklaret ham at det gør mig usikker, og får mig til at føle at jeg ikke er god nok til ham.
tilføjet af

Respekt

Du behøver ikke at tale ned til mig.
Jeg er en voksen kvinde med selvrespekt og derfor forventer jeg også at min kæreste lytter og respektere når jeg føler noget. Hele den der "jeg-er-bare-ærlig-tale" kan jeg ikke bruge til noget. Der er noget som hedder brutal ærlighed og det er så det jeg åbenbart bare skal acceptere.
Jeg skal simpelthen finde mig i at min kæreste får mig til at føle at jeg er uattraktiv og samtidig acceptere at han irriteres over at jeg til tider tvivler på om han virkelig er tiltrukket af mig.
Det handler ikke om at kontrollere ham, men om at vise lidt respekt og omsorg for sin kæreste.
tilføjet af

Forskellen på mænd og kvinder

Hej Va290540
Hvis det nu havde været din kæreste der havde skrevet herind, så ville jeg have forklaret ham, at kvinder som udgangspunkt er redebyggere, og derfor kan føle sig truet, når manden åbenlyst viser interesse for andre ”hunner”, ligesom de kvinder han kigger på også umiddelbart kan tænke, at denne mand gerne vil bygge rede med dem (også selvom det slet ikke er mandens dagsorden).
Derfor ville jeg også have rådet ham til, at være opmærksom på den forskel mellem mænd og kvinder og foreslå ham, at når du giver udtryk for disse tanker, så handler det ikke om ham som person, hvorfor vrede/irritation ikke er vejen frem, men derimod at rumme forskelligheden mellem mand og kvinde og i stedet gøre dig tryg igen. Bare et knus, et kys eller et ord om, at kæresten er ”den eneste ene” kan redde hele situationen.
Nu er det ikke din kæreste der skriver til mig, så derfor vil jeg i stedet rette fokus mod dig og dine tolkninger af det der sker:-)
Det du bringer op her er roden til gentagne diskussioner i mange forhold, og jeg tror løsningen er en bevidsthedsgørelse af de faktorer der spiller ind. For jeg ved godt, at vi som kvinder ofte tror det handler om, at vi ikke er attraktive nok til at holde mandens interesse fanget, og derfor vender hans handlinger mod os selv, og gør os mindre end vi vitterligt er. Men virkeligheden er, at det er så meget mere end det. Det handler om samfundsnormer, men også genetik.
Fra bogen: Biologi til tiden – som bl.a. benyttes som undervisningsmateriale på HF niveau – står bl.a. om forskellen på mænd og kvinder (selvom det handler om utroskab, så giver den alligevel nogle vigtige pointer i forhold til dit indlæg):
Citat:” Der er fordele ved at begå utroskab, rent genetisk. Selvom samfundet sjældent accepterer det, har utroskab altid eksisteret. Undersøgelser viser at et sted mellem en fjerde del og halvdelen af alle personer i faste par har haft sidespring, andelen er lidt højere for mænd end det er for kvinder. Så det er rimeligt at antage, at der er en biologisk forklaring på at så mange alligevel forsøger sig med sidespring – altså at det ligger i generne.
Fordelen for manden er selvfølgelig muligheden for at få flere børn med hans gener. Men hvilken interesse kan kvinder have i at have sidespring? De kan ikke få flere børn end de kan få med deres faste partner.
I menneskets tidlige historie var kvinder og børns overlevelse afhængig af, at manden kunne skaffe føde og beskytte familien mod farer. Det kan være svært at finde en partner der opfylder begge krav fuldt ud, så man kunne forestille sig, at nogle kvinder først satser på forsørgeren og dernæst finder de gode gener ved hjælp af sidespring. I små samfund har kvinders sidespring udenfor kredsen modvirket indavl og øget den genetiske variation. Hvad end årsagerne er, så viser undersøgelse, at hvert 10.barn har en anden far en den de antager.
Forsøg har vist, at mænd der har levet adskilt fra deres partner, har et større antal sædceller pr. udløsning end mænd der har levet sammen med deres partner, men uden samleje i samme tidsrum. Det øger chancen for at det er mandens sæd, og ikke elskerens, der kommer til at befrugte ægget, når manden kommer hjem” citat slut.
Så det vil sige, at det vi som kvinder tror handler om manglende respekt og tiltrækning i virkeligheden ikke kan forklares så enkelt.
Det der sker hos jer er, at du tolker hans handlinger som noget der omhandler dig som kvinde. Men det er nok ikke virkeligheden. Når du konfronterer ham med, at hans kiggeri skyldes manglende interesse i dig, så kan han ganske enkelt ikke følge dine tanker, for det er ikke hans virkelighed.
Jeg vil anbefale dig at fortælle ham, at du som kvinde er redebygger, og derfor tolker hans kiggeri, som et udtryk for, at han hellere vil bygge rede med en anden kvinde – at han ikke er tilfreds med den rede han allerede har bygget. At du godt ved, at det ikke er virkeligheden, og at du derfor fremover vil bede om et knus, kram eller lign, når du mærker følelsen af ikke at være god nok, i stedet for at anklage ham.
På den øvrige beskrivelse af jeres forhold virker han som en god fyr, og derfor er jeg også overbevist om, at når du stopper anklagerne mod ham, og tager ansvar for, at det er dine tolkninger af virkeligheden, og ikke hans sandhed, så vil han helt af sig selv være meget mere opmærksom på dig, når I er ude sammen. Og jeg er sikker på, at han gerne vil give dig et knus, hvis du pludselig bliver fanget i den følelse igen.
Det lyder til, at I har et rigtigt dejligt forhold på alle andre områder:-) Lad være med at bruge tiden og tankerne på noget så trist som tanken om, at du ikke er god nok. Selvfølgelig er du det:-)
Jeg vil ønske dig en rigtig dejlig sommer med masser af kærlighed😉
De kærligste hilsner fra
Solveig
tilføjet af

barnlige sjæle...MÆND

Mange mænd er meget barnlige,selvefølge skal de ikke dreje hovedet af led for at kikke efter andre kvinder,man skal da have respekt for sin partners føelser...Jeg syntes bare det er så pinligt at gå med en fyr og han er ved at knække nakke, og hans dumme kommentar ihhh en dejlig sild..😮øhhh er han syv år😃det er totalt latterligt med sådan mænd....Jeg har prøvet det selv,men nu har jeg en dejlig og sød kæreste,jeg har ikke sagt noget til ham ,men han har tager bare et naturlig hensyn til den han elsker,det kan da godt være han kikker men så er det ikke noget jeg lægger mærke til..smiler....Det er så dejligt når man ikke skal gå og have det dårligt over en mand der savler efter andre kvinder hele tiden..Og tror mig der er mange mænd der er ved hvordan man skal opføre sig over for hinanden ,for det gælder selvefølgelige begge veje...😉🙂[s] ...Vi skal ikke klæde os udfrodrene på bare for at kæresten skal savle over os,han vil jo aldrig mættes,og vi er vel ikke prostiturede der gå på gaden...Lad aldrig en mand fortælle dig hvordan du skal gå klædt,vær glad for dig selv..🙂
tilføjet af

blah blah !!!!!!!!!

Det må alså være manden der er barnlig,da han åbenbart ikke kan vise respekt over for sin dame,det er en selvfølge hvis man vil have en ved sin side....Jeg mener ikke vi kvinder skal finde os i barnlige mænd der vrider hovedet af led for at kikke efter andre damer det er så sårende og når man føler det,kan det ikke være rigtigt...godt at der er mange mænd der respektere sin kvinde og de har det også bedst fordi de tager hensyn til hinandens følelser...Så vi kvinder skal ikke finde os idet...
tilføjet af

og !!!

Hold da op noget barnligt😮 sludder....Vi skal ikke finde os i mænd der konstant fortæller os kvinder at naboet kone er meget bedre,s¨å ta hende da..!!! når
tilføjet af

Din kæreste må tage sig sammen

Helt enig i at det er mangel på respekt fra din kærestes side, og jeg finder som værende et meget umodent træk (som mange ældre mænd desværre stadig også lider under).
Dog tror jeg ikke nødvendigvis at din kærestes ”kiggeri” har noget at gøre med at han ikke finder dig tiltrækkende.
Jeg kender dog ved egen erfaring at det virkelig kan føles sådan (jeg syntes faktisk at det på en måde føles ydmygende, hvis en mand jeg er med, opfører sig sådan i mit nærvær). Jeg har selv haft kærester der ikke i mit nærvær kiggede efter andre, hvorimod jeg i et efterfølgende forhold oplevede dette. Og der oplevede jeg de samme følelser som du beskriver. Efter jeg forklarede ham hvordan det fik mig til at føle stoppede han med det (i hvert fald når jeg var med ham), hvilket jeg virkelig satte pris på.
Det er vigtigt at i kan tale om de følelser du har, og kan være åben omkring dem. Gennem din ærlighed giver du din kæreste en chance for at få dig til at føle dig tilpas når i er sammen. Og dette er et meget vigtigt hensyn at tage, for begge parter. At være opmærksom på hinanden.
Jeg synes din kæreste skal passe på hvis han virkelig er glad for dig. Efter min opfattelse kan en grund til en kvindes utroskab (eller at en kvinde begynder at søge efter andre græsgange) være grundet i, at deres mand ikke i tilstrækkelig grad får dem til at føle sig tilstrækkelig. Når de så på et senere tidspunkt, måske tilfældigvis møder en der kan få dem til at føle sig skønne, dejlige og enestående.. og dermed virkelig Kvindelige kan manden der ikke forstod at værdsætte sin kæreste tabe.
Dette kan selvfølgelig diskuteres, men det er min holdning og overbevisning.
Heldigvis holder de fleste mænd virkelig af deres kæreste krop og udseende. Mænd er jo forskellige og har forskellig smag, og der må jo være en grund til at han faldt for lige netop dig. Mange mænd (specielt når de dropper denne latterlige og åbenlyse måde at glo efter andre kvinder på i deres kærestes nærvær)har ofte en utrolig evne til at få en kvinde til at føle sig smuk og dejlig, hvilket er meget vigtigt for forholdet.
LÆS DET HER MÆND: For en kvinde kan det være smigrende at en mand, på nogenlunde diskret vis viser interesse og kigger på en. Men nogle mænd har det virkelig med at OVERDRIVE... og så kan det altså blive for meget! Mænd der vrider nakken af led, savler nedf ad hagen... eller som jeg oplevede... sætte farten på bilen ned, og nærmest stoppede mens vedkommende vred nakken af led, savlede.... og være ALT, ALT, ALT for meget. Jeg mener... det er ikke nødvendigvis rart at blive overbegloet. Tag dog lidt hensyn (jer der ikke har forstået det endnu) og husk: alt med måde!

------------- en refleksion over hvordan miljøet påvirker mænd og kvinders adfærd ------------------

….egentlig er jeg rimelig træt af den der ”jamen sådan er mænd jo, og mænd er mænd”. På den måde undskylder man mænds opførsel via deres køn, hvilket jeg mener er forkert. Dybest set tror jeg ikke at mænd og kvinder er så forskellige på dette her punkt. Generelt så kigger kvinder efter mænd og mænd kigger efter kvinder. Spørgsmålet er så snarere om forskellen består af, at kvinder historisk og kulturelt set har måttet lægge en større dæmper må deres seksualitet (når en mand eller kvinde kigger efter en god røv, lækker overkrop, flotte bryster osv. er det rimeligt at tolke det som et udtryk for at vi er seksuelle væsener).
Ser man tilbage gennem tiderne har mandens seksuelle drift har været mest tilladt. Han har i sin ungdom skulle ud i verden og gøre sig (seksuelle) erfaringer. I modsætning hertil skulle kvinden være jomfru, herunder ren og uskyldig, og dermed en ”pæn” pige. Spørgsmålet er om det stadig er dette mønster der påvirker os i dag… kvinder var opdraget til at holde tilbage, hvorved det var tilladt for manden…

Nå det var lige mine tanker omkring problematikken. Håber ikke det hele var alt for rodet. Nu kan jeg se det er noget tid siden indlæget er skrevet, så måske du har fundet en løsning.
God vind.
tilføjet af

at kigge efter andre

Min mand har været sammen emd mig i 17 år, og han har altid kigget efter andre, men ikke mere end det, og han er ved min side endnu. Støv din selvtillid af pige. Der er ikke noget seriøst i hans kiggeri, men du kan ødelægge dit forhold i bare jalousi.
bedste hilsner
mig, den rolige.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.